Danmarks Breve

BREV TIL: Jacob Wulff Behrens FRA: Wulff Joseph Wulff (1839-02-03)

Paa Kysten af Guinea, den 3. Februar 1839. *)

— — — Da Skibet denne Gang blev saa ualmindelig længe borte, smigrede vi os Alle her med, at Etablissementet muligen var bleven ophævet, og Embedsmændene givet Tilladelse at vende s. 256 tilbage til Europa; men vi bedrager os Alle, og der er ingen Sandsynlighed for, at der sker nogen Forandring her nogensinde; i det mindste ikke saalænge vores gode Konge lever. Alle ere meget kjede af at være her, og der kan heller ikke i hele Verden findes et Hul, der er saa djævleblændt kjedsommeligt og usundt som dette her Hundehul: Guineakysten.

17*

— — — Sundhedstilstanden er i det Hele taget i denne Tid temmelig god, og vi have i denne Tid havt meget lidet Harmetanvind. Døde ere der Ingen siden den 4. November f. A., da den anden af de med os i 1836 udsendte Missionairer afgik ved Døden. Fruentimmeret, der samme Gang kom med os ud og blev gift her, lever endnu; hun har havt to Børn, hvoraf det Ældste døde, da det var et Aar gammelt. Hun har været meget syg af Klimatfeberen, og man tvivlede meget om, at hun skulde staa sig, men hun slap dog denne Gang fra det. — Landet her er forøvrigt temmelig roligt, og der er efter al Sandsynlighed ingen Urolighed at befrygte for det Første, især naar Europæerne selv ville bidrage dertil, dog ved Europæerne paa dette Sted mener jeg de Højstbefalende eller Gouvernører.

Din hengivne Svoger

Wulff.

Skriv mig dog endelig et Brev til engang imellem. Adieu! Adieu! Lev Alle vel!