Christiansborg, den 18. December 1836.
God Dag igjen, kjære gode Forældre!
Jeg mærkede i Gaar en betydelig Bedring, hvisaarsag jeg resolverede ikke at tage op til Plantagen, thi er min Upasselighed Varsel til den forestaaende Klimatsfeber, saa er det langt bedre, jeg bliver paa Fortet, hvor man kan vente en bedre Opvartning og flittigere Tilsyn, og først efter Sygdommen kan det være meget godt at tage op i Landet, maaske tager jeg saa 9 Mile op i Landet til en By, der kaldes Akrapang. Jeg vil ret af Hjertet ønske, at jeg, enten forinden dette Brev afgaar, eller ogsaa naar jeg skriver Dem det andet Brev, tillige kan melde Dem den glædelige Efterretning, at jeg lykkelig og vel har overstaaet min Klimatsyge. Det kan jo være, at den gode Gud aldeles vil forskaane mig for Sygdommen. Naar med Guds Hjælp den første Regntid er overstaaet, saa har det ingen Fare; men Marts, April, Maj, Juni, Juli og August s. 31Maaneder ere haarde Nodder at knække. Upasseligheden ytrer sig saavel blandt de Blanke som Sorte, og selv de, som har været i Landet i over 30 Aar, gaa ikke fri. Dog er det besynderligt nok, at Dødeligheden er langt større blandt de Sorte end blandt de Blanke. Den forpestede Luft skal hidrøre fra, at Regnen driver Græsset op til en 3 Meters Højde, og som, naar Solen brænder derpaa om Dagen, skal give en gruelig Damp fra sig, og bevirker overalt en gruelig Fugtighed.
Jeg vil ikke længere opholde mig ved dette Capitel. Hvem Gud vil bevare, han er uden Fare. —
Jeg begynder, hvor jeg slap — om Værelserne. Enkelte Steder har man ingen Vinduer, men Lysningen maa man have ind af de aabenstaaende Døre. Dørene, har jeg sagt, ere indrettede som Jalusier, Vinduer har jeg imidlertid set saavel paa Fortet Elmine som paa Fortet Cap Coost, hvor jeg har været, og som jeg siden skal omtale. Værelserne i Africa ere meget store og have paa mange Steder en Højde af 8 til 10 Alen, ja vistnok meget højere. Kjøbmændene bo særdeles smukt. Deres Huse ere indrettede som smaa Citadeller, have alle Altaner rundt om og flade Tage, der afgive smukke Spadseregange, Her paa Fortet have vi dels Batterierne, hvor Kanonerne ligge, dels Plantningerne (Tagene) at spadsere paa. De første Spadseregange ere lidt trivielle, da man ikke har Andet end Kanoner og Kugler for Øje, de sidste derimod ere meget interessante.s. 32Man befinder sig paa dem flere hundrede Fod over Vandet og har det store atlantiske Hav for Øjnene, og undertiden enkelte Sejlere. Foruden de fornævnte have vi ogsaa en smuk Vej op til et Sted ved Navn Frederiksborg, ⅛ Mil fra Fortet. Der har været smukke Bygninger, men nu forefindes ikke andet end Ruiner og Myretuer saa høje som Huse i Danmark. De hvide Myrer, hvoraf Landet lider grusomt, har fortæret alle Bygninger; paa Tomterne findes nu kun Kokustræer, Tammerinttræer, og Apelsintræer. Tæt udenfor Fortet har man ogsaa havt en Kongens Have, men er nu ogsaa aldeles øde, og intet Spor af Have er mere tilbage. Jordbunden her omkring Fortet er ikke andet end rødt Sand, og Fortet ligger meget bart. Besynderlig nok er det, at just her er saa bart, da der overalt i Africa findes uhyre Strækninger af Skove. Ja naar man vil rejse op i Landet, maa man ordentlig have Folk med Øxer med sig for at bane en Vejen igjennem Skovene.
