Danmarks Breve

BREV TIL: Anne Lene Johanne Irgens FRA: Jens Christian Houstrup (1852-12-09)

Orvietod. 9de Decbr.

Jeg sidder nu halvanden Dags Rejse fra Rom i denne skidne men maleriske By, i et usselt Hotel (Byens eneste, desværre) og med stor Lyst til at faae Lov at hvile ud snarest muligt. Fra Siena tog vi i Tirsdags den 7de om Morgenen Kl. 4½ og naaede efter et Pusterum i en lille Bjergstad til s. 212 den gamle etruriske By Clusium (Chiusi) om Aftenen. Næste Morgen gik det videre, vi passerede den pavelige Grændse uden synderligt Toldvrøvl og kjørte op og ned ad Bjergene igjennem lutter Egeskov, der var guul og rød og med prægtige Udsigter til alle Sider, indtil vi igaar Aftes kom op paa Toppen af det Bjerg, hvor Orvieto ligger. Uhyggeligt og snavset og ildelugtende er her allevegne; Folk og Sviin og Huse see her ganske ud som paa de Marstrandske Malerier, men her er en stor prægtig Domkirke, over hvis Facade Arkitekter især er henrykte. Kan vi imidlertid slippe bort imorgen, skal det være i det Mindste Forch-hammer og mig kjærest, og vi vil da kunne naae Rom Lørdag Eftermiddag. Et Fortrin har imidlertid denne Røverby, den har ganske fortræffelig Viin til 6 β for en meget stor Flaske, og det lader Een i det Mindste glemme Uhyggeligheden, mens man spiser og drikker. I Anledning af den holdt vi et lille Gilde igaar Aftes, men vi kan heldigviis med god Samvittighed drage bort herfra, da Grvietovinen ogsaa kan faaes i Rom paa alle offentlige Steder.

Jeg vil haabe, at dette Brev kan naae eder til Juul og bringe min Julehilsen. Slutningen deraf skal I faae fra Rom strax, naar jeg er kommen dertil, for at I kan see, at Røverne har respekteret mig eller været saa fornuftige at indsee, at der ikke var Stort at fiske hos et Par danske Studenter. Af Penge har jeg ikke saamange tilbage, at jeg s. 213 vover videre, og Gods og Personer bryder de sig ikke om.