Houstrup, Jens Christian BREV TIL: Mynster, Christian Ludvig Nicolai FRA: Houstrup, Jens Christian (1854-09-15)

C. Hostrup til L. Mynster.
15. Septbr. 1854

Kjære Ven!

Tak for dit Stemningsbrev! Jeg har selv en Følelse af, at de fleste af mine jævnaldrende Venner ere blevne gamle, og at du og jeg maaskee ere for unge endnu. Fog, som jeg saaledes for nylig har skrevet til og faaet Svar fra, kalder mig «sin unge Ven», skjøndt han er yngre end jeg, og jeg føler, at han i visse Maader har Ret i den Dadel, som denne Tiltale indeholder. At den ogsaa indeholder en Roes, og at det ikke er godt at være ganske sikker (selv ikke lige overfor Yderverdenen) og fuldkommen nøgtern, tvivler jeg ikke paa, at du er enig med mig i. Kan man ikke opnaae den fulde mandige Dygtighed uden at lade ¾ af de Strenge, som klinge i vort Bryst, ruste, saa maa jeg og du opgive denne Herlighed og finde s. 351os i at være lidt oversete af de Fornuftige og lidt huusvilde her i Verden. Det eneste grundige Medhold, den eneste Understøttelse, som ikke voxer fra os med Aarene, er en saadan, som jeg har fundet sidste Vinter, og som jeg ogsaa vilde ønske dig inden altfor lang Tid, skjøndt jeg har en Følelse af, at du, som Carl Heger, er anlagt paa at være Ven og Pebersvend.

I Slutningen af denne Maaned faaer du Winsløw ned i din Egn. Han skal nemlig være Huslærer paa Gundersløvholm. Samme ypperlige Menneske vil vist opsøge dig, da han har stor Interesse for dig, og du vil hos ham ved Siden af en i bedste Forstand sikker Religiøsitet træffe en Modtagelighed, som vil glæde dig. Jeg er ogsaa vis paa, at han vil have megen Gavn og Glæde af et nærmere Bekjendtskab med dig. At han har lidt af en med din beslægtet Sygdom og, medens hans intellektuelle Uddannelse næsten gik i Staa, udviklede sin Karakteer og sin Modtagelighed ganske mærkværdigt, og at han nu, da hans Kræfter ere begyndte at vende tilbage, gjennemstrømmes af en Tørst efter Aandsføde i alle Retninger, som gjør Omgangen med ham højst vækkende, om den end ikke skulde bringe noget mere positivt Udbytte, — vil vistnok netop gjøre ham til en Omgangsven, som du kunde have Brug for. Hermed være han anbefalet, du maa nu selv see paa ham. Jeg har sendt dig «Drøm og Daad», som maa ligge til dig hos Boghandleren i Nestved, hvis du ikke allerede s. 352har faaet den. Hos unge Mennesker med en ideel Retning har den gjort megen Lykke — jeg kjender netop flere saadanne — og da det til syvende og sidst dog er dem, man skriver for — for dem, der bruger Poesien som et Næringsmiddel, og ikke for dem, der tage den til Dessert, saa er jeg glad ved denne Anerkjendelse. — Vel bekomme!

Din
C. Hostrup.