Jeg kan ikke skriftlig nok fortælle Dem, kjære Forældre, om de uhyre Skove jeg har set, da vi fik Africa i Sigte, som skete ved Cap Mont, thi herfra sejlede vi bestandigt tæt under Land, og hvilket majestætisk Syn havde jeg ikke hver Aften i Skumringen: det lynede hver Aften, men skjønt var det, saa man kunde synke i Knæ ved Synet; dog har jeg et Par Aftener her paa Fortet set langt stærkere Lyn, men man hører aldrig, at Lynene her s. 33til Lands foraarsager Skade. Lynene maa venteligen komme af de mange Dunster, der stige op af Jorden. Tordenen her er ogsaa meget stærk, og langs med Kysten horer man den længe efter brøle oppe i Landet blandt de uhyre Fjelde og Bakker, der gaar det hele Land igjennem. Naar Maanen skinner, og det lyner stærkt, saa kan man ikke ønske sig et smukkere Syn; Lynene ser man uafladelig imellem Træerne, og man ser ikke Opholdene et eneste Minut.
Naar man først er kommen ind i det varme Klima, hvilket stolt Syn har man ikke hver Aften, naar Solen gaar ned. Saadan Luft, saadanne Skyer ser man aldrig i Danmark, og hvilken Maler kan male saadanne Scener. Ofte taber man sig ganske i saadanne Betragtninger, og man bliver romantisk stemt ved det forandrede Himmelstrøg, hvorunder man befinder sig; kaster man saa Øjet hen paa Skibet og ser det med sine mange fulde Sejl kæmpende med Bølgerne og gaar forud og ser, hvorledes det skjærer Bølgerne igjennem, saa Havet bliver som til Skum, saa har man Glæde og Fornøjelse nok for den besværlige Rejse, man har foretaget sig. Saadanne dejlige Aftener oplever jeg vistnok aldrig mere. Vi sad ofte Alle paa Dækket til langt ud paa Natten og sang, Passagererne bagud og Matroserne, 35 i Tallet, forud; man drømmer sig ganske i et Paradis og glemmer aldeles den Fare, man paa Søen hvert Øjeblik er udsat s. 34for. Naar Døren til Hytten stod aaben om Aftenen, skulde man ikke tro, man befandt sig paa et Skib, men derimod i smukke Værelser paa Fastlandet.
Jeg er atter gaaet fra det, jeg først vilde sige, og begynder derfor, hvor jeg slap. Endvidere har jeg erholdt anvist her i Fortet et Pakhus. De maa vide, kjære Forældre: enhver Assistent er her tillige Kjøbmand, han hæver sin Gage i Varer, saasom: Geværer, Rum, dansk Brændevin, Krudt, paa hvilke Ting man tjener 50 à 100 p. Ct. Dersom jeg havde været saa klog at tage fornævnte Ting med fra Kjøbenhavn, saa kunde jeg have tjent mange Penge, især dersom jeg havde taget svenske Jernstænger med, paa hvilken Artikkel man tjener sine rene 100 p. Ct. Næsten alle Kjøbmændene i Africa ere uhyre rige Folk, men som Embedsmand kan man kun tjene, hvad man godt kan leve af, og for at leve nogenledes anstændig og godt, maa et enkelt Menneske ogsaa have her i Landet henimod 400 Rbd. Sølv.
