Danmarks Breve

BREV TIL: Vilhelm Bernhoft Nicolaysen FRA: Jens Christian Houstrup (1869-03-17)

C. Hostrup til V. Nicolaysen.
Hillerød, d. 17. Marts 1869

Kjære Ven!

Jeg er desværre bleven et skrækkeligt Menneske til at forlove mig — naturligviis uden at krænke Elisabeths Monopol, — og det bliver galere og galere. Grunden er, at jeg har Lyst og Villie til grumme meget, der er lidt Fuglenatur i mig, men jeg glemmer stadig, at jeg nu hører til de tamme, som skal blive i Hønsegaarden. Skjøndt jeg har megen Lyst, tør jeg derfor ikke love at komme med Studenterne (jeg seer iøvrigt paa Toget som du) for — som sagt — ikke at forlove mig igjen; men kommer jeg, vil jeg naturligviis helst boe hos dig, og takker forlods for Hjerterummet. Jeg er lidt træt af, foruden Søndagstjenesten s. 550 og Confirmander o. s. v., at holde Foredrag hver Uge hele Vinteren igjennem baade folkelige og christelige, saa jeg kunde have godt af at dovne og høre og være fri for at holde Taler og see igjen lidt paa det dejlige Norge og skifte Ord med gamle Venner. Men — som sagt — jeg er stækket og maa ikke komme over Plankeværket, og hvorvidt jeg kan smutte under det, veed jeg neppe en Uge i Forvejen.

Historien med Clemens Petersen har baade forfærdet mig og gjort mig ondt. Du veed vel, at man betragter ham som tabt; der fortælles de utroligste Ting om ham, og han har været nødt til at forlade Danmark over Hals og Hoved. Hvis det, der siges, er sandt, saa grueligt og ubegribeligt det er, saa er det dog et Tab af betydelige Kræfter. Han var ikke min Mand, og en stor Lyst til at sige noget Nyt for at gjøre sig interessant, skadede meget hans Virksomhed, men han havde en ualmindelig Sands for det Poetiske, og jeg har lært meget af ham.

En anden (yngre) Æsthetiker med meget betydelige Evner og ikke lapset som Cl. Petersen, G. Brandes, som skriver Theater-Anmeldelser i «Illustreret Tidende», har den Grundskade, at han er Atheist og forfransket.

Tak for Indbydelsen — til dig og Frue! Jeg har lige været ude i Skoven med Børnene i det dejligste Foraarsvejr, som kalder alle Sommer- Længslerne frem. Dog, der er endnu adskillige s. 551 Grøfter og Gjerder at komme over, før vi naae den, og saa — hils Norge!

Din
C. Hostrup.