Houstrup, Jens Christian BREV TIL: Nicolaysen, Vilhelm Bernhoft FRA: Houstrup, Jens Christian (1854-03-04)

C. Hostrup til V. Nicolaysen.
4. Marts 1854.

Kjære Ven!

Den 22de Februar 1854 skete det Mærkelige. Veed du ikke fra Andre, hvori det Mærkelige bestod, saa vil jeg ikke sige dig det, men vist er det, at det skete. Han sagde: «Hvad?» og hun svarede : «Ja! » og det Mærkelige var skeet. Skjøndt de begge er smaa, føle de sig siden dette lykkelige Øjeblik meget store og meget mærkelige o. s. v. —

Mathilde Hauch er, som du vel veed, bleven forlovet med Peter Koch; Elisabeth Hauch er, som du maaskee ikke veed, bleven forlovet med — ja, det forbyder Beskedenheden mig at sige. Det er en ung Mand i sine bedste Aar med kjønne, blaa Øjne og et vist Talent for den lavere Vittighed. Man siger, at han er meget lykkelig og tilbøjelig til i denne Tid at skrive Hastværksbreve, hvis Overgivenhed gaaer over alle Sømmelighedens Grændser. Fru Heiberg, med hvem jeg, i Anledning af mit nye Stykke, hvori hun skal spille, talte forleden, bemærkede, at hun vilde komme ud til Hauchs om 14 Dage, naar den tredie Datter var forlovet, for at gjøre Gratulationerne af paa een Gang. Imidlertid troer jeg virkelig ikke, at Marie i dette Stykke er saa fornuftig som hendes Søstre, maaskee af den Grund, at hun ikke let skal kunne opdrive Mage til saadanne to Mennesker s. 330som Peter Koch og den Anden, i denne mangelfulde Verden.

Seer du Borgaard, da siig ham, at mit Stykke er i fire Akter og for Øjeblikket hos Afskriveren for snarest muligt at gaae til Christiania. Hvad det er, siger jeg ikke, men det er noget Nyt og Dristigt, og Hauch synes udmærket godt om det. Det blev antaget af Heiberg samme Dag, som hiin mærkelige Begivenhed skete, og for de Indviede er det vel ikke uden kjendelig Paavirkning af den Sjælstilstand, som gik forud for det store Skridt.

Hils Vennerne paa det Hjerteligste! Siig dem, at deres danske Ven, skjøndt alle Lykkens Solstraaler strømme ned paa ham, ikke er bleven storsnudet, men tænker paa dem og paa det gode Norge og paa den glade Dag, da han for fjerde Gang skal sejle ind ad Christianiafjorden.

Og hermed Snip, Snap, Snude! Leve E. H. og C. H. Hurra!

Din
C. Hostrup.