Danmarks Breve

DA GUINEA VAR DANSK DA GUINEA VAR DA...

s. 1 DA GUINEA VAR DANSK

s. 2

s. 3 DA GUINEA VAR
DANSK

WULFF JOSEPH WULFF’S BREVE
OG DAGBOGSOPTEGNELSER FRA
GULDKYSTEN 1836-1842

UDGIVNE MED NOTER OG OPLYSNINGER

AF

CARL BEHRENS

NYT NORDISK FORLAG

(OTTO HALLING & CHR. NIELSEN)

KØBENHAVN

s. 4 MED 5 ILLUSTRATIONER

Krohns Bogtrykkeri 1917.

s. 5 MINDET OM MIN FADER

s. 6

s. 7 INDHOLD:

Side

Indledning 9

Wulff Joseph Wulffs Breve ti! hans Forældre.

Før Afrejsen til Guinea 17

Fra Guinea 23

Wulff Joseph Wulffs Dagbog 1839 209

Wulff Joseph Wulffs Breve til hans Svoger J. W. Behrens 239

Tillæg:

Wulff Joseph Wulffs Død og Testamente 293

Rettelser og Tilføjelser 295

BILLEDER:

Wulff Joseph Wulff efter Monies' Maleri. Titelbiilede.
Moiler Wulff og Hustru 88

Gouvernementsboligen og det Indre af Fortet Christiansborg 153

Mulatinden Tim-Tam 257

s. 8

s. 9 INDLEDNING

I Foraarsmaanederne 1843 ventedes med Utaalmodighed i en Familie i Kjøbenhavn Husmoderens Broder hjem paa et Besøg fra hans 6-aarige Ophold i den danske Koloni paa Guldkysten af Afrika.

I Stedet for ham selv kom Meddelelsen om hans bratte Død af Klimatfeber.

Hans Navn var Wulff Joseph Wulff, Søsteren var Henriette eller Jette Behrens, født Wulff, gift med Vexelmøegler J. W. Behrens. Hun glemte aldrig det rystende Indtryk af dette Budskab, der ligesom blev Indledningen til en Række Sorger, der i de følgende Aar styrtede ind over Familien: hendes Forældres Død, hendes Mands Død. Og en af hendes Sønner, min nu afdøde Fader, fortalte mig allerede tidlig om denne Onkel og hans tragiske Skæbne, til hvilken de efterfølgende Breve bringer enkelte Bidrag.

Da Guinea var dansk.

2

s. 10 Wulff Joseph Wulff blev født i Randers den 23. April 1809. Han var Søn af Joseph Carl Wulff, der var født i Fredericia 1766 og døde i Randers, hvor han var Møller, den 23. September 1845. Det vides, at dennes Fader Schæchter Kalme eller Carl Wulff i Fredericia, hvor han døde den 7. September 1769, havde ægtet Sara, en Datter af Overrabbiner Israel Behr, Forfatteren til „Ohel Jisroel“, der ligger begravet i Fredericia. Wulff Joseph Wulffs Moder hed Caroline Cantor. Hun døde faa Maaneder efter Sønnen den 1. Juli 1843, 71 Aar gammel.

Wulff Joseph Wulff, der allerede som 14-aarig havde faaet Ansættelse som Skriver paa Herredsskriver Rafns Kontor i sin Fødeby, tog 1829 Dansk juridisk Examen og var derefter 2 1/4 Aar Fuldmægtig hos By- og Herredsfoged Seidelin i Æbeltoft. Herpaa fik han i 1833 Ansættelse hos Stiftamtmand Kammerherre Frants Vilhelm Ferdinand Ahlefeldt-Laurvig i Viborg. Udtalelser i Brevene vidner om, med hvilken Sympati han omfattede sin tidligerte Chef, efter hvem han opkaldte sin yngste Søn. Ogsaa Biskop Nicolai Esmark Øllgaard og dennes Hustru Juliane, født Bie, omgikkes han under venskabelige Former, hvad de gentagne Forespørgsler og Hilsner i Brevene desuden tyder paa.

Om Wulffs Liv i Viborg, hans selskabelige Talenter, som de udfoldede sig i Omgang med de nævnte ansete Familier, og gode Humør findes der et Vidnesbyrd i et bevaret Brev fra ham til hans s. 11 Søster Helene i Randers, dateret Viborg 1. September 1835.

Det hedder her: „Sødeste Lene! Jeg har i Dag kun meget lidet Tid til at underholde mig med Dig, da det er Kammerherreindens Geburtsdag, og Posten skal være færdig til Kl. 10, eftersom Herskabet, jeg indbefattet, med 4 Vogne Kl. 11 skal kjøre ud til den kongelige Plantage Stendalgaard og videre omkring og more os.

