Danmarks Breve

TILLÆG WULFF JOSEPH WULFFS DØD OG TE...

s. 299 TILLÆG

WULFF JOSEPH WULFFS DØD OG TESTAMENTE

I de guineiske Etablissementers Skifteprotokol paa Rigsarkivet findes Skiftebrevet i Wulffs Bo med følgende Oplysninger om hans Død:

„Aar 1842, Fredagen den 16de December, om Aftenen Kl. 8, anmeldtes for den konstituerede Gouvernør, Kaptajn Carstensen, at den constituerede Pakhus- og Skifteforvalter W. J. Wulff var ved Døden afgaaet. Ifølge bemeldte Anmeldelse begav Gouvernør Carstensen, nu constitueret Skifteforvalter, sig til den Afdødes Bolig, hvor, efterat det Nødvendige til Ligets Begravelse den paafølgende Dag var blevet udtaget, den Afdødes Nøgler toges i Bevaring af Skifteforvalteren, som dernæst, i Overværelse af Vidnerne Chr. Holm og Wilhelm Lutterodt *) som Vidner, forseglede det Værelse, hvori den Afdødes Effekter vare blevne samlede“. **)

I det Testamente, dateret Christiansborg d. 8. Juni 1842, Kaptajn Carstensen forefandt ved Registreringsforretningen Mandag den 19. December, hedder det:

„Eftersom jeg i det sidste Halvaar føler mig meget svag og s. 300 afkræftet, og Forsynet muligen har bestemt en kort Levetid for mig, saa vil jeg her, med fuldkommen Overlæg og Fornuft, nedskrive min sidste Villie, og bestemme, hvorledes jeg ønsker, der skal forholdes med mine faa Efterladenskaber efter min Død ....

Mit Hus, som er beliggende ligefor Taarnet „Prøvesten“, og hvortil Grunden af Byen er given min Mulatinde Sara Malm, vil jeg at skal undtages fra nogensomhelst Registrering og Vurdering, men af Skifteretten udlægges hende og hendes Børn; dette tilligemed mine Slaver og Panter, hvad enten disse maatte være Mænd, Kvinder eller Børn, som disses fuldkomne Ejendom.” .... „Det er mit Ønske, at Gouvernementet ved min Død, og saasnart Skifte foretages, vil udnævne en Kurator for min Mulatinde og mine Børn *) , og denne overlader jeg til at undtage fra min Auktion — — saadanne Ting, som han maatte antage, at de kunne vedligeholde.”

„Min beholdne Formue vil jeg skal deles i tvende lige Dele, hvoraf mine evropæiske Arvinger udlægges den ene Halvdel, og min Mulatinde og Børn her den anden halve Del. Førstnævnte Halvdel bliver strax at udbetale; derimod vil jeg, at den sidstnævnte Halvdel forbliver indestaaende i den kongelige Kasse her og udbetales min Mulatinde og Børn maanedsvia i saa store Portioner, som Værgen maatte synes nødvendig til deres tarvelige Underholdning.“

„Slutteligen bestemmer jeg, at jeg ønsker intet Kors paasyet min Ligkiste, ej heller ønsker jeg Nogensomhelst siddende ved mit Leje, eller nogen Coustume holdt efter min Død. I denne Anledning bestemmer jeg derfor, at Intet af mit Bo maa gives i saa Henseende; jeg ønsker helst, at min Mulatinde og Børn sørge i Stilhed i deres Hjem og uden nogen Brændevinsdrik.

Begravelsen af mit Lig bedes at maatte ske i mit eget Hus, dersom ellers Intet maatte være til Hinder derfor.”

Af Registreringen fremgaar, at Wulff bl. a. ejede en Sekretær, to Canapeer, 11 Mahogny Stole og en Lænestol, et Spisebord, to Skænkeborde, to ovale Spejle, 6 forgyldte Skilderier osv. s. 301 Rom, Rødvin og Tobak og ikke faa Conserves. Fremdeles en Vogn og en Hest, 11 Faar, 20 Stykker Kvæg.

Det kongelige General Toldkammer og Commercekollegiums 3die Sektion underrettede den 26. Juli 1845 Magistraten i Randers om, at det var blevet bevilget, at der maatte udbetales Wulff Joseph Wulffs Fader Møller Joseph Carl Wulff, foruden de allerede i 1844 udbetalte 100 Rigsdaler, 900 Rigsdaler som et yderligere Forskud paa Arven efter hans Søn.

I Skrivelse dateret Randers Raadstue d. 30. Juli 1845 meddeles dette Møller Wulff „til behagelig Efterretning“.