Hauch, Johannes Carsten BREV TIL: Houstrup, Jens Christian FRA: Hauch, Johannes Carsten (1861)

C. Hauch til C. Hostrup.
1861

Kjæreste Hostrup!

Dengang jeg sendte Dem min sidste Fortælling, sagde jeg rigtignok, at jeg neppe vilde skrive noget større Digt meer i dette Liv ; ikke destomindre har dog min Muse fristet mig til en ny Udflugt i Digtningens uendelige Rige, og jeg sender Dem hermed Resultatet deraf. I min Ungdom syslede jeg med fremmede Studier, der gav mig en skjev Stilling til Poesien, og jeg maatte længe krydse og lavere, til jeg naaede hen dertil; dette bevirkede, at jeg i den Tid, da Lyriken efter sin Natur bedst kan blomstre, kun skrev faa og temmelig ubetydelige lyriske Digte. En indre Drift tvinger mig nu til at indhente det Forsømte, saavidt muligt, skjøndt det vistnok er til Skade for mine Poesier, at denne Drift saa seent udviklede sig; den friske Vaarduft, der er saa eiendommelig for den tidligere Alder, vil nu vistnok mangle. Imidlertid, Efterhøsten kan jo dog endnu lege med et spraglet Farveskjær, der minder om Vaaren, og som et saadant høstligt Farveskjær beder jeg Dem at betragte medfølgende Digte. Og dog synes mig undertiden, at der er Noget deri, i det mindste i den Romancekreds, som jeg har givet Navn af «Valdemar Atterdag», hvorfor jeg kunde have Lyst at henregne dem til mine bedste Digte; men Forfattere kunne let bedrage sig i deres Forkjærlighed til Enkelte af deres s. 485Frembringelser, og jeg vil da overlade Dommen til Deres eget upartiske Skjøn. — Jeg har, som De veed, tilbragt min Sommerferie i Hellebæk; dette har havt megen Indflydelse paa disse Digte, som for største Delen (med Undtagelse især af de enkelte Leilighedsdigte) ere skrevne i de ti sidste Maaneder. Der findes ogsaa et Digt til Hellebæk i Samlingen, der maaskee kan have et Slags Interesse for Dem, eftersom ogsaa De har levet paa og har elsket dette Sted. Mange Hilsener til Elisabeth. Gud give, vi snart maatte see Dem forflyttet til Sjælland.

Deres tro Ven
C. Hauch.