Danmarks Breve

BREV TIL: Jacob Wulff Behrens FRA: Wulff Joseph Wulff (1841-06-13)

Hovedfortet Christiansborg, den 13. Juni 1841.

Kjære, gode Svoger Behrens!

Du alene faar denne Gang nogle faa Linier, som Du kan lade cirkulere vidt og bredt til Alle, der endnu bekymrer sig om mig. — Her kom et Skib i Gaar Formiddag, som i Aften afgaar til London, og da det er meget længe siden, her har været Lejlighed, og der sandsynligvis ingen vil tilbyde sig i flere Maaneder, saa ere Alle beskjæftigede med at skrive Breve; men mit især gaar i fuld Galop, da jeg som Secretair tillige har de kongelige Depescher her at expedere, som venteligen ikke vil blive færdige, forinden Skibet har givet Signal til at gaa under Sejl.

— — — Nu, hvad Nyt haves hjemme? Er Kysten her snart solgt, skal den nedlægges, jeg mener Etablissementet, eller er der nye Folk at vente herud næste Efteraar? For Staten gaar da Alt saa stille til inden fire Mure, at vi herude ikke kan faa det Mindste at hore derom; hverken Breve s. 269 eller Aviser have vi set hjemmefra i dette Aar, og ingen Skibe ere i Vente i de første 4 à 6 Uger.

— — — Siden Præsten Tørsleffs Afrejse herfra i Marts d. A. har jeg tillige overtaget Secretariatet, som han bestred her, det giver mig, foruden mine 1600 Rbd., noget over 300 Rbd. aarlig, men jeg har meget, meget Arbejde; det, for 2 à 3 vare om at bestride, er jeg nu alene om. Der maa arbejdes og passes paa, maa Du tro, men det siger Alt ikke noget, naar Gud vil lade mig beholde mit gode Helbred.

Og hvad tror Du nu, vi skal sludre om; ikke Andet end om mit Hus. Jeg haaber da, dersom Gud lader mig leve, at flytte ind i det Nytaar 1842. Alt er nu færdigt, hvad Beboelses-Værelserne angaar, og der mangler ikke et eneste Som. 7 Værelser og 3 Pakhuse har jeg indrettet, desuden Badehus, Cabinet for Opvarterne etc. Dette mit Palais, som endnu kun er halvt færdigt, da hele Bygningen skal omgives med en Ringmur, der skal endnu bygges Vagt, Kabys, Vognremise og Stald til Hest og Faar, har til Dato kostet mig, hvad tror Du? Ja, jeg lyver ikke ved at sige 2000 Rbd. Ja, kjære Ven, jeg har sagt A, jeg maa nu sige B med. Siden maa Tiden sige mig, om jeg har handlet rigtig i at bide mig fast her paa Guldkysten eller ej.

Saasnart jeg kommer ud af min nærværende Stilling, eller vi Alle, som vi haabe, bliver meddelt s. 270 Afsked, begynder jeg en liden Handel med egne rede Penge, hvad enten nu jeg maatte have lidt eller meget at begynde med. Min egentlige Handel vil blive med Palmeolie. Al anden Handel bliver det mindre, indtil jeg hår været hjemme og hørt Priserne paa Krudt, Flindter og Jernstænger, samt dansk Brændevin.

For Øjeblikket lever vi her i den usunde Tid, nemlig Regntiden. Jeg haaber og venter af Gud, at det vil komme til at gaa sin jevne Gang, og at jeg ikke skal komme til at gjøre Graveren nogen Ulejlighed. Jeg har i dette saavelsom i forrige Aars Begyndelse været saa plaget med Bylder og Udslet, at jeg ikke kunde sidde ned.

Den slemme Engel med Dødsleen huserer endnu her bestandig og holder et slemt Hus; for ikke 14 Dage siden døde 2 unge Mennesker, et Mandfolk og et Fruentimmer, i de hollandske og engelske Nabokolonier til os, og Dødsfaldene blandt Negerne, synes mig, ere langt talrigere end de foregaaende Aaringer. Nej, jeg vil dog ikke fortænke den i, som vælger Italien fremfor Kysten Guinea til Opholdsted. I Længden vil den første staa sig bedst.

Se, nu maa jeg ende dette Brev. — — — En Hilsen til mine Forældre først og sidst. Jeg henlever som Din hengivne Svoger

W. J. Wulff.