Danmarks Breve

BREV TIL: Caroline Wulff FRA: Wulff Joseph Wulff (1837-02-08)

Christiansborg, den 8. Februar 1837.

Kjære, gode Forældre!

Idag maa jeg igjen underholde mig lidt med Dem, fra hvilken Glæde jeg i en 14 Dage er bleven afholdt, og hvortil Aarsagen har været, at jeg i de sidste 8 à 10 Dage har været slemt angreben af Gigt i Hoved, Tænder, Tunge og Hals, og jeg har udstaaet forsmædelige Pinsler og hverken havt Fred eller Ro nogen Nat eller Dag. Gud være lovet imidlertid, at den nu har betydelig aftagen, og jeg kommer nu til Kræfter igjen. En Glæde er det mig at kunne melde Dem, kjære Forældre, at mit Bryst kommer sig mærkelig Dag for Dag. Jeg føler aldeles ingen Smerter mere i Brystet, og det er ligesom, der var indsat et nyt Bryst i mig. Naar jeg befinder mig ilde eller er syg og føler stor Hjemve, bestemmer jeg mig ofte til at tage hjem med den første Lejlighed til Europa. Kommer jeg mig saa igjen, saa synes jeg, det vilde være alt for latterligt og alt for stor en Skam saa hurtig at tage tilbage igjen, og saa trøster jeg mig med det Haab, at Etablissementet s. 109 her maaske snart vil blive ophævet, og jeg saa vil erholde hele min Gage i Vartpenge at leve af. Er man engang bleven kongelig Embedsmand, saa giver man nødig slip herpaa, om saa Kniven staar paa Struben. Valentin og Carl, ved jeg nok, ville sige, at de ikke kunne begribe, hvorfor jeg skal beklæde et kongeligt Embede, og at det vistnok maa have sin Grund i, fordi jeg en Sommer laa i Ribsbuskene, og Pisang spiste Lovbogen imidlertid *) , men jeg lader dem snakke; jeg har opnaaet mere, end jeg nogensinde havde troet eller haabet, og har dog nu pukket det ud dertil, at jeg er blevet en Kongelig bestalter Embedsmand, og haaber, at inden jeg igjen kommer til Randers, ikke som nu at være caracteriseret, men virkelig Kammerraad.

Nu lidt om hvad der er foregaaet. Den 26de f. M. om Aftenen havde vi for første Gang i dette Aar en meget svær Regn i flere Timer, men siden den Tid have vi aldeles Intet faaet. Den 28de f. M. blev Kongens Fødselsdag meget højtideligt celebreret, og Gouvernøren gav et stort Gilde. Om Dagen paraderede Garnisonen. Alle vare i fuld Uniform, Hans Majestæts Skaal blev drukken, og derpaa saluteredes med 27 Kanonskud fra begge Forterne. Om Eftermiddagen skjød Negerne indenfor Fortet til Ære for det, og det var meget interessant s. 110 at se, hvorledes alle vare klædte i krigerske Dragter. De saa grusomme og barbariske ud og gjorde mangfoldige konstige, men meget interessante Konster og Stillinger ved Affyringen af deres Geværer. De lade hele Løbet med Krudt, og deres Skud giver samme Skrald fra sig, som om det kunde være et stærkt Kanonskud.

8*

I Gaar havde vi ogsaa Løjer hernede i Fortet; en ny Fetisman (Præst) var bleven indsat af Negerne, og nu kom han ind for at ville dandse for alle de Blanke. Denne Dands var ogsaa højst besynderlig, og med en hel Del Konster og Ceremonier. — I Søndags, den 5te, aflagde den engelske Gouvernør fra Cap Coost et Besøg her paa Fortet. Alle vare i Kisteklæderne, 30 Kanonskud blev der affyret til Ære for ham, og samme Æresbevisning fik vi i Mandags, da vi vare paa det engelske Fort St. James for at gjøre Contra-Visit hos ham, I Dag er der Selskab hos Gouvernøren, og i Morgen hos Overkrigskommissair Richter, og paa Fredag hos den engelske Commandant Hausen, Alt til Ære for den engelske Gouvernør, og til hvilke Selskaber vi alle ere inviterede. Det er meget ubehageligt for mig og Flere, at vi ikke kunne tale Engelsk; jeg hugger i det, saa Gud maa sig forbarme.

For idag ved jeg nu intet mere at sige Dem. Her er en slem trykkende Varme, og alle, som opholde sig her paa Fortet, befinde dem for Tiden s. 111 ret vel. Det forstaar sig, man hører rigtignok hver Dag Skranten, saa af den ene, saa af den anden, men vi leve dog Alle endnu, og ingen har endnu haft Klimatfeberen. Vi faar den maaske aldrig, og desbedre var det. Lev vel indtil videre, og Alle hilses mange hundrede tusinde Gange af Africaneren.

Wulff.