Danmarks Breve

JANUAR Om Morgenen Kl. 6 blev jeg væ...

s. 215 JANUAR

Om Morgenen Kl. 6 blev jeg vækket af Fortets Musikcorps, der spillede 1/2 Time ude paa min Altan, mest saadanne Stykker, jeg engang selv havde lært dem. Strax derpaa indfandt sig hos mig den øverste Fetispræst fra Lobodei og ønskede mig et glædeligt Nytaar. Han havde tidligere været min Vadskerdreng, men paa Grund af Alderdom afskedigede jeg ham. Flere Negere kom i samme Anledning, og for at være fri for deres Overhæng gik jeg tidlig ud i Byen. Forinden havde min Stordreng for Forsømmelse erholdt en god Lussing som Handsel i det nye Aar. Om Middagen var jeg inviteret hos Gouvernøren. 18 Personer bestod Taffelet af. Der herskede en god Tone og Stemning, hvortil i Særdeleshed bidrog, at man Dagen iforvejen havde faaet den Efterretning, at det danske Skib, som man havde ventet først i November Maaned f. A., nu var kommet til det hollandske Fort El mine, omtrent 20 Mile herfra, og at man kunde vente det til Christiansborg Nytaarsdag. Om Aftenen Kl. 6 var jeg igjen til Dinér hos s. 216 Gouvernøren, hvor Gouvernøren fra det engelske Fort Cap Coast tillige med flere Kjøbmænd fra engelsk Accra vare nærværende. 23 Personer vare i Alt ved Bordet, hvoriblandt befandt sig en fransk Capitajn, Faber, og en hollandsk Capitain. Der herskede en usædvanlig munter Tone, og en stor Mængde danske og engelske Viser bleve sjungne. En Del Skaaler bleve drukne, og bleve især Alle meget højtidelig stemte ved den Skaal, Gouvernøren udbragte „for fraværende Slægt og Venner“, som kun faa af os her paa Kysten igjen samles med. Som aldeles overflødigt anfører jeg her: at Fetismandens Navn er Aschatee, min Stordrengs As sang, den engelske Gouvernørs Maclean, at Franskmanden førte en Tremaster og den hollandske Capitajn en Skonnert ved Navn El mine. Kl. 12 om Natten forlod jeg Fortet sammen med min lille Slave, Lumpa.

Hele Formiddagen ventede vi at se det danske Skib; endelig Kl. 4 omtrent saa vi en Sejler flere Mile borte, der nærmede sig kun meget langsomt; omtrent Kl. 5 kunde vi se det danske Flag, og Alle kom i stor Aktivitet. Kl. 5 1/2 fik jeg Ordre fra Gouvernøren at gaa ud med en Kano med 15 Negere for at bringe ind Postkassen. Kl. 6 gik jeg igjennem Brændingerne, uagtet Skibet endnu var fjærnet 1/2 Mil fra Fortet. Det var aldeles mørkt; vi kunde se Skibet, men dette kunde ikke se os, forinden vi vare paa Siden af det, og Negerne s. 217 istemte deres støjende Sange. Paa Skibet havde ingen ventet at se Kano ude saa sildigt, og Capitainen talte med Passagererne om, at der bestemt ingen vovede sig ud, undtagen Wulff Wulff. Det var særdeles farligt, da vi kom paa Siden af Skibet, da dette gik nu for en strygende Vind. Negerne havde faaet fat paa en Ende fra Skibet og lod dem nu slæbe paa Siden. Capitainen raabte, de skulde gaa bort, indtil de havde kastet Anker og hevet Loddet, men Negerne sang og frydede sig over, at det var dansk Skib og vilde ikke give slip paa Touenden. Der opstod saadan Støj, at Matroserne ikke kunde høre Commandoen ombord, og jeg kunde ikke høre Capitainens flere Gange gjentage Raab til mig om, hvem den blanke var, som en Matros kunde se, sad i Kanoen. Endelig fik jeg Negerne stille, og Capit. Rabe tilraabte mig, hvem der? Wulff, om De kjender ham endnu, og nu hørte jeg det gik fra Mund til Mund: det er ham, det er ham. Nu blev der set og atter set paa Guineamanden, og Samtalen fortsattes lige til Kl. 9, da jeg efter at have faaet Aftensmad og en Del Sopkener i Skrotten gik i min Kano ved smukt Maaneskin og var lykkelig i Land igjen Kl. 10.

