Houstrup, Jens Christian BREV TIL: Mynster, Christian Ludvig Nicolai FRA: Houstrup, Jens Christian (1864-01-04)

C. Hostrup til L. Mynster.
Hillerød. 4. Jan. 1864

Kjære Ven!

Først nu bliver det til Alvor med det Brev, som jeg har skyldt dig saa længe, men som ikke vilde flyde for mig i denne urolige og travle Tid. Din «Lærerinde» har jeg læst med megen Fornøjelse, og i flere Henseender har den overtruffet mine Forventninger. Det er et flint, poetisk Arbejde med sikkert tegnede Personer. Desværre har jeg det for Øjeblikket ikke hjemme, da jeg har anseet det for at være i Stykkets Interesse at laane det ud, og kan derfor ikke paapege det Enkelte, som faldt mig ind de Par Gange, jeg læste det igjennem. Hvad der er Stykkets Svaghed ikke blot i theatralsk, men ogsaa i dramatisk Henseende ligger i Anlægget, som er godt og jævnt, men mangler det Strammende (ikke «Spændende»), en egentlig Knude og Katastrofe. Det er mere to Dage, udrevne af nogle Menneskers Liv, godt og sandt skildrede og poetisk opfattede, to meget vigtige Dage, hvor det kommer til en Afgjørelse for flere af dem, end det egentlig er et afsluttet Livsbillede, hvor hele Maskineriet, der er sat i Bevægelse, ogsaa løber ud, og du har selv følt det, idet du lagde Lærerindens Forlovelse hen i Fremtiden. Saaledes kommer da Stykket til at ende med lutter Profetier i Stedet for, som saadant s. 509et Stykke skal og bør, med en glædelig Afslutning.

Forstaaer du hvad jeg mener, eller synes du, at jeg vrøvler? Jeg mener, at dit Stykke, uden Forklejnelse for det, er en dramatiseret Novelle, der som Drama mangler Concentration, men har til Gjengjæld andre Fortrin: en sand og varm Diction, udstyret med virkeligt Lune (saaledes overraskede din Spradebasse mig og Maren, der seer paa skraa) og saa — som sagt — en fiint individualiseret Skildring af de forskjellige Personer. At Stykket vil tage sig ud ved Opførelse, tvivler jeg paa, thi paa Scenen vil dets dramatiske Mangel paa Stramning blive endnu føleligere end ved Læsningen.

Jeg har endnu ikke seet nogen Anmeldelse af «Lærerinden» i noget Blad, men det skulde undre mig, om Clemens Petersen ikke fik fat paa det og blev frapperet ved dets Fortrin. Thi vistnok er han en af de doktrinære Æsthetikere, som gjør megen Uret ved sin færdige Maalestok, men har dog Sands for det Fine og Aandfulde i Udførelsen, naar han ikke møder med forudfattede Meninger. Jeg venter egentlig derfor, at han en af de første Lørdage skal tage Hatten pænt af for Lærerinden og skrive til Folk, at de skal læse den Bog. Vore Tanker er jo i denne Tid optagne af ganske andre Ting, saa en saadan lille stilfærdig Bog har svært ved at blive tilbørlig paaagtet. Og det er jo i Grunden ganske naturligt, saa du maa ikke tabe s. 510Modet og Lysten til at forsøge dig paa et nyt Arbejde, fordi du er optraadt første Gang i en uheldig Tid. Jeg er meest tilbøjelig til at troe, at du i Novelle-Digtning kunde frembringe noget mere Fuldendt, men vil for Resten ikke stille dig Skranker, da du har et Pund, som jeg er vis paa, kan bruges til at bygge med paa Dannevirke. Og saa glædeligt Nytaar og Tak igjen!

Din
C. Hostrup.