Danmarks Breve

TIL: ukendt FRA: Jens Rasmussen (1848-05-27)

Ulkebølle-Skovden 27de Mai 1848.

Kjære Veninde!

Jeg takker paa det kjærligste for Eders Beføg hos mig, og jeg havde en stor Glæde af samme; til denne s. 23 kom endnu een, nemlig, at Nielsen Hauge kom og lod fig stille som menig Mand, vi talte meget sammen og jeg tog mig Leilighed til at følge med ham til Corpscommandeuren, men han var ikke hjemme; siden mødte Han den anden Morgen, men her blev intet as vores mange Jndretninger; thi vi meente, at her var inret i Veien for ham at blive antaget, og her feilede heller ikke Andet, end at Han skulde have havt sine Papirer med, men som sagt, vi har ikke været det værd, men hvad skal vi sige. Herren see til os i Naade, saa at vi ikke skulle faae ester Fortjenefte, men at vi dog snart maatte finds Naade for Hans Øine; det cr mig meget paafaldende, at Jngen kan tage hertil som Lærer, da man har Alt, uden Nogen som forkynder Guds levende Ord; thi her er ikke at tænke fig, at en Lægdsmand kan faae noget indfort. Derimod troer jeg at en Stnderet godt fik Lov til at holde Tieneste, hvis her var nogen; thi den anden Dag sagde Underofficererne, at det var det Mærkeligste de havde hørt, at Jngen kom for at prædike som Frivillig og tillige berorte de dette, at det var herligt den Gang Helweg skulle have prædiket i Slesvig, som var Paaskedag, og hits min Fader og Broder, at det er troligt nok, at Helweg holdt Ligtale over de Dode i Flensborg; thi det blev omtalt ved samme Leilighed. Dersom jeg vidste hvor Han var, skrev jeg ham til, maaskee han da tog til 3die Jægercorps for at forkynde os Herrens Ord; vores Bcstemmelse er at tage tll Lkirke imorgen, hvis det kan tillades, og om ingen Forandring skeer, men jeg synes at det ikke vil vare ret længe, førend her maae skec en Foraudring; thi der bliver ved at rykke Tropper hertil, og vi sknlle efter Bestemmel-sen have vceret as Skoven idag, men her kom Ordre at vi skulle tøve kndtil videre, siden veed vi ikke nogen Dag ellcr Time ei heller hvorledes det bliver. Jeg beder Eder kjære Brodre og Søstre at have mig i Erindring i Eders Bønner, og Dig, Kjære! har jeg vel ikke behov at minde, thi Du søger vist med stor Længsel den kjæte Frelser, da Nøden gjør meget til at haste, og maaffee s. 24 det snart er ved Enden. Ak! saa ville jeg dog beds dette as Herren, at Du samt alle mine Kjære maatte engang, ja snart, komme hjem, til den kjære Frelser, det høre og gjore Gud for Jesu Skyld, Amen! Jeg har det ellers ret godt i denne Tid, jeg er bleven Overjæger for 2 Dage siden og faaer dobbelt saa megen Lønning, som medens jeg var Menig, og min Spise og Drikke er som Underofficerernes hver Dag, men her blev megen Misundelse over, at jeg, som førft var bleven Jaeger i denne Tid, blev taget frem for saa Mange som vare blevne det for flere Aar siden, mender blev ikke spurgt Le Menige, om hvem der skulde være det; thi alle, baade Officerer og Underofsicerer stemte for mig. Men Herren, som kjender vorcs eget Jntet, han give, at vi as Naade og for Jesu Skyld, maa blive i Hans Kirke og as Hans tills Hjord indtil Dagenes Ende. I hilses Alls og Du bedes at hilse Alle, som jeg kjæder, som om deres Navne vare her anforte. Jovrigt stal jeg strive, naar Leilighed gives.

Din forbundne Ven
Jens Nasuiussen.