Danmarks Breve

FEBRUAR Kl. 6 1/2 gik Admiralen i La...

s. 227 FEBRUAR

Kl. 6 1/2 gik Admiralen i Land paa engelsk Accra, hvorfor blev salutteret 17 Kanonskud. Kl. 8 1/2 gik han igjen om Bord, og fik ligeledes 17 Kanonskud. Til Gouvernøren her paa Stedet sendte han sin Adjutant og lod formelde sin Respect; men Tiden tillod ham ikke selv at komme. Kl. 7 om Aftenen gik Admiralen og 2 andre Krigsskibe under Sejl. Om Middagen ankrede en engelsk Skonnert paa s. 228 Rheden, kaldet „The Ginneman“, Capitajn Bruwert.

I Dag opførte Negerne en ny Dands, kaldet Manuvaren. En Neger var klædt i Klæder, med 3-kantet Hat og Sabel og forestillede Commandoren; en liden Kanon blev af og til fyret med under Dandsen. Da jeg gik ud fra Fortet, uden for hvilket Dandsen gik for sig, salutterede Negerne et Skud, og Commandoren præsenterede Sabelen.

Om Morgenen tidligt ankrede et engelsk Krigsskib paa Rheden. Negerne fortsatte endnu i Dag deres nye Dands fra i Gaar. Om Aftenen fik vi en god Regn efter 3 à 4 Maaneders stærk Tørke.

Var jeg beskjæftiget hele Dagen paa Contoiret i Anledning af de Depescher, der nu skulle hjemsendes. Tillige arbejdede jeg paa mine egne private Breve.

I Dag ankrede en engelsk Krigsbrig paa Rheden. Beskjæftiget i Contoiret med Depescherne. — Kl. 2 Eftermiddag kjørte jeg med 6 Valakker over til det engelske St. James Fort, for at aflevere Brevpakken til Skibscapitajnen. — Efter et kort Ophold der kjørte jeg tilbage.

I Natten var et engelsk Krigsskib lettet, ud paa Dagen lettede en Amerikaner og den engelske Skonnert, der skulde gaa Hjem. Om Aftenen lettede den anden engelske Krigsbrig sit Anker. — For Capitajnen blev fra St. James Fortet salutteret med 15 Kanonskud. I Dag blev en anseelig Neger s. 229 ved Navn Sebakkim indsat af Gouvernementet som Stordreng, og en liden Salut blev i den Anledning givet fra Fortet. — Jeg overværede i Dag en Fruentimmerpalaber, der varede i 3 Timer, og som rejste sig alene af, at jeg havde sagt, den Ene havde en større Ende end den Anden. Partierne vare meget opbragte paa hinanden, og det var udartet til Slagsmaal, dersom man i Tide ikke havde faaet Sagen bilagt. Over 40 Mulatter og Negere og nogle Blanke vare nærværende, — Sagen blev da endeligen forligt, og jeg maatte give 15 Potter Brændevin for, at Alt skulde være glemt, død og magtesløs. —

Lettede en brasilliansk og til Ankers kom en amerikansk Skonnert. — I Dag savnede jeg i mit Pakhus 3 Boutellier Blanksværte og 2 Boutellier Vinædike. — Jeg har faaet godt Spor paa Tyvene, og de ere efter al Rimelighed en fornem Neger og en Mulat. — Det er nu 2den Gang, jeg er bleven bestjaalen i mit Pakhus. Første Gang fik jeg det ikke opdaget; men denne Gang skal jeg være saa haard og stræng, at de for Eftertiden skal lade mine Ting være.