Jeg har saavel paa Overrejsen som ogsaa her tænkt paa at handle med africanske Bøffelhuder. Speculationen maa jeg opgive, de fanges meget sjeldent, da Negeren er for doven til at foretage sig den Slags Fangst, og hvad der er den værste Omstændighed, han selv fortærer Huden. Her har man udmærkede Køer og Stude, men kuns faa blive fortærede her i Landet, de Fleste afhente Skibene. De slagtes sjeldent, fordi Kjødet ikke kan taale at s. 35gjemmes, og man har desuden Overflødighed af andre Dyr. Køerne malkes ikke, man faar kuns lidet Mælk, som tages af Geder og Faar. Man har her stor Overflødighed af Svin, mange Høns og Ænder, mange Geder og Faar — Faarene her have ikke Uld, men Haar som Gederne — store Kalkuner og Snepper. Her ser man den sorte Stork og den meget smukke og bekjendte Antilope, som man tæmmer og har gaaende omkring i Gaarden. Appelsiner har man ogsaa her; den graa Papegøje med rød Hale og mange forskjellige Slags Abekatte. Skilpader — uhyre store — Østers, Rejer og Hummer haves ogsaa her; Heste — men meget faa og smaa — en stor Del Fugle og Duer og meget mere. —
Til min Opvartning har jeg 4 Negere, som hedder Ahang, Noi, Asthee og Thete, de kaldes her for Drenge. De to første have alene med Opvartningen at gjøre, den 3die alene med Vasken, og den 4de alene med Handelen. Den maanedlige Udgift i denne Anledning er 6½ Rdlr. g. Courant (10 D. Sedler). Betalingen faa de i Varer, efter at man har lagt 100 % til. Disse Drenge yde een en meget god Opvartning, de maa baade klæde mig af og paa, og man behøver slet ikke at bruge Munden til det Allermindste. Man har en Klokke staaende paa sit Bord, som man uafladelig bruger, naar man ønsker sig opvartet, og strax staar hele Tjenerpersonalet paa Pletten; de tale meget maadelig s. 36Dansk, og man har ofte ondt ved at forstaa en Neger, derfor byder og befaler man mest ved Pantominer, som de udmærket godt forstaa.
Man har et helt Arbejde, forinden man faar sin Bopæl nogenlunde ordnet; Meubler er meget kostbare her, som ogsaa kommer af, at vi denne Gang ere Flere, der ere kommen ud paa engang, og som Alle skulle have Meubler. Det er ikke med det alene, men man skal have saa meget. Kort sagt, Alt hvad der horer til en hel Husholdning i Danmark, ligefra Skoborster, Brænde, Sæbe og Strygejærn til lige op, jeg ved ikke, hvad jeg skal nævne, en Fandens hoben Ting, som man aldrig som ung Karl behøver hjemme at bekymre sig om, men først her bliver en aldeles Nødvendighed.
Nyankomne gjør rettest i strax at anskaffe sine Meubler af Mahognie, han undgaar da siden at se dem opædt af de hvide Myrer, som ordentlig fortærer hele Huse her i Africa. En Sopha og en Slobrok ere 2 ganske uundværlige Ting, og som man først og fremmest maa anskaffe sig. Paa Sophaen tilbringer man den største Del af Dagen, og aldrig saasnart kommer man indenfor sin Dør, førend ogsaa Slobrokken er paa, og Legemet findes henstrakt paa Sophaen til en god Hvile. Man lider her grueligt af mange Slags Insecter, men de værste ere dog Musketterne, som se ud som Myrerne i Danmark. Deres Stik er meget smerteligt, og jeg s. 37har desaarsag til min Seng maattet lade mig sy et Musketnæt af 18 Alen Gaze; det omgiver hele Sengen, og man ligger deri, naar det er tilbunden, som i et Skab.
Naar man bestiller noget, har man sædvanlig een af sine Drenge hos sig, der staar og forjager Musketterne eller de africanske Fluer, som ogsaa er rent bandsatte. Byen, som hedder Ussu, her ved Fortet, er aldeles som en Landsby. Gaderne ere meget smalle, et grueligt Svineri ses overalt, og underligt er det, at Pest ikke oftere hjemsøger Byen. Husene eller Castle’rne *), som Negeren kalder Husene, ere meget forfaldne. I Byen bor flere Hundrede, ja maaske flere Tusinde. Antallet kan man aldrig faa rigtig at vide. Nej, nede paa det engelske Fort St. James er smukt og renligt. Jeg har været paa dette Fort; det ligger omtrent ½ Mil fra dette, og man har ordentlig indrettet en god Vej derned; ellers har man ingen Veje her i Africa, men kun Fodstier. Jeg var inviteret hos en meget rig Kjøbmand, Bannermann, gjorde tillige flere Besøg hos andre Kjøbmænd, og gjorde min underdanigste Opvartning hos Commandanten, der bebor et rent Palais. Saavel Bannermann som Commandanten ere indfødte Africanere.
