Danmarks Breve

BREV TIL: Christian Richardt FRA: Jens Christian Houstrup (1861-02-01)

C. Hostrup til Chr. Richardt.
Silkeborg. 1. Febr. 1861

Kjære Ven !

Jeg sidder atter, som da du var her, i den røde Stue som Patient og tager et Stykke Brev s. 448 papir frem, fordi jeg intet Bedre kan gjøre. Da du sidst forlod mig, blev jeg syg igjen, og det varede 2–3 Uger endnu; men det var intet mod denne Gang, da jeg har haft Betændelse i den ene Lunge og ikke vil forvinde det for længere Tid. Jeg har en melankolsk Følelse af, at jeg allerede i legemlig Henseende er et Vrag, som nu ligger herovre for at ophugges; — dog det er netop noget af det mislige ved at være syg, at man saa ogsaa bliver selvsyg og kun snakker om sig selv, — og det var dog ikke derfor, jeg vilde skrive til dig.

Tak for dine Digte — det er Sagen. Det er en god, rigtig god lille Samling. Skjøndt jeg jo kjendte dens Indhold i Forvejen, overraskede den mig, og alle de gamle Bekjendte blev betydeligere ved at stilles sammen. Jeg havde oprigtig talt frygtet for, at du egentlig var saadan en Efteraarsblomst, som kun vilde bære knapt og tyndt; nu har jeg bedre Forhaabninger for din Fremtid, og jeg tænker, du har det selv. Jeg selv har som Poet haft en ganske anderledes let Udvikling; jeg har aldrig været «den Lovende», men blev først ændset, da jeg traadte op med «Gjenboerne», saa det kan vel undskyldes mig, at jeg hos dig savnede den yppige Frugtbarhed. Nu troer jeg nok, den kommer, og at du har det Bedste og det Rigeste af din Digtervirksomhed foran dig. Ængst dig ikke, hvis du ikke føler dig rig paa Ideer ; sysl blot stadig med Drømmene, der kommer s. 449 nok Bud efter dig, naar du ikke taber dit Maal af Sigte.

Jeg har savnet en Anmeldelse af dine Digte i «Fædrelandet», men det synes i den senere Tid at være bleven forladt af sin Æsthetiker; det har heller ikke haft nogen Anmeldelse af «Maria Stuart».

Indtil videre troer jeg, at du er Lyriker og intet andet, men det er ogsaa godt. Derfor skriv smaa cantable Stemningsdigte (læs Goethes lyriske Digte).

Blandt andet vil jeg bede dig ikke at glemme din syge Ven paa Heden, som har søgt Embedet i Sorø, men ikke faaer det.

Hils Ploug, Guldberg og Roderne.

Din
C. Hostrup.