I Dag hørte man her, at den Amerikaner, der kom i Gaar, nemlig Capitajnen, var død omtrent en 20 Mile herfra! Vi havde i Dag meget stætk Hermetanvind; Alting er saa tørt, at det revner. Bordbladene ruller sig sammen, og alt Bødkerarbejde falder sammen. I Dag har Feberen ladet sig melde, s. 230 og største Delen af Dagen har jeg ligget og kastet Galde op. — Jeg taaler slet ingen Ærgrelser, og dem har jeg netop haft i de sidste Dage, og strax gaar ogsaa Galden over sine Grændser. Kl. 4 blev jeg kaldet ind i Fortet for at overvære Undersøgelsesforhøret angaaende mine bortkomne Flasker Blanksværte og Vinædike. —

Efter 2 Timer frem og tilbage Passjar, og da en Soldat blev commanderet til at fire paa en Negerdreng med en Sikkerfeldt, tilstod denne, han havde begaaet Tyveriet. 2 Flasker Ædike og 1 Flaske blanksværte er kommet tilstæde. Drengen maatte vise, hvorledes han havde taget Flaskerne; og han og en Anden blev strax kastede i Slavekasserne; men ingen af dem vil ud med, at en fornem Neger og Mulat er med i Tyveriet, skjøndt man har temmelig Vished for det. I Morgen fortsættes nu Forhøret. Jeg skal, for at komme til min Bopæl, lige forbi den fornemme Negers og Mulats Dør, og man raadede mig ikke at gaa der forbi sildig om Aftenen, da de neppe kunde lade være at skjelde mig og maaske kaste Stene efter mig. Jeg lod mig ikke kyse. Passerede dem forbi Kl. 8, i meget Mørke, og kun med 2 af mine Drenge, og hørte ikke et Kny. — Sagen har vakt stor Snak blandt Negerne; men den skal drives til det Yderste, for at faa de Kjeltringer rigtig alvorlig pidskede til Skræk for Alle de Andre. —

Vi have i Dag en særlig stærk Harmetanvind, s. 231 og mange Ting blive rent ødelagte. En af Fortets Soldater begravedes i Dag, og en stor Coustiime, Dands og Skydning blev gjort til Ære for ham af hans Familie og Venner. Mit Forhør fra i Gaar blev fortsat, det endtes med, at Negerdrengsn fik gode Sikkerfeldt; men de Store slap for videre Straf, og det blev med Forsæt gjort, fordi den fornemme Neger kun for 2 à 3 Døgn siden var bleven indsat som Fortets Stortolk. —

I Dag var Vandet saa koldt af Harmetanvinden, at man for Kulde ikke kunde være i Vandet i 5 Minutter. 3 Skibe ere komne paa Rheden paa en Gang, men den tykke Harmetanvind forhindrer os i med Kikkert at se deres Flag. — Hen paa Eftermiddagen saa man, det var en fransk, en engelsk og en amerikansk Coffardimand. —

I Dag har jeg ikke kunnet bade mig for Kulde, og i Dag kan man ikke se Skibene paa Rheden, saa stærk er Harmetanvinden. Det ser her ud, som vi havde en lille Rimfrost. Græshopperne skal ligge 1/2 Alen tykke noget inde i Landet. De indfinde dem i stærk Harmetantid og ødelægger hele Vegetationen, man venter dem snart hernede ved Stranden, og de kan ofte bedække Søen flere Mile endog. — Naar man læser Rømer s Beskrivelse over Guinea, *) saa kan man erfare, til hvilken Plage de ere. En Negerstamme som hedder Donkoer, s. 232 fanger dem i stor Mængde og laver en Negerret af dem, som hedder „Flouflou“. I Sandhed maa det ogsaa være en flou Ret. —

I Dag har jeg begyndt paa min Indflytning i Fortet, og i Morgen haaber jeg dermed at være færdig. — I et Aar og 5 Maaneder har jeg nu boet paa Byen, og det er meget behageligt.

I Dag atter særdeles stærk Harmetan, og i Dag indfandt sig her ved Stranden de Græshopper, jeg omtalte i Gaar. De have ikke været ved Stranden siden 1799 efter Folks Sigende. Det er et underligt Skuespil. De komme i saadan Mængde, at Luften bliver sort, giver ingen hørlig Lyd fra dem og fløj Alle fra Øst til Vest. Hele Formiddagen vedvarede dette Syn, og Negerne hujede og skreg efter dem, da de antage, at deres Komme betyder stærk Død, Hungersnød, Krig og m. m. De kalde dem for Ballebier. Min Flytning i Fortet er endt; og skjøndt mine Værelser ere smaa, saa ere de nu ret nette udpyntede, og jeg befinder mig vel tilfreds med Værelserne, men er forresten slet ikke rask, og har saavel Hovedpine som Smerte i Leveren.

