Danmarks Breve

BREV TIL: Parmo Carl Plough FRA: Jens Christian Houstrup (1868-01-25)

C. Hostrup til C. Ploug.
Hillerød. 25. Jan. 1868

Kjære Ven!

Lad Sagen ikke døe med det indre Missionsselskab, som ganske vist er den farligste Fjende, som de, der arbejde for folkelig Opvækkelse og Oplysning her i Landet, har at kæmpe med. Rønne har ikke kunnet nægte, at deres tydske Colporteur, Wippert, staaer paa Tydskernes Side i det nationale s. 547 Spørgsmaal, hvor alvorlig han saa kan mene det med sin Christendom, og den Dalstrøm, som han lover at sende til Als, kjender jeg meget godt fra Silkeborg, hvor han hører hjemme, og kan indestaae for, at han snarere vil skade end gavne den danske Sag i Slesvig. Beck er vist en god dansk Mand og en rask Fyr, som aabenbart har Regeringstalenter, men han er bunden af sine Allierede og sine egne pietistiske Forudsætninger. Den hele Bevægelse er, ligesom Pietismen i forrige Aarhundrede, tydsk i sin Rod, udgaaet fra Hermannsburg, og den gjør den positive Skade, som er meget kjendelig allevegne, hvor den trænger ind, at den kvæler alle aandelige Interesser hos Almuen. Den har taget adskillige dygtige Mænd blandt Præsterne i sin Tjeneste, og faaer snart hele Skrabet med; — hold derfor Øje med den, som du har begyndt, for den gjør Blæst og er ifærd med at lave en stor Skin-Opvækkelse, hvorunder al Materialisme og folkelig Sløvhed dejlig kan skjule sig.

Din
C. Hostrup.