Danmarks Breve

BREV TIL: Christian Ludvig Nicolai Mynster FRA: Jens Christian Houstrup (1869-02)

C. Hostrup til L. Mynster.
Hillerød. Febr. 1869

Kjære Ven!

Tak for dit morsomme Brev! Det har bragt mig til at tænke lidt paa disse mærkværdige s. 548 Aar, hvori jeg blev Digter næsten uden at vide af det, og kom ud af det igjen næsten paa samme Maade. Vist er det, at jeg for 25 Aar siden egentlig ikke havde nogen Anelse om, at «Gjenboerne» var bedre end Plougs Studenterkomedier, og at dette Stykke skulde komme ud over den Kreds, til hvis Underholdning det blev lavet, og at jeg, naar nu Folk klager over, at mit Pund ikke har baaret de Renter, det skulde, kun kan svare: det kunde ikke være anderledes, jeg har ikke raadet derfor, men jeg er bleven ført. Først da jeg skrev «Eventyr paa Fodrejsen» blev jeg mig egentlig min Digterbegavelse bevidst, men fra den Tid af — paa Slutningen af 1848 — var i Grunden ogsaa min Digterstilling undergravet af det Religiøse. Imidlertid er det først, efter at jeg er bleven Præst og har været det i en Deel Aar, at jeg er kommen til at føle, hvor stærk egentlig min poetiske Begavelse var, da jeg skrev disse første Stykker. Det gjælder baade om meget af «Gjenboerne» og de to sidste Akter af «Eventyr paa Fodrejsen», at jeg har skrevet dem halvt i Blinde, saa at Pennen løb fra Morgen til Aften næsten uden at standse, Lunet og Stemningen var altid med. Jeg har endnu til Huusbehov af begge, naar jeg taler; men hvis jeg ikke bliver kastet ud af denne Talerstilling, saa bliver jeg vel aldrig Skribent mere, og maa finde mig i at betragtes halvvejs som en utro Forvalter, der, for Levebrødets Skyld, har sveget Ungdomsdrømmene.

s. 549 Dog, jeg er nærved at blive komisk-højtidelig, hvilket ikke passer til «Gjenboerne»s Jubilæum, der for Resten tænkes fejret i Studenterforeningen den 20de i denne Maaned ved min høje Nærværelse. —

Lige nu blev jeg kaldt ud til en syg Mand og maa altsaa slutte i Højtideligheden, skjøndt jeg ikke havde ønsket det. Tak, gamle Ven, for de 25 Aar og endnu en halv Snees til.

Din
C. Hostrup.