Nu stormede alle til om deres Breve. Postkassen blev aabnet. Enhver fik sine Breve. Jeg 8 Pakker Breve og Aviser, gik paa min Kasse og aabnede dem Alle, hvilket medtog flere Timer, kort sagt Natten gik med at se lidt i Alle, s. 218 men neppe i de første 2 à 3 Uger kan jeg gjennemlæse et saa uhyre Læs Breve, som jeg denne Gang er bleven lyksaliggjort med. Om Bord paa Skibet var 2 Sergeanter her til Kastellet og til Trankebar og Frederiksnagor i Ostindien: en Fuld mægtig Reling med Kone *) , en Kammerjunker Sehested **) , en Søofficer Røpsdorff ***) , et ungt Menneske ved Navn Skibsted, og en Doctor til Batavia.

Om Aftenen, jeg kom i Land, var Stranden fuld af Negere og Mulatter, der bad mig velkommen og spurgte, hvorledes de fremmede Blanke havde det. Skibet var gaaet fra Kbhvn. d. 5. October f. A., havde havt en slem Rejse og laa 6 Uger i Nordsøen, hvor en Matros i en Storm styrtede fra Merset ned paa Dækket og gav intet Qvæk fra sig mere.

Kom Passagererne i Land, og hele Dagen er s. 219 tilbragt med Spørgsmaal om det kjære Fædreneland, med Spise og Drik o. s. v. Kl. 4 begyndte de Blankes Drenge at danse udenfor Fortet i Anledning af det nye Aar, og om Aftenen fortsattes Dandsen ved Fakler af Fakkeltræ, som tog sig særdeles smukt ud, et saadant Skue kan ordentlig henrykke den Blanke i længere Tid.

Maatte jeg ombord paa Den danske Eeg for at modtage nogle af Varerne her til Fortet. Det morede mig meget at høre Matroserne synge op, og hvorledes de skjeldte Alle og Enhver og drev et grueligt Spil med Negerne, der vare med mig for at landsætte Varerne i Kanoer. En Matros, jeg kjendte fra forrige Reise, svarte mig meget vittigt paa mit Spørgsmaal om, hvorledes han havde det. Vi Matroser, gamle Heste og offentlige Fruentimmer faar det aldrig rigtig godt, forinden vi bliver gamle — saaledes lød Svaret. — Om Eftermiddagen Kl. 5 var den engelske Gouvernør Maclean paa Christiansborg Fort for at tage Afsked, da han nu agtede sig til Cap Coast igjen. Ved hans Bortgang blev saluteret 15 Kanonskud.

Var jeg atter ombord i forberørte Anledning. Kl. 11 Formiddag gik den engelske Gouvernør ombord i en hollandsk Skonnert og blev fra det engelske Fort St. James saluteret 15 Kanonskud.

Forefaldt Intet at observere.

Var jeg om Bord til Kl. 4 Eftermiddag og var nærværende ved Udlosningen.

s. 220 Ligeledes som forrige Dag.

Ligeledes som forrige Dag, kun med den Forandring, at da jeg om Morgenen Kl. 6 gik med Kanoen igjennem Brændingerne, blev jeg saa gennemblødt, at jeg om Bord maatte laane rene Klæder, indtil mine egne Klæder hen paa Eftermiddagen bleve tørrede. Ved Indsejlingen Kl. 4 blev Kanoen atter fyldt med Vand. Dog tror jeg, Negerne gjorde det med Forsæt, fordi der vare nogle Andre med i Kanoen, de ikke yndede, men dog tog den Beslutning at dukke os Alle.

