Danmarks Breve

BREV TIL: Jens Christian Houstrup FRA: Kristian Andreas Leopold Mantzius (1854-08-10)

Kr. Mantzius til C. Hostrup.
Paris. 10. August 1854

Kjære Ven!

Tak for Dit Brev, som jeg fik igaaraftes, og som meget glædede og overraskede mig. Naturligvis skulde Du have det bedste Billede. Jeg har ikke Kolera, men har engang imellem mærket, at jeg har en Mave, hvilket er behageligere at være fri for at mærke. U! I frygtelige spanske Mordere og Oprørere, saa I har været saa blodtørstige og ultra at lade være at raabe Hurra for «Grundlovens ophøjede Giver» ? Hils dem hjemme mange Gange, lad være at blive Præst og lad være at finde det morsommere at gaae i Vandet end at skrive Komedier. Gid Du var her! Du kan ikke troe, hvilken Kunstrigdom der er i Louvre og (desværre Théâtre Français er lukket) paa Opera Comique, — jeg har faaet en Arbejdslyst herovre, som jeg haaber ikke skal forgaae, en saadan Lyst til at udrette Noget hjemme; jeg forsikrer Dig, at det mindste Knejpetheater her fremviser en bedre Indstudering — en større Sikkerhed i Arrangementet s. 340 end vort med vore store Begavelser, men frygtelige Bestyrere. — O! Overskou ! og det Asen har været her. — Jeg har flere Smaastykker, som ere brugbare. — Undskyld det jadskede Brev, som Du ovenikjøbet skal betale; jeg skriver det hos en Cand. polyt. Frøjken, en Svoger til Uldall, (som har det godt), han skynder paa mig. Faar jeg efter mit frejdige Brev til Weiss nogle flere Syle, saa rejser jeg til Wien og hjem. Her bliver jeg den 15de (Festen) over, for at see Rachel (jeg har faaet Entrée). Komediehusene ere paa den Dag aabne for alle, som komme først til Mølle, gratis.

Levvel, kjære Ven ! hils Din Familie, og gaae ud til min, som vel sagtens have en daarlig Sommer, — Stakler!

Til London tør jeg ikke vove mig, men Dickens vil jeg slet ikke være saa streng imod, uagtet jeg indrømmer det Meste; — men jeg elsker ham. Værsgo og skriv en ordentlig frygtelig morsom Komedie, med prægtige Karakterer, let Lune, uden dybe Ideer og storartede Sjælebilleder; det kan Du jo gjøre paa en Maanedstid. Levvel, kjære Digter (ikke Præst).

Tak fordi Du tænkte paa
Din
Kristian M.

Jeg har ogsaa faaet lidt mere Tiltro til mig selv, deels ved Siden af Mennesker — deels som s. 341 Skuespiller, men skammer mig frygtelig, som jeg har jadsket med min Kunst, naar jeg seer Franskmændenes Akkuratesse og Hjemlighed og Naturlighed paa Scenen. O, gid Du var her d. 15de, 16de, da Théâtre Français aabnes.