Zinck, Otto Christian BREV TIL: Houstrup, Jens Christian FRA: Zinck, Otto Christian (1853-04-05)

O. Zinck til C. Hostrup.
5. April 1853

Kære Hostrup!

Jeg har allerede længe havt et Brev liggende til Dig, men ikke faaet det afsted, da jeg ikke s. 263havde det sluttet, og heller ikke rigtig vidste, om jeg skulde sende det til Neapel eller Rom. Nu det er blevet saa gammelt, vil jeg tænde min Pibe derved og skrive Dig et nyt, da jeg har faaet de nødvendige Oplysninger dit Opholdssted betræffende. Du er altsaa i Neapel, denne, om jeg saa maa sige — dog, det er sandt, jeg havde jo nær forglemt Din Advarsel, altsaa sat sapienti ; der er jo flere end Dig, der skal læse de Breve, Du faaer. — Jeg skal først bringe Dig en frisk og varm Hilsen fra Dine Egne, som jeg, nærmest i Anledning af Confirmationen, har besøgt i Dag. — Jeg fik læst de sidste Breve, som du har skrevet, og takker Dig, fordi Du har tilladt, at jeg maatte have Adgang til dem. De italienske Blomster have vakt megen Interesse, og for mig især, fordi jeg saae, at der ogsaa i Italien var Bellis, som hos os groe vildt paa Marken. Her har vi desværre ingen Blomster endnu at rose os af, Sneen dækker alt, og i Dag fik vi et frisk Lag! Mon Jorden virkelig skulde have faaet en Skavank, saa at Klimaet er blevet anderledes ; det vilde jo være Revolution i vor hele «Levemaade.» Skomagerne slikke Fingrene efter saadant Veir som dette, men Grossererne gaae hver Dag ud til Toldboden for at see, om der dog ikke snart er aabent Vande. Alle Kanaler ere fyldte med Snee fra Gaderne lige op til Bolværket, — ja, Du er reist fra en meget interessant Vinter, hvad Veiret angaaer. For Resten er her i den sidste Tid ikke s. 264passeret store Nyheder. — Høedt — for at begynde med ham — har indgivet Ansøgning om Afsked. Bournonville — Napoli’s Forherliger! — har componeret en ny Ballet — Brudefærden i Har danger. Den er svært i Velten i denne Tid, ligesom Høedt var det i sin. For Resten er den ganske smuk at see, med kvik Musik af Paulli. Samme Aften jeg saae den, gik Hertz’ «De Deporterede». Jeg maa rigtignok forud bemærke, at jeg var placeret bag i «Svedekassen», som Du vel nok mindes, og følgelig var jeg just ikke saa særdeles vel oplagt; det kan for en Deel have bevirket, at jeg ikke var saa begeistret over Balletten, som Publikum i det Hele var, og at jeg heller ikke kom i Extase over Høedts Spil, hvad jeg naturligviis ikke tør sige til Alle og Enhver. — Vist er det, at han — unter uns gesagt — spiller Komedie paa en lidt vel pretentiøs Façon; naar han har en Monolog eller en effectfuld Replik, adresserer han den til Publikum paa en Maade, som om han vilde sige: «Pas paa! Nu kommer der noget Godt!» Han vilde i mine Øjne være en større Konstner — hvad man dog vel maa indrømme, at han er — naar han var lidt mere Herre over sin Forfængelighed baade udenfor og paa Scenen. For Resten fik jeg Leilighed til at see Jfr. Larcher for første Gang; hun er en ung, flink og kjøn Skuespillerinde. Nielsen spillede en Slags Elsker og var mærkværdig skidt. Phister som den deporterede Gavtyv af en Kammertjener, der s. 265i al sin Lurvethed alligevel vil spille Gentleman, var udmærket. — Du veed formodentlig, at der er kommet friske Kræfter til Theatret. En Upsalenser med en prægtig Tenorstemme siges at skulle debutere i «Joseph og hans Brødre» — God Nat Salertz! — Jfr. Egense i «Røverborgen» — Jfr. Benedictsen i «Farinelli». — Begge skulle være lovende. Dog, det bliver der for det Første neppe noget af, da C. Hansen er blevet syg og ligger stærkt angrebet af Inflammation i Underlivet, saa at der skal være Fare for hans Liv. Det var dog et stort Tab, hvis han gik bort. Du skulde have hørt ham i Paaske-Concerten i Frue Kirke, hvor han sang to af Weyses Aftensange til Orgelaccompagnement ganske mageløst. — Skumlere