Var jeg atter om Bord for at paase Losningen. Kl. 10 om Formiddagen kom en fransk Orlogsbrig tilankers. Fra det engelske Fort St. James blev saluteret 15 Skud, som blev besvaret af Orlogsmanden med 15 Skud, og fra det danske Fort fik han 13 Skud, som han ligeledes besvarede med 13 Skud. — Søen var slem i Dag, dog kom jeg nogenlunde godt ud og ind. — I Dag var Selskab hos Gouvernøren for 26 Mennesker, jeg var der om Aftenen, men forlod Selskabet tidligt, da samme ikke morede mig. — Tørsten havde været stor.

Var jeg atter om Bord. I Dag lagde sig udenfor Christiansborg Castel det franske Orlogsskib, som ankom hertil Kysten i Gaar. Han sejlede klods op af Den danske Eeg, og jeg saa, hvor nydeligt og propert Alt var om Bord hos ham. Han har mange syge Mennesker om Bord, og efter at han har faaet Vand her, maa han gaa til Frankrig igjen.

s. 221 I Dag var jeg igjen om Bord og blev færdig med Udlosningen. Gouvernøren var i Dag om Bord paa den franske Orlogsmand. Til Ære for ham var en militær Øvelse om Bord, og der blev skudt med Kugler og kastet med Raketter og Granater. Til Ære for ham saluteredes 9 Kanonskud fra Fortet. Kl. 11 kom Gouvernøren med den franske Capitain om Bord i Den danske Eeg, hvor en Salut af 13 Kanonskud blev givet. 6 franske Officerer gik i Land hos Gouvernøren og vare særdeles muntre om Aftenen; jeg forlod Selskabet paa Grund af Træthed Kl. 9 Aften. I Dag passerede det Uheld paa Den danske Eeg, at en anden Styrmand ved Navn Löve faldt over Bord og blev slemt forslaaet. En Kano, der laa ved Skibet, ilede strax til og fik ham i Hast op, ellers havde han bleven en Lækkerbidsken for Hajerne.

Var jeg inviteret til et stort Middagsgilde hos Gouvernøren, der bestod af 24 Mennesker, hvoriblandt 5 franske Søofficerer; der blev udbragt mange Skaaler, mange Viser sungne, og Munterheden vedblev til temmelig langt ud paa Natten. I Dag ankom hertil en brasilliansk Brig.

Ankom hertil en engelsk og en fransW Orlogsbrig, den franske lagde sig lige ude for Christiansborg. Gouvernøren sendte strax en Kano om Bord; men ingen kom i Land, derimod kom Ordre, at alle Officerer fra den her først omtalte franske Orlogsmand skulde om Bord. Kl. 9 om Aftenen s. 222 gik en Kano ud med dem, og jeg forlod paa samme Tid det ovrige Selskab.

Da Guinea var dansk.

15

I Dag var jeg i Fortet og var Synsmand ved de ny udkomne Ting. Provisionerne bieve uddelte til de europæiske Betjente. I Dag sejlede vest paa de to franske Orlogsmænd, og paa Rhe- den ankrede en engelsk Corvet.

I samme Anledning som i Gaar i Fortet. Om Morgenen sejlede fra Rheden en engelsk Skonnert.

I samme Forretninger som i Gaar i Fortet. Capitain Rabes Papirer expederede jeg, og imellem Kl. 4 og 5 Eftermiddag gik Alle om Bord, nemlig Passagererne og jeg og flere af Fortets Betjente, for at sige dem endnu en Gang lev vel. Flere Flasker Champagne blev tomte og Afsked paa det hjerteligste taget. Jeg fik endnu nogle smaa Ting om Bord, der ikke før vare at finde, kun to smaa Fustager Tobak til mig fra Behrens i Kjøbenhavn vare ikke at finde. Et slemt Tab, da Røgtobak ikke kan faaes her. Vi gik i Land Kl. 6 igjen og bleve dygtig vaskede i Brændingerne. Rabe vilde lette mellem Kl. 10 og 11.

