Danmarks Breve

BREV TIL: Caroline Wulff FRA: Wulff Joseph Wulff (1837-12-03)

Plantagen de „Forenede Brødre“,
den 3. December 1837.

Kjære gode Forældre!

Det er ikke længere siden end den 20. f. M., jeg nede fra Fortet Christiansborg over London og Kjøbenhavn afsendte Breve til Dem og Hrr. Kammerherren i Viborg; ikke desmindre kan jeg i Dag s. 149 ikke undlade at skrive Dem nogle faa Linier med en Kjøbmand Effenhausen fra Hamborg, som jeg i Dag erfarer afsejler herfra Kysten om 8 Dage, ihvorvel jeg maa indrømme, at Brevet ikke vil være Postpengene værd, da slet Intet er forefalden her af Vigtighed siden min sidste Skrivelse.

De ser, bedste Forældre, at jeg befinder mig i Dag paa Landet, nemlig paa en Kjøbmand Lutterodts Plantage, 3 Mile oppe i Landet og tæt ved Kongens Plantage. Jeg tog herop den 28. f. M. og forbliver venteligen her indtil den 16. dennes. Denne Rejse er en Sundhedsrejse, da Vejret i denne Tid er særdeles godt og meget varmt. Foruden Kjøbmand Lutterodt selv, som har taget mig med, befinder sig endvidere i vort Selskab hans Børn, Doctoren og den yngste Assistent nede fra Fortet, og Dagen efter vores Ankomst hertil kom endvidere til fra Akropang, 6 Mile herfra, 2 Missionairer for at besøge Lutterodt, saa vi for Øjeblikket ere 6 Blanke, der kun Alle spise, drikke, sove og spadsere fra Morgen til Aften. De 2 nævnte Missionairer gaa igjen herfra i denne Uge; men Resten forbliver her til Midten af denne Maaned. Det er i denne Tid usædvanlig varmt, og det er derfor kun muligt at spadsere her 1 à 2 Timer Morgen og Aften, men den øvrige Tid tilbringer vi her inde i Huset med at drikke Palmevin, som man her faar ganske fortreffelig. Iøvrigt er jeg, Gud være lovet, rask og vel og spadserer her dygtig omkring, s. 150 som vil være overordentlig godt for mig, da Fedmen atter begynder at tiltage.

Jeg er endnu uden Brev fra Dem, bedste Forældre; men det vil vel neppe fejle, at jeg under mit Ophold her kan vente at se det saalænge ventede Brev, fordi man har Efterretninger fra Ovenkysten, at ikke mindre end 3 Skibe ere ventende hver Dag fra London hertil. Fra Christiansborg spadserede jeg og Hr. Lutterodt den halve Vej herop, uden at det generede os synderlig, uagtet vi gik i den stærkeste Solhede Klokken 2 Middag. Den anden halve Del af Vejen lod jeg mig bære i Kurv, som jeg slet ingen Ynder er af; det gik imidlertid meget godt og hurtig, og jeg slap med 1 Gang at falde paa Næsen ud af Kurven, da min forreste Neger snublede. Jeg tog aldeles ingen Skade, og en anden Neger traadte strax til, og Vejen fortsattes uden mindste Ophold.

Det vilde have moret Dem og Flere, i Tilfælde De havde set et saadant Rejsetog, som bestod af 5 Kurve til 5 Blanke, som vi vare. Til hver Kurv er der 6 Bærere og 2 Dragtbærere, foruden sine Drenge, som man sædvanligvis fører med sig. Det gaar hele Vejen med Sang og efter en vis Takt og paa en Sti, der snor sig gjennem Træer, Buskads og saa højt Græs, at uagtet man sidder i en Kurv, som bæres af 2 Negere paa Hovedet, rager dog Græsset langt over Hovedet. Man maa hele Tiden passe paa med sin Stok at rage Grenene til Siderne, s. 151 dersom man ikke vil risikere at miste Øjnene. Jeg slutter nu min Skrivelse med mange Hilsener til Alle, og først og sidst hilses De, kjære, gode Forældre, fra Deres til Døden Dem hengivne Søn

W. J. Wulff.

Paa Grund af det gode Vejr i denne Tid er Gouvernøren og vores Præst i Gaar rejst ned af Kysten til et Fort, som hedder Fredensborg, hvilket de Danske eje, og hvorfra han venteligen retournerer i Ugen. Maa jeg slutteligen bede Dem, bedste Forældre, at paaminde Alle, at skrive mig ofte og mange Breve.

Jeg er og forbliver den samme

Wulff.

Naar jeg næste Gang skriver Dem, skal jeg fortælle Dem, hvorledes man ligger paa Landet her, som er ganske forskjellig fra den Maade, man hjemme ligger paa Landet paa.