Danmarks Breve

BREV TIL: Jens Christian Houstrup FRA: Bernhard Severin Ingemann (1847-12-14)

Ingemann til C. Hostrup.
Sorø, den 14de Decbr. 1847

Uagtet jeg ikke veed, hvorvidt De virkelig kan sympathisere med Grundstemningen i disse Smaafortællinger, og om De muligen med den practisk reelle Tid, hvortil De nærmest hører, skulde tage Forargelse af min vedvarende Lyst — selv paa mine gamle Dage — til at lade Billederne fra en overnaturlig Verden spille over i den crasse Naturligheds Philisterverden — veed jeg dog, De ikke mindre end jeg seer Aandløsheden i Philisteriet, s. 105 og vel maa kunne sætte Dem ind i min Lyst til at indsmugle nogle Spøgelser og Gjengangere mellem de godt Folk, om ikke for Andet, saa for at see, hvorledes de gebærde sig, naar slige for Umuligheder antagne Phænomener selv gjennem Sprækkerne i deres Forstandskister vil trænge sig ind paa dem. De vil saaledes lettelig forstaa den tilsyneladende Halvhed i min Methode som et nødvendigt Konstgreb, naar man nuomstunder vil fortælle noget Overnaturligt i Kakkelovnskrogen — og at jeg kun vil putte Cerberus et Been i Munden, medens jeg vil have Passagen fri mellem Tilværelsernes høiere og lavere Verdener. Dersom De skulde have Lyst og Leilighed til at vexle Tanker med mig om Principet, mundtlig eller skriftlig, vil det altid interessere mig.

Deres «Spurv i Tranedands» — saae jeg her givet af vore Studenter; der blev dog nok udeladt Noget, som udentvivl for mig vilde have været betydende, for rigtigt at opfatte Deres Anskuelse af den fri dygtige Studenter-Aands Forhold til Tidsaandens forskjellige Retninger, hvis Yderligheder og Carricaturer det hele Stykke med sand Humor og Lystighed tumler sig med. At De lader Deres Studenter see Noget i Tiden og i Livet, der ikke er hjemfaldet til Latterligheden, mærkede jeg nok, men der manglede, eller der undgik mig et Hovedmoment. Den aristophaniske Fremdragelse af bekjendte Personligheder (navnlig Søren K.) strider mod mit Princip for Digtningens s. 106 Frihed, og hvad derved for Øieblikket vindes i Effect, mener jeg tabes i høiere konstnerisk Virkning. Blot ved Udeladelse af alluderende Navne og af ydre tilfældige Person-Særligheder, vilde hele min Anke i denne Post bortfalde.

Venligst Hilsen til Dem selv og hele Familien.

Deres hengivne
B. S. Ingemann.