I disse Dage har jeg Intet noteret af pur Doven skab, dog er der heller intet mærkeligt passeret, som var værd at omtale. Capitajn Rabe var ude af Sigte næste Morgen, vi saa ud over Søen. En Del engelske Orlogsskibe have baade ankrede og lettet i de forløbne Dage. De gamle Forretninger ere nu igjen vores Tidsfordriv, og nu først begynder s. 223 Enhver at fole sig vel igjen efter det urolige og støjende Liv, som har funden Sted, medens Skibet laa her. Varmen er meget trykkende, men det gotter den gamle Kystmand sig ved.

Var jeg paa Jagt og skjod som sædvanlig Intet.

Var jeg i et Negerie 3/4 Mile fra Christiansborg, som hedder Labodei. Begge Ture i Følge med nogle gode Venner. Negerne opvartede med deres 01, brygget af Magis, og som kaldes „Pito“.

Var jeg 1 1/4 Mil oppe ad Plantagevejen og fulgte en Missionair Riis *) , der skulde op i Aqvapim og en Forvalter Grønberg, der skulde til den kongelige Plantage. Jeg kjørte og spadserede dels, og paa en Bakke, som Negerne kalde for „Jauloe“ og vi danske for „røde Bakke“, gjorde vi holdt og drak en Del Genever og Vand og spiste en Pølse fra Kjøbenhavn. Vi sang og ønskede hinanden et Lev vel, hvorpaa Enhver drog sin Vej igjen. - Andre smaa Ting ere vel passerede i disse Dage, men naar Du veed, Lene, hvor doven jeg er, saa jeg næppe gad trække mine egne Sko paa, saa undskylder Du mig paa bedste Maade, især naar jeg lover Dig for Fremtiden at føre min s. 224 Dagbog i en strængere Orden. Jeg sidder nu og synger i min Fortvivlelse og rasende Hjemvé:

15*

„O hvor gjerne saa jeg ikke
Sjællands Bøgelund“ o. s. v.

De forløbne Dage have ogsaa givet Anledning til en Del Arbejde med at bortpakke og indpakke de nye Provisioner, Skibet har medbragt. Alt er overordentligt godt, især Smørret og Sukkeret; mindre godt er derimod Øllet, men af samme har jeg kun reqvireret 1/2 Tønde. Det er temmeligt dyrt Alt og koster her paa Stedet det dobbelte, det koster i Danmark. — 1/2 Tønde Smør afhændede jeg strax for 48 Pjastre. — Hvad Behrens har sendt mig, er ogsaa Alt efter Ønske og særdeles billigt. Jeg havde det Uheld, at 2 Foustager med Tobak og Porcellain blev borte paa Skibet og ventelig først findes i Ostindien, hvor Capitajnen ventelig sælger det og tager Tobak for Pengene næste Aar med sig. Imidlertid er Savnet slemt, da Røgtobak ikke kan faas her for Penge.

Af de andre Ting, jeg fik, vare nogle Syltetøjer og Safter gaaede i Gjæring, 5 Pd. Chocolade saa godt som bedærvet og 2 Oste ligesaa, fordi de vare for fede.

Medens jeg maatte være om Bord, forsøgte min Stordreng at sælge 6 Skjorter i Byen; det var imidlertid et Held, at Jette havde ladet sætte Navn paa Skjorterne, der gjorde, at ingen vilde kjøbe dem. Et Par Buxer har han derimod solgt, og disse s. 225 komme vel heller ikke tilbage. Jeg har arresteret ham i Castellet, hvor han i det mindste skal forblive 1/4 Aar. Han er ellers en Son af den første Fetispræst her i Ursue.