I denne Tid er her 3 Frøkener i Besøg hos Biskoppens, og i den Anledning har jeg ofte været bedet derned, og i Torsdags og Løverdags dandsede vi nede hos Biskoppens og har i de sidste 14 Dage haft mangen munter Aften hos Biskoppens. I Søndags Eftermiddag Kl. 4 foranstaltede jeg paa Søen her i Byen en Sejltur for Biskoppens Børn og deres Veninder. Jeg havde et udmærket smukt og stille Vejr, faaet laant 3 smukke Baade, hver med 2 store Flag og ved Hjælp af gode Venner og en Del Skoledisciple foranstaltet Sang og Musik. Du kan tro, alt, hvad krybe og gaa kunde, var ude og se denne Sejlads. Jeg havde inviteret 12 Damer og 18 Herrer, og under Sejladsen paa Baadene blev der affyret 50 Skud.

Det gik af uden Uorden og uden Uheld, og de mange hundrede Taksigelser jeg høstede for min Ulejlighed, der rigtignok næsten var uoverkommelig for mig, kan jeg ikke noksom fortælle Dig. Da vi gik om Bord, sendte Kammerherreinden s. 12 med sin Tjener ned til mig en Kurv med 2 Slags Vin og vistnok 150 forskellige Kager, som blev fortærede paa Søen, idet Baadene lagde sig klos op paa hinanden, og vi istemte Sangen „Samlet her i en fortrolig Klynge“.

2*

Om Aftenen var vi hos Kammerherrens, og her modtog jeg atter mange tusinde Taksigelser saavel af Damerne som Biskoppen og Kone. Den Søndag ved Bordet udbragte Kammerherren en Skaal for Sejladsens lykkelige og heldige Gang, og han selv med Kone kjørte ned i Wienervogn til Søen for at se Sejladsen, der skal have taget sig yndig ud fra Alleen ved Søen.

Du vil sige, jeg har været en Nar. Du har Ret, lev saa vel og hils Alle fra Din Dig uendelig hengivne

Wulff.“

Det var Amtmanden, som anbefalede hans Ansøgning om Ansættelse i en vacant Plads som „surnummerair Assistent“ under det danske Guvernement paa Guineakysten, idet han fremhævede „den Flid, Orden og Paalidelighed“ han under sin Virksomhed paa hans Kontor havde lagt for Dagen og som fortjente „min dybeste Paaskønnelse“. *)

Wulffs Beslutning om at søge bort fra Danmark s. 13 skyldtes i Følge Sagnet ulykkelig Kærlighed til en ung Dame i den højere Embedsstand i Viborg. Men Sagnet har i det hele paa Grund af hans uvante Lod bemægtiget sig ham. I hans pludselige Død saa Familien saaledes et Bevis paa, at han var bleven forgivet og fandt en Støtte i denne Paastand i hans egne Udtalelser i et Brev fra Guinea om, „hvorledes Folk ere blevne transporterede ind i den anden Verden i et Nu, men Intet kan gøres i denne Anledning; man mangler Bevis, og det farlige Klima maa bære Skylden. “

Hvor farligt Klimaet var, skulde han snart erfare. Ikke alene hjemsøgtes han stadig selv af Sygdomme, men tre Guvernører blev bortrevet umiddelbart efter hinanden (Mørch, Gjede, Wilkens), indtil Døden ramte ham selv i det Øjeblik, Længslen efter Europa var bleven ubetvingelig og Uroen i Anledning af hans uvisse Embedsstilling uudholdelig.

Naar disse Breve nu er blevne udgivne, skyldes det en gammel Plan, hvis Virkeliggørelse vilde have glædet min Fader med hans varme Pietet for Slægten. Jeg vier nu hans Minde disse Blade.

Jeg skylder Bibliotekar Julius Clausen Tak for Hjælp ved Afskriften, fremdeles Wulff Joseph Wulffs Niecer Frk. Emilie Wulff paa Frederiksberg og Frk. Galathea Valentin i Randers Tak for mange værdifulde Oplysninger og Laan af Billeder, samt Grosserer Moses Metz for Laan af en Række Breve og en Dagbog.

s. 14 Støttet mig med beredvillige Meddelelser har fremdeles Landsarkivar Georg Saxild i Viborg, Underarkivar i Rigsarkivet Henry Bruun og Bibliotekar Joseph Fischer.

1 Juni 1917.

CARL BEHRENS.