Danmarks Breve

BREV TIL: Christian Richardt FRA: Jens Christian Houstrup (1866)

C. Hostrup til Chr. Richardt.
1866

Kjære Ven !

Du har længe haft en Tak tilgode for de smukke Billeder fra Silkeborg, som du har sendt mig; — siden den Tid har jeg, ødelagt af en lumpen Forkølelse, ført et saa elendigt Menneskeliv, at du ikke var tjent med at faae Brev fra mig under saadanne Omstændigheder. Det er egentlig ikke stort bedre endnu, men der maa være en Ende paa alting, og jeg siger altsaa: Tak, dine Billeder er til megen Fornøjelse her i Huset.

Jeg veed ikke, om du kunde have Brug for mine Prædikener i din landlige Ensomhed, saa vil jeg sende dig dem. Bogen er rigtignok ualmindelig rig paa meningsforstyrrende Trykfejl, men jeg troer nok, du vil synes om noget i den. Min gamle Ven, Ludvig Mynster, Biskoppens Søn og Sibberns Brevsamler, som for Resten er min theologiske Modstander, da han er en Fjende af Grundtvigianismen, skriver, at denne Samling overgaaer det allermeste af min poetiske Virksomhed. Efter hans Mening har jeg altsaa ved at blive Præst s. 533 gjort et Fremskridt ikke blot i menneskelig, men ogsaa i literær Henseende og er som Prædiken- Forfatter et endnu større Vidunder end som Komediedo. Dette siger jeg til Bogens Anbefaling, som jeg gjerne vil sende dig, om du gider læse i den; men uden det synes det mig næsten næsvist at sende Prædikener til Folk, det er en Slags præstelige Huusbesøg, og jeg siger selv : My house is my castle — og vil ogsaa indrømme dem, som ikke er Præster, den samme Ret.

Jeg har ogsaa opdaget, at jeg har Gaver til at holde folkelige Foredrag, og naar du faaer din Højskole i Gang, saa maa jeg hen og prøve dem paa dine Elever. Men det skriver jeg altsammen for at trøste mig over Forkølelsen; nu har jeg egentlig kun Gaver til at hoste og bruge 7 Lommetørklæder om Dagen. Og for at dette Brev ikke skal komme til at bære altfor mange Spor deraf, saa er det nok bedst, jeg slutter, mens Legen er god. Farvel! Hils din Hustru og Tak for sidst.

Hillerød: Nysemaaned 1866.

Din
C. Hostrup.