Danmarks Breve

TIL: ukendt FRA: Jens Rasmussen (1848-05-13)

Als, i Sundsmarkden 13de Mai 1848.

Kjære Madam Nielsen!

Endclig bliver her lidt Leilighed til at strive Eder til, og jeg takker kjerligft for Eders Brev, jeg havde ønflet længe at strive Eder til, men i den Tid som jeg bekom Brevet, maatte jeg strar efter flytte ud i Skoven, hvor der er saa meget at bestille, at jeg ikke har havt Tid dertil; jeg takker tillige for Brevet Du strev til Mette, kjære Søfter, det har vist glædet hende meget; thi Hun fortalte dct for mig strar ester Hun havde bekommet det. Hvad mine Omstændigheder angaaer, har jeg det temmelig godt, thi Helbredet har været meget godt, og jeg har hidindtil havt nok at leve as, men for Livet i Herren er her ikke saa undeligt, dog jeg har Aarsag at takke Herren for sin Naade, Han tænker paa mig med stor Kjærlighed og lader altid falde livet as Hans velsignede Ord og Forjettelser i mit Hjerte, at jeg ikke stal vansmægte paa Veien, jeg troer ogsaa at Herren for Jesu Skyld, og for de kjære Brødres idelige Bønner gjør os saa meget godt; Tak stal I have der hjemme, at I strider med og for os; thi vi har feet Beviis for, at vi ikke har s. 18 Kraft til ai vinde, men fra Herren kommer Seir og Frelse, baade timelig og aandelig, bliver ikke trætte I Kjære, men bed af Hjertet for vort elskte Dan¬mark, at Han ikke vil straffe i sin Brede, men lade Naade gaae for Retten, og jeg venter, at den store Kjærlighed som er hos Eder til mig, ikke vil lade Herren i Ro for mig, at hvordan del end stal gaae mig, jeg dog maatte føre Troens Ende herfra som er Sjælens Salighed, saa skal vi engang, og maastee snart, for Jesu Bunders Skyld, byde hverandre Bel- kommen, og der takke Herren meest for Trængslerne. Jeg kan let sorestille mig hvorledes I kan være tilmode, da jeg not mærkede Eders Sorg var stor for os da vi reiste, men veer ved et frit Mod, jeg er selv bleven trøstet og meget fornøiet idag; den kjære Gnd har brugt Hr. Svendsen som et Middel til at indgyde mig nyt Mod, Han anførte blandt andet dette Sprog: „Frygt ikke, jeg gjenløste dig Du er min, naar Du gaaer gjennem Bandene, da vil jeg være hos dig, og igjennem Floderne, da skulle de ikke overskylle dig; naar Du gaaer gjennem Jden stal Du ikke brændes og Luerne ikke fortære dig.“ Jeg for en Deel kan anvende del paa den Tid, som er gaaet, og hvad skulde jeg da frygte, han vil fremdeles være med mig, saafremt jeg bliver i Hans Tjeneste, stal jeg da i dette Band, nemlig i Døden, blive bestandig borte, jeg holder mig ved Hans Naade til dette: „at Vandet stal ikke overstylle mig." Derigjennem skal den opstandne Frelser førx mig til sin evige Hvile, derhen fører Han ogsaa Eder, mig og os Alle som Børn, naar det behager ham at flytte os fra denne Grædedal.

2

s. 19 Jeg kan ikke spørge noget til Anders eller Christen, men efter Rygte ere de Begge ilive, thi de blev saaret i Benene, men hvor de opholder dem er mig ikke bekjendt; jeg er meget bedrøvet for dem, thi her er kommet Breve fra deres Familie, og især kom eet fra Christens Kjæreste, det greb dybt i mit Hjerte. Jeg horte hver Gang deres Breve blev opraabt, igaar kom her atter nogen og da gjorte jeg mig saa dristig, at jeg bad Capitainen om at faae dem, saa ville jeg svare derpaa, thi jeg var en Ven as dem. Jdag vil jeg derfor strive for dem, thi jeg synes ikke deres Fa¬milie stal strive til Compagniet, naar her er Jngen som kan tage imod Brevene. Dersom den kjære Søster Madam Hansen endnu er hos Eder, da hils hende fra mig, thi det var dog hende, som tillige med dig tænkte paa mig med Brev, og jeg haaber I endnu tænker paa mig hos vores fælleds Fader i Himmelen, kommer jeg først op til vores Frelser, venter jeg med Længsel, indtil ogsaa I kommer; thi det vil neppe naaes at Du, Thea, Moder og jeg bliver ofte samlede her paa Jorden, men den rette Samlingsglæde bliver dog til Hun Side Graven; thi her var den blanket med lidt Ubehagelighed, kan jeg nok erindre. Hils nu Mester With og alle christelige Venner fra mig.

Eders til Døden heng. Ven og Broder
I. Nasmussen.

2*