Her bor ogsaa en hovedrig Mand ved Navn s. 38Richter *), der vistnok er Ejer af 8 á 10 Tønder Guld; han har 400 Slaver og driver en betydelig Handel. Han er gift med en Prinsesse fra Asentee, som ligger omtrent 100 Mile op i Landet. Manden har bevist os Nyankomne mange Tjenester. Jeg er meget ofte inviteret hos ham, saavel til Middag som til Aften; han er Overkrigscommissair. Saa meget Guld og Sølv samt andre kostbare Sager, som jeg der har set, har jeg i mit Liv aldrig set. Bordene ere fyldte med Sølvtøj, og man nyder hos ham alle de mulige Rariteter, som han forskriver fra alle Ender og Kanter af Verden.
Man lever her aldeles som i England, det vil sige, man faar ikke saa mange forskjellige Retter i Africa, thi Spisningen her er næsten hver Dag den samme, men saavel med Hensyn til Opvartningen som Maaden, hvorpaa den sker. Alle Retter, som dog sædvanligen bestaar af 10 til 15, komme paa engang paa Bordet, man nyder af, hvad man ønsker, og et Par Negre staar derfor bestandigt bag Stolen for at sætte rene Tallerkener frem. Den ene behøver ikke at vente paa den anden, man drikker meget stærkt til Maden, da samme er meget skarp. 6 á 7 Glas staar ved hver Couvert, og man nyder s. 39en Mængde Drikkevarer, meget fine og kostbare Vine, Porter, Ale og Champagner i stor Mængde. Saasnart man har spist, vasker man Hænderne og Munden ved Bordet, drikker Caffée og staar op, naar man lyster, uden at hilse paa hinanden eller sige velbekomme. Richter gjorde ved vores Ankomst et Selskab, der bestemt kostede ham et Par hundrede Pjastre.
At danse her i Landet er et meget besværligt Arbejde, vi have dog gjort det adskillige Gange, medens Skibet, der forte os over, laa her paa Rheden; man ser rigtignok ud, som om man var trukken op af et Kar Vand, men Bevægelsen er bestemt god, og jo mere man kan transpirere, jo bedre befinder man sig. At gaa at spadsere generer mig derimod langt mere. Man har her smukke lette Kabrioletter, hvori man lader sig trække af 6 á 8 Negre, og jeg forsikrer Dem, kjære Forældre, at jeg flere Gange har ladet mig kjøre op til Frederiksborg, og at jeg er bleven bedre befordret end med Extrapost i Danmark. Negerne løbe for Vognen i et Hundetrav og anstille sig akkurat som kaade Heste. I Fredags spiste jeg hos Richters. Da vi kjørte hjem, vare vi 2 Vogne. De skulle da have set, hvilken Kamp der var mellem Parterne for at komme først
For idag maa jeg nu afbryde, da jeg skal ned og indøve Musikken. Jeg er ansat som Musik-In- specteur og har allerede med megen Held indstuderet s. 40dem flere Stykker. Negerne forstaar ingen Noder, men de have et Gehør, der er utroligt for den fraværende. Jeg sidder og synger for dem, og saasnart de have hørt Melodien en halv Snes Gange, saa kan de allerede begynde at blæse den paa Fløjten. Vi have baade Fløjte, Klarinet, Waldhorn, Trommer og Trompet, og spille allerede meget godt alle Francaiserne og adskillige andre Danse og Marscher. Lev vel til i Morgen.
Deres Wulff.