Houstrup, Jens Christian BREV TIL: Plough, Parmo Carl FRA: Houstrup, Jens Christian (1862-01-23)

C. Hostrup til C. Ploug.
Silkeborg. 23. Jan. 1862

Kjære Ven!

Midt i mine Indberetningers Masse fik jeg Lyst til at sende dig et Par Ord om dine Digte. Du har vel hørt meget om dem i denne Tid, og vel ogsaa haft Glæde af denne Samling mere end af nogen tidligere, men jeg troer ogsaa, at den bærer Prisen for de andre. Af Viserne høre vist «Mit Fædreland, hvor er du smukt», Grundlovsvisen fra sidste Sommer og «1848» til dine allerbedste, og de erotiske Digte, hvori du, synes mig, er ligesaa original som i Viserne, og «Fru Margrete» og et Par andre ere nok i mine Øjne til at gjøre den Samling til den bedste. Trods din egen beskedne Udtalelse om din Lyrik i Brevet til mig mener jeg saaledes, at du er gaaet frem, og derom er nok de Fleste, som forstaae sig paa de Ting, enige.

Tak for din venlige Behandling, da jeg voldte dig Bryderi i «Fædrelandet», og frem for alt Tak for Forslaget om Holsteens Udsondring til Foraaret. At et saadant Skridt er vort Ministerium s. 495altfor energisk, frygter jeg vel; men om der kunde rejses en Opinion derfor her i Landet, i det Mindste hos alle dem, som ikke har svedt 1848 heelt ud, saa kunde det vel skee alligevel. Jeg længes efter Rigsraadet og det Gode, som jeg venter, at det skal bringe.

Siden Juul har min Helbred været ganske god, men jeg stoler ikke paa den og vil derfor blive glad, hvis Elmelunde maa aabne sig for mig. Bønderne derovre har ganske snildt skrevet til Sogneforstanderskabet i mit Annex for at forhøre om mit Rygte, og har, efter hvad jeg har hørt og ogsaa ventede, faaet en god Anbefaling for mig derfra. Imidlertid er det jo i Monrads Øjne en stor Disrecommendation, at jeg ikke er opslidt, men kun paa Vejen dertil, saa det er vel meget sangvinsk at have et Haab i saa Henseende.

Levvel, hils din Hustru!

Din hengivne
C. Hostrup.