Danmarks Breve

BREV TIL: Isaac Valentin FRA: Wulff Joseph Wulff (1838-08-12)

Mellem (Brevene til forældrene findes
følgende Skrivelse til Svogeren valentin.
Ursue Negerie, under det danske Fort Christiansborg paa Guldkysten af Guinea, d. 12. August 1838.

Kjære, gode Svoger Valentin!

Denne Gang faar jeg kun Lejlighed at tilskrive Dig, og Aarsagen hertil er, at Tiden bliver for knap at skrive til Flere, eftersom Skibet, der overfører dette Brev til Europa kun ankrer op her paa Rheden en 24 Timer og jeg desuden kun kan sende et tyndt Brev, da de kongelige Depescher s. 181 herfra gaar hjem i en Brevpakke og ikke i en Postkasse. Jeg er imidlertid forvisset om, at saavel mine Forældre, som den øvrige Familie, der bekymrer sig om mig, af Dig vil erfare, hvorledes jeg har det; og derom kan jeg meddele Dig den glædelige Efterretning, at jeg Gud være lovet og takket for nærværende Tid er fuldkommen rask og vel, og har aldrig befunden mig bedre her paa Kysten end i denne Tid. Vi har i dette Aar haft en usædvanlig langvarig og stærk Regntid, og i dette Øjeblik en usædvanlig kold og fugtig Sinkasusetid; ikke desmindre befinder sig hele Personalet saa temmelig vel, en og anden liden Skranten undtagen, som man saa aldeles overser her.

Maaske undrer det Dig aldeles ikke at høre, at jeg hjemmefra ikke har set anden Brev, end det Første, jeg modtog d. 5. Januar d. A.; jeg betragter denne Gjengjeldelse af mine mange Skrivelser, som en utilgivelig Skjødesløshed, og det maa derfor ikke undre min Familie, at jeg kun halvt saa ofte, som jeg ellers har god Lejlighed til, tilskriver dem.

Ikke alene fra Randers, Aarhus, Aalborg og Kjøbenhavn gaar jevnligen Skibe til London, men fra Hamborg gaar daglig Skibe dertil, og der kan ikke være saa stor Vanskelighed i at faa Breve ved Lejlighed besørgede til disse Steder; ogsaa naar Brevene ere adresserede til den danske General-Consul og først der ere rigtige ankomne, ere de s. 182 sandeligen saa sikre at blive besørgede, som om jeg allerede selv havde modtaget dem direkte. Fra Behrens naturligvis heller ingen Breve, men uagtet vi hvert Øjeblik vente et Fartøj fra London, saa har jeg dog opgivet at se Brev hjemmefra førend med næste danske Skib, der kan ventes at ankomme hertil anstundende November Maaned, muligen min gode Familie ogsaa overser denne sjeldne gode Lejlighed og tænker, det har ingen Hast at vexle Samtaler, forinden vi mundtlig ses.

Til Efterretning tjener, at de hjemme ikke med nogen Sikkerhed maa vente Brev fra mig, førend ud paa Foraaret næste Aar. De Breve, jeg nu for Eftertiden ville afsende herfra, kunne formedelst en stræng Vinter resikere at blive overliggende i London en 2 à 3 Maaneder. Ikke alene dette; men det danske Skib, vi venter, giver os ikke Lidet at tage vare paa en 4 à 6 Uger, og strax efter, at dette er bragt i Stand, agter jeg at gjøre en længe paatænkt Rejse i det Indre af Landet. Desaarsag gjentager jeg endnu en Gang, at jeg neppe vil faa Lejlighed at skrive herfra i det første Halvaar. Opholdet her er meget kostbart, eftersom det er en Umulighed at tjene 25 langt mindre endnu 100 pC. paa sin Gage, som forhen her har været Tilfældet, og uden hvilken Avance en Betjent med min Gage her kun kan have et saare ringe Udkomme og ikke oplægge 1 dansk Skilling. Her udfordres til Livets Ophold en god Forplejning, og hvad der i Danmark s. 183 koster i Indkjøb 1 Rigsbankdaler, koster her 1 a 1½ Daler (det vil sige Speciedaler). Til det nu forestaaende Nytaar og den derpaa følgende vigtige Forsoningsdag, som rigtignok er forbi, naar dette Brev de første Dage i November Maaned d. A. vil være hos Dig, ønsker jeg uden Omsvøb alt mulig godt, og at Du og den hele Familie for dem selv og mig maa have udbedet dem noget ret godt, og endnu for mig en ret snart Forløsningsdag fra dette farefulde, usunde Klima. Fra Collegiet har jeg endnu Intet hørt, og er endnu i den Uvished, om de vil have mig hjem, eller jeg endnu skal darre her i 4 a 5 Aar. Den første Beslutning haaber jeg med Flere her, og dagligen ønske vi Etablissementet paa Bloksbjerg.