ved Theatret sige, at han har lagt sig syg for ved sin Gjenoptræden at blive modtaget, som Fru Heiberg. Ja, det var en interessant Begivenhed for Kjøbenhavnerne. Bouketter regnede ned over hende, det fine Publikum klappede — Heiberg havde nemlig afsat alle Pladser til den fine Portion paa 40 nær i Parterre og Galleri. Ikke engang Skuespillerne kunde faa Lov at tegne sig for en Billet. Men Firmaet Black & Comp. har ogsaa svoret en blodig Hævn. Fruen blev exceptionelt fremkaldt, man vilde trække hende hjem, men hun kneb ud ad en Bagdør, hvorfor den begeistrede Hob drog til Christianshavn og raabte Hurra. — Rygtet fortæller, at en af de mest Begeistrede fik sin Arm forstuvet og maatte s. 266ud paa Hospitalet for at faae Hjælp. Da han blev spurgt om, hvorledes han havde faaet det, og han fortalte, at han havde villet være med at trække Fru H., sagde Professoren: «Ja, min gode Mand, saa skulde De egentlig været ud paa Christianshavn» (Veterinærskolen). — Da Stykket («En Sommeraften» hedder det) gik anden og tredie Gang, gientoges Forestillingen med Blomsterne, hvorudover Nielsen, der spiller en gammel Baron, Fader til Fru Heiberg, ved sin Entré skal have sagt: «Nei hør, I ødelægger mig reent min Have med jeres Blomsterkrandse-Raseri! Nu synes jeg snart, det kunde være nok!» Fru H., Md. Holst og Jfr. Price sidde nemlig paa Scenen og binde Krandse. Men det er vel en af de mange Historier, som det bekjendte spændte Forhold mellem Nielsens og Heibergs har ladet Rygtet udsprede. Fruen skal være bleven lidt fyldig, men saae brillant ud i Rollen. Stykket, der er løbet af Stablen paa et af Firmaet «Fabriken paa Christianshavn »s Værfter, er udspækket med Nips og Stads saasom Sang i Aftendæmring, Seilads i Maaneskin o. s. v. Tredie Gang, da Folk endelig begyndte at opdage Stykket — tidligere var det naturligviis kun Fruen, man hørte og saae — lød der en stærk Hyssen, da det var forbi. — Høedt har fattet den colossale Plan, der noksom characteriserer ham som den forfængelige Blære, han er, at reise til Berlin, hvor Prindsen af Hessen har lovet ham en rund Sum for at spille s. 267Hamlet, og forsikret ham et godt Engagement paa et Aar; derfra vil han reise til London, til det af Prinds Albert engagerede tydske Skuespillerselskab. — I Casino har de faaet flere nye Stykker, der ikke have gjort stor Lykke: «Den galante Abbed», «Skrædder og Digter» — o. fl. Det sidste er i en Recension i et af Bladene, hvad Indholdet angaaer, blevet sammenstillet med Din «Spurv i Tranedands», og denne Sammenstilling udført paa en for dig meget smigrende Maade. E. Bøgh har omarbeidet et fransk Stykke, som gaaer under Navn af «Et enfoldigt Pigebarn», og som giør Lykke; Md. Rosenkilde skal være flink. Du har vel hørt, at vi har spillet Studenter-Komedie til Bedste for Sygehjemmet, og at Kongen var der; vi spillede paa en Maade offentligt, da Bestyrelsen var tosset nok til at bekjendtgiøre, at det var for Studenter med Damer og Bekjendte; der var en glubende Hoben Jøder. Plougs Stykke skal nok gaae i Mai, og Ernst Bruun vil med igien. — Udstillingen paa Charlottenborg er aabnet forleden Dag, og der skal være gode Ting i Aar. Fra Venner og Bekjendte skal jeg hilse. Alt vel indenborde. Grisen er nu kommet sig igien, men er ikke bleven federe. Else derimod er bestandig hiemme og nok kun snavs. — Liebenberg lever stadig væk for sin August. Vater er grundig o. s. v. — Der rustes en lille Escadre, som skal til Throndhjem i Juni til Kong Oscars Kroning: Linieskibet Danmark, en Fregat, to Corvetter og tre Damp s. 268skibe; det er ellers meget, at Danmark har Raad dertil. — For Resten er alt ved det Gamle herhiemme. — Bliv nu ikke for længe borte, men kom og see Bøgen, medens den endnu er rigtig i sin Pragt, Du kan troe, Du kan have godt af det ovenpaa Reisen.

Din
Otto Zinck.