Houstrup, Jens Christian BREV TIL: Ingemann, Bernhard Severin FRA: Houstrup, Jens Christian (1855-07-07)

C. Hostrup til Ingemann.
Hellebæk. 7. Juli 1855

Kjære Hr. Etatsraad!

Fra vort Fiskerhuus her ved den dejlige Strand sende de to lykkeligste Mennesker deres hjertelige Tak til det prøvede Ægtepar ved Skovsøen. Den Deeltagelse, som De har viist os ved vort Bryllup, have vi betragtet som et godt Varsel om, at det skal lykkes os, som det er lykkedes Dem, at bevare Ungdomskjærligheden, saalænge Gud vil forunde os at leve sammen, ja gjennem Liv og Død.

Vi ere begyndte herude med al Lykke og Glæde. Et stille, venligt og hyggeligt Hjem, hvor Ingen generer os, en af de dejligste Egne i hele Landet, en nøjsom og dygtig Sømandsbefolkning, som viser de to unge Lykkelige al mulig s. 391Venlighed — ja, man kan ikke tænke sig det bedre. Paa den ene Side den store Strand med Kullen i Baggrunden og fuld af Sejlere, paa den anden store Skovstrækninger, som Forstvæsenet ikke har faaet Lov til at fordærve, opfyldte med dejlige Indsøer, høje Klinter, som oftest skovbevoxede fra Taa til Top — ja, Egnen herude er Dem formodentlig bekjendt. Vi ere begge udholdende Fodgængere og gjøre hver Dag smaa Opdagelsesrejser, som skaffe os stor Glæde. Dog snart længes vi tilbage til det venlige Hjem, hvor der baade er lyst og svalt, og hvor vi altid have Stranden for Øje og Øren.

Ja jeg veed, at De glæder Dem over vor Lykke, og hvad Hjertet er fuldt af, løber saa let over Læberne. Min yndige Elisabeth kjender De sagtens nu kun lidet til, men jeg kan fortælle Dem, og gjør det med Stolthed, at hun er en varm og stærk Sjæl, som vel er Deres Deeltagelse værd. Grundtvig, som nu i flere Aar har været vor fælles Præst, har givet os en Velsignelse med paa Vejen, som med Guds Hjælp ikke skal falde til Jorden. Vi veed det begge, at kun hvad der bygges i Gud, har Værd og Varighed, men derfor veed vi ogsaa, at vor Kjærlighed har det.

Endnu engang Tak fra os begge. Gud velsigne Dem begge og skjænke Dem endnu mange glade Dage ved hinandens Side!

Deres inderlig hengivne
C. Hostrup.