Houstrup, Jens Christian BREV TIL: Plough, Parmo Carl FRA: Houstrup, Jens Christian (1861-06-27)

C. Hostrup til C. Ploug.
Silkeborg. 27. Juni 1861

Kjære Ven!

Dine Sange vare meget velkomne, da jeg ivrig, men forgjæves, havde spejdet efter Nyt fra din Komedie. Af Mantzius havde jeg hørt et Par Ord om Planen, men det var desværre meget lidt. Imidlertid er min Tørst ingenlunde stillet, men kun skærpet, og det forekom mig, at du godt kunde sende mig Manuskriptet en 14 Dages Tid. Det kunde maaskee være, at jeg, hvis din Følelse af en Mangel i 3die Akt er grundet, kunde finde bestemtere, hvor den stak, og saaledes give dig et Vink med Hensyn til den Forandring, som du taler om. Morsom er din Fremtidskomedie vistnok; snarest kunde jeg tænke mig, at den som andre Forsøg i lignende Retning har sin Mangel i en anden Henseende. Fremtiden er nemlig en ulige mere luftig Jordbund end Fortiden, og det vil sagtens der altid blive en vanskeligere Sag at frembringe Illusion og give Figurerne Kjød og Blod. Gør mig imidlertid den Glæde at lade mig læse dit Stykke; Mantzius var i sit Brev meget glad over det, — og vilde du saa med det Samme lade mig vide, hvem der spille de forskjellige Roller, saa kunde jeg dog have Gavn af det i min Afkrog.

Kongen har da nu været her i 8 Dage. Paa mig har han gjort et meget elskværdigt Indtryk, s. 477og jeg er glad over, at jeg personlig er kommen til at holde af min Konge. Han var paa Himmelbjerget i Mandags, inviteret til Frokost af Drewsen, og jeg havde i den Anledning skrevet en Vise, der blev sunget fiirstemmig af Sangforeningen og i alt Fald er en upaaklagelig Sangtext. Jeg har haft Worsaae til Gjæst, og da han nu idag er rejst til Jellinge for at begynde Udgravningen af den saakaldte Gorms Høj, saa faaer jeg formodentlig i hans Sted Premierministeren, der ventes hertil. Tak for Kongepoesien i «Fædrelandet» ! til Dato troer jeg, at vi i Silkeborg har opført os ganske anstændig; men det har været temmelig let, da vi Ingenting har gjort, undtagen at synge 2 Viser: een af Dr. Fibiger og een af mig.

Tak for den ypperlige Grundlovsvise ! Smiths Embede i Aarhuus har jeg mange gode Grunde til ikke at søge, og deriblandt den, at jeg heller ikke faaer det, saasom Biskop Brammer, der ikke er nogen Ven af Samvittighedsfrihed og i sin Tid tog mig mine Udtalelser om Confirmationen meget ilde op, af den Grund ikke vil have mig til sin egen Kirke. Saa maa jeg da for det Første leve af Haabet og af at gjøre Gjæld; at Kongen er gunstig stemt for mig, tvivler jeg slet ikke paa; han fortalte mig selv, at han havde ønsket at give mig Sorø, men kunde ikke. Vi beholde Kongen endnu i 8 Dage og længes alle efter lidt Ro; især holder jeg slet ikke af at være Hofpræst, hvortil jeg aabenbart heller ikke duer.

s. 478Hils din Hustru fra Elisabeth og mig! Og send mig saa Komedien!

Din
C. Hostrup.