Danmarks Breve

BREV TIL: Caroline Wulff FRA: Wulff Joseph Wulff (1837-07-19)

Christiansborg, den 19. Juli 1837.

Kjære bedste Forældre!

Da mit Brev i Dag afgaar herfra over London med Skibet Africaneren, Capitajn Newman, saa undlader jeg ikke endnu at tilføje samme til behagelig Efterretning, at jeg er, Gud være lovet og takket, rask og vel, som er Tilfældet med os Alle her, paa Doctoren og Kone **) samt den yngste Assistent nær, der ere fængslede til Sengen af s. 126 Klimatsyge, men dog til Dato uden synlig Fare. Den værste Tid er vel nu overstaaet for dette Aar og da Rygtet gaar her meget stærkt, at Fortet ret snart skal nedlægges, kan det maaske være meget mulig, vi næste Aar kan have den Fornøjelse mundtlig at tale sammen. Gaar Alting efter Ønske, vil jeg dog for nogle faa Aar atter vende tilbage til Afrika; dette vil maaske synes Dem meget underligt, men det har sin Grund i, at den, der først har været her Noget, taber efter Haanden sin Hjemvé og bindes til Kysten paa mange, mange Maader, saa han aldrig vil finde sig tilfreds ved at opholde sig i Europa. Imidlertid den Dag den Sorg, enes vi om alt, naar jeg kommer hjem, enes vi vel sagtens ogsaa om denne Sag.

9*

Her har i kort Tid været 2 Skibe fra Hamborg, den ene Capitajn hed Henricksen, og den Anden Effenhausen, med Begge har jeg talt, men Ingen har jeg givet Brev med til Dem, da de over ½ Aar opholder dem paa forskjellige Steder her ved Kysten. Gode Affairer have begge Skibe gjort her og kommer venteligen oftere hertil.

Kjære Forældre! Jeg maa bede Dem, dersom De ikke allerede har gjort det, at sende mit første Brev til Dem til Gjennemlæsning op til Philipsen i Viborg. — Regine *) vil De sige fra mig, hun s. 127 maa ved Fuldmægtig Olsen se at faa at laane Iserts Beskrivelse over Kysten, og læse den for Dem *) . Jeg har selv læst den i disse Dage, og i hvorvel den er meget ældre end Monrads Beskrivelse, er den dog den rigtigste og sandfærdigste Beskrivelse; den har moret mig meget, da Alt forefindes saa nøjagtig, som han har fortalt.

Det tegner her til en Krig om kort Tid, hvilken jeg vel sagtens kommer til at gjøre med; allerede for ½ Aar siden var den meget stærk paatænkt, men vel sagtens nu bliver uundgaaelig. Man havde herfra i forrige Uge sendt 2 Soldater oppe i Landet, 9 Mile til et Hertugdømme Aqvapim for at bringe herud en afsat Hertugs Søn, som Negerne tragtede efter Livet. Soldaterne tog ham i deres Midte, men da de vare komne i en Skov, blev de overfaldet af flere Hundrede Negere, der fravristede dem Hertugens Søn, huggede Hovedet af ham og skar ham i flere Hundrede Smaastykker. Herfra sendte man strax Bud efter Gjerningsmændene, men de vil ikke komme. Kommer nu ikke alle de fornemme Negere fra Hertugdømmet, hvorefter der atter er gaaet Bud, er vistnok en Krig uundgaaelig.

s. 128 Denne Affaire bedes De at underrette Olsen om; om et Par Maaneder, saasnart den slemme Tid er vel overstaaet, gjør jeg med den største Fornøjelse Bataillien med; thi det er kun ved en saadan Lejlighed, saafremt man ellers beholder Livet, man baner sig Vejen til sin fremtidige Lykke. — De behøver slet ikke at frygte for mig i mindste Maade. Man har endnu aldrig hørt, at nogen Blank her er bleven dræbt eller saaret i de mange Krige, her altid have været. De Blanke befinde dem alle Tider i Centrummet af Armeen og omringet af de bedste Negere, og flere Canoner, som Negere bære en Fandens Respect for, og nærmer sig ikke de Blanke paa flere Skuds Distance.

Ellers for denne Gang ikke mere. Min venstre Arm har, i den Tid jeg har været her, atter 2 Gange været ude af sit rigtige Sæde; den har forvoldt mig mange Smerter, men den er nu god igjen og har taget Sæde atter paa sin gamle Plads. Dette Brev vil jeg haåbe, De modtager enten i Slutningen af October eller i Begyndelsen af November Maaned. De kan saa mindes mig, at jeg ved den Tid saa har været 1 Aar her. Med Bestemthed maa De ikke vente flere Breve fra mig i dette Aar, dog skal jeg, saafremt der gives Lejlighed, i September eller October Maaneder atter lade høre fra mig, men skulde dette ikke ske, maa De slet ikke ængste Dem. Naar jeg med Guds Hjælp een Gang kommer s. 129 hjem, har jeg ret Meget at fortælle Dem, og jeg gaar daglig og glæder mig til, at jeg skal have et dygtig Spil med alle Tosene og Valentin og Carl — — —. Munter er jeg alle Tider, og derfor sige Alle, jeg er en Mand for Kysten. I dette Klima maa man ikke tænke formeget over Fremtiden, lade Fem være lige, pleje sit Legem og Helbred godt og ikke drikke for lidet Spiritus. Alle, som leve efter disse Regler, befinde sig ogsaa vel, medens de, som daglig gaar og ængster sig for Klimatet og ere bange for at drikke en Snaps, næsten daglig gaar og skranter og hænger med Næbet. Heden slapper en noget forfærdelig, og for at være rask og vel skal man kun dygtig drikke Spiritus. Om man ogsaa drikker fra Morgen til Aften, saa sveder man det ligesaa hurtig ud igjen. Jeg ærgrer mig over de Mennesker, der i Europa siger, man skal hytte sig fra stærke Drikke, og det er tvertimod det, der i et varmt Klima holder Liv i Folk, naar man kun tager sig nøje iagt for at gaa i Solen altformeget.

Bedste Forældre! De maa imidlertid ikke tro om mig, jeg er bleven en Fuldsnude, nej, langt fra; men jeg har i de sidste 6 à 7 Maaneder rigtignok drukket mere, end jeg nogensinde forhen har gjort, det siger altsammen ingenting. Et glad og fornøjet Nytaar ønsker jeg Dem og hele Familien, samt Alt, hvad Enhver især maatte ønske sig. s. 130 Endnu for denne Gang lev vel og hils Alle. De dyrebare og meget elskværdige Forældre hilses igjen først og sidst fra Deres muntre og lystige Afrikaner.

W. J. Wulff.