Harmetanen vedvarer endnu bestandig; jeg tog i Dag et Laxativ, der virkede meget godt, og jeg befinder mig nu meget bedre. 4—5 store Kanoer, hver med nogle og tyve Mands Besætning, passerede i Dag forbi, de have taget med Skibe fra Ovenkysten og assisteret ved Slavehandelen ved s. 233 Nedenkysten, og saa snart Skibene ere ladte og gaa til deres Bestemmelsessted, faar Negerne en Kano i Foræring for at naa deres Hjem. Kanoerne fore alle hollandsk Flag og ere fra et Sfed, som kaldes Fantee. —

For nogle Dage siden kom en fransk Skibscapitajn Faber hertil fra Nedenkysten for at blive helbredet for en Dysentheri, han havde haft i 3 Uger; der er nu Haab om, at han holder Livet, Han bor og plejes hos Gouvernøren selv.

Harmetanen er endnu meget stærk; Skibene paa Rheden kan man ikke se, og intet af Vigtighed at notere er passeret. Jeg befinder mig nu igjen bedre og tilskriver min Upasselighed Forandring af Bopæl, navnlig at komme fra store høje og luftige Værelser til mindre Beboelser; med Forandringen er jeg dog forsaavidt fornøjet, at jeg i Fremtiden undgaar mange Ærgrelser.

I Dag er Harmetanen ikke saa stærk; paa Rheden ankrede en fransk Skonnert. Den gode Varme begynder nu Gud være lovet.

Harmetanen er nu saa godt som ophørt. Varmen er stærk. Paa Rheden ankrede en engelsk Brig „The Jak“, Capitajn Riis, der har havt en meget hurtig Rejse hertil.

Er intet passeret. Luften er ren og god og dygtig varm.

I Dag lettede en amerikansk Skonnert og til Ankers kom en engelsk man of war. — Jeg s. 234 befinder mig særdeles godt i denne herlige Varme.

I Dag lettede den igaar ankomne man of war og en engelsk Skonnert. Gouvernøren med Mulatinde, Præsten og en Kjøbmand H. Holm tiltraadte en Rejse til et Sted, som hedder Huma, 3 Mile vesten for Fortet. Befordringen skete i Kurve, og strax ved Tiltrædelsen af Rejsen uddelte Gouvernøren adskillige Snudedrag blandt Negerne, formodentlig som en lille Opmuntring. Min Leversyge smerter mig mere end før — saare ubehageligt.

Paa Rheden ankrede en engelsk Brig. — Intet passerede forresten.

Gouvernøren kom i Dag tilbage fra Huma Flere Optøjer fandt Sted mellem ham og Kongens. Slaver; ja de vilde saagar løbe fra ham, idet de erklærede ham for en urimelig og gal Mand.

Slige Optøjer har før funden Sted mellem ham og Kongens Folk, og Enden kan let blive, de knækker Halsen paa ham, naar de dertil ser Lejlighed. Drukkenskab er altid Anledningen dertil.

Paa Rheden ankrede en engelsk man of war. Gouvernøren har atter faaet i Logi en fransk Skibscapitajn, der venteligen faar Klimatsygen.

Chefen for den i Gaar ankomne man of war var her i Dag og aflagde et Besøg hos Gouvernøren. Ved sin Afsked fik han en Salut af 9 Skud.

I Dag sejlede en engelsk man of war forbi og s. 235 salutterede 13 Skud, fra Fortet blev han igjen svaret med 13 Skud.

Vi trænger meget til Regn. Mange Skibe har faaet Vand her i den senere Tid; Gud forbyde kun, at vi selv komme til at mangle det. Dermed burde omgaaes lidet mere sparsomt. — Soldaterne øves nu daglig af de nye udkomne Underofficerer i Vaabenøvelser, saavel at bruge Gevær, som omgaaes med Feltkanoner. Sundhedstilstanden er for Tiden meget god.