Dødeligheden gaar her saa uforstyrret sin jævne Gang, og det sidste Skib, der ankom hertil fra London i Maj Maaned, havde især en meget tynd Lykke. Under dets Ophold her døde 1ste Styrmand og nogle Matroser; Capitajnen var haardt angreben af Klimatfeberen. Af de Passagerer, det udbragte, døde et ungt Menneske efter nogle faa Ugers Ophold. Flere skrante dagligen, og et ungt Menneske bar de for nogle Dage siden igjen om Bord, som halv død, for at returnere til England; men der er vel kun liden Sandsynlighed for, han naar mange Mile herfra. I dette Aar har det været meget farligt for Europæere at komme hertil, vi have derimod den bedste Tid nu at vente fra October Maaneds s. 184 Begyndelse. Jeg er meget videbegjærlig om vi faar nogen ny Assistent herud, i Stedet for den for ½ Aar siden herfra afrejste; jeg tror det alene af den Grund, at Collegiet formoder, jeg er faret heden, eftersom Gouvernementet her 3 Gange har skrevet dem hjem, at jeg var farlig syg, og først nu bliver underrettet om, at jeg er fuldkommen vel; desuden kan Collegiet jo ikke vide, om alle de andre endnu ser Dagens Lys, eller ere gaaede nedenunder og hjem.

Iøvrigt er der ikke i den sidste Tid passeret noget af Vigtighed, som er værd at smøre paa Papiret; kun det maa jeg tilføje, som Du maa love ved Lejlighed at fortælle Kammerherre Ahlefeldt-Laurvig i Viborg, som jeg ved, det vil interessere at faa at vide, at Hollænderne for omtrent et Par Maaneder siden udsendte et Linieskib og 2 Fregatter for at tugte de Negere, der forrige Aar dræbte hele Besætningen paa det hollandske Fort Elmine. Commandoen havde en gammel General Verveer (mellem 60 og 70 Aar), han havde med sig en god Besætning og mellem 2 à 300 Stk. veløvede Linietropper. Uagtet han ankom hertil i den allerusundeste Tid, satte han dog strax hele Expeditionen i Gang, og er for faa Dage siden bleven færdig med den. Han skal efter Rygtet have fremfaret med Grusomhed og banket Negerne fortræffelig.

Negernes Konge mødte ham paa Stranden, og s. 185 troede saavel ved denne Nedladenhed, som ved en uhyre Mængde Guld, han tilbød Generalen, dermed at afsone sin Brøde; men Generalen bortviste saavel ham som hans Guld og vilde kun i Slag tage hans Person og nedhugge hans Tilhængere. I forrige Uge blev Kongen, som Generalen var heldig nok at tage til Fange, først hængt i Castellet; dernæst blev Hovedet hugget fra Kroppen i flere tusinde Negeres Nærværelse og sat i Spiritus, og det ene Skib afgik strax dermed til Holland, medens det andet Skib med Soldaterne og 300 Negere om Bord gik til Batavia. Generalen ved man endnu ikke, hvorhen han styrer sin Cours, men man formoder, han gaar med Linieskibet til Batavia. Ophavsmanden til den hele Scene var en ung Mulatkjøbmand ved Navn Batels, Søn af en uhyre rig og skikkelig Kjøbmand paa Elmine. Generalen har ham om Bord i Linieskibet og hans Ophængen i Galgen skal ske i Holland. Efter et Rygte skal Generalens daglige Diætpenge være 80 Pjastre; han drikker umanerlig stærkt, og i en Rus undslap ham 10 Negere, som Alle Dagen efter Kongens Aflivelse skulde have været skudte i Castellet. Mere ved jeg endnu ikke om denne Affaire, men haaber næste Gang at meddele den mere fuldstændig, da vi dagligen vente officielt detailleret Efterretning fra Generalen selv. Hverken de engelske eller danske Gouvernementer var opfordrede til at yde Bistand. Generalen stolede paa s. 186 den hollandske Ginever, og den gjorde ogsaa sin tilbørlige Virkning.

Nu ikke mere Sludder for denne Gang. Vil Du bedre for Eftertiden, end alle de Andre har gjort det, tilskrive mig, saa er jeg Dig uendelig meget forbunden, især naar Du ret ofte sender mig Aarhus eller Randers Aviser. Du hilses tyve tusinde Gange fra Din Dig evig hengivne Svoger.

W. J. Wulff.