I Dag har jeg besluttet igjen at flytte ind i Fortet, da Forretningerne nu ere mange, og det generer mig saa ofte at løbe i Solen frem og tilbage.

— Eff enhausen siges nu at være kommen til Kysten, saa kan han ventes hertil om føje Tid. — Det Brev, Israel Lion har faaet at besørge over Amsterdam, har jeg endnu ikke faaet, men 1 à 2 Skibe har i flere Maaneder været ventede derfra.

Intet at berette. — 2 engelske Orlogsskibe ankrede paa Rheden og vente paa Admiralskibet, der skal komme fra Cap det gode Haab, og expedere et Skib, der skal gaa til England. Om jeg faar Lejlighed til at skrive Brev med dette, er endnu uvis; men der kommer flere Skibe til at gaa til England om 1 à 2 Maaneder.

Ved de gamle Forretninger. — Et af de engelske Orlogsskibe var i Natten afsejlet, og et andet Skib, hvis Flag jeg endnu ikke har set, kom fra Vester og ankrede paa Rheden. Admiralskibet er endnu i Sigte.

I Morges tidlig ankrede en amerikansk Brig paa Rheden. I Dag forblev jeg hele Dagen hjemme paa Grund af en meget heftig Melancolie, som allerede i flere Dage har yttret sig hos mig og nedtrykker mit Helbred meget.

s. 226 D. 26. Der passerede saa at sige Intet. Min Melancolie er vedvarende. — En brasiliansk Skonnert sejlede forbi i Dag.

Som forrige Dag. — En engelsk Brig ankrede paa Rheden. — Gouvernøren inviterede mig til i Morgen Middag Kl. 12 for at udbringe Kongens Skaal, og til Aften Kl. 6.

Kl. 12 Middag var et Personale af 20 Personer, dels Blanke, dels Mulatter, samlede paa Gouvernementssalen, hvor et længe leve for Kongen blev udbragt. Alle Fortets 3 Klokker ringede, Musikcorpset spillede. Choret paraderede, og 27 Kanonskud lød fra Fortet og 9 fra Taarnet Prøvesten.

— Om Aftenen var Diner hos Gouvernøren af 20 Personer. En jævn Munterhed herskede, da jeg forlod Fortet Kl. 11.

I Dag har Alle igjen begivet sig til sine gamle Forretninger.

Blev et Forsøg gjort med de nyudkomne congreviske Raquetter, hvilken Prøve gik imod al Forventning. Raquetterne gik 8 à 900 Alen i Længden, de gik saavel i Jorden som i Højden, og efter at Ilden naaede Granaten, sprang denne med et Knald og fordelte 6 mindre Blykugler i en Distance af 200 Alen. Det er her i Landet et fortræffeligt Dræbningsmiddel. 4 engelske Søofficerer vare nærværende ved Forsøgene.

I Dag laa det engelske Linieskib paa Rheden, stort 74 Kanoner. Gouvernøren sendte 2den Assistent s. 227 Gjede om Bord for at complimentere Admiralen. En her paa Rheden liggende engelsk Krigsbrig salutterede tidlig om Morgenen 13 Skud, som Linieskibet besvarede med 7 Skud. I Dag blev gjort et Forsøg med de nyudkomne Haandgranater; det er en Kugle fyldt med mindre Blykugler; den tændes i Haanden, derpaa kastes den saa langt som muligt, springer og spreder Stumperne paa 200 Alens Distance. Jeg selv kastede en Haandgranat, og det gik godt; kun en Negerdreng blev saaret og blødte lidt. Er man ikke rap paa Benene eller ser til strax efter Kastningen at lade sig falde ind i nærmeste Buskads, dræber Granaten den, der selv kaster den.

Det er næsten utroligt, saa vidt de spreder; thi uagtet Tilskuerne stod over 200 Alen borte, retournerede dog Granaten tilbage i Stumper og peb blandt alle Tilskuerne. Ogsaa disse ere særdeles brugbare.