Danmarks Breve

BREV TIL: Jens Christian Houstrup FRA: Johannes Carsten Hauch (1870-08-12)

C. Hauch til C. Hostrup.
Hellebæk. 12. Aug. 1870

Kjæreste Hostrup!

Ved Deres godhedsfulde Omsorg har jeg nu istedenfor eet Kort over Rom faaet to, det ene fra Læssøe, det andet fra Herholdt. Desværre er jeg nu saa ilde stemt over Krigens Gang, at jeg ikke har stor Lyst til at arbeide, men jeg maa tvinge mig dertil for, om muligt, at dæmpe Smerten s. 561 og arbeide den bort. Ulykkelige Danmark! Det synes nu, som ogsaa det sidste jordiske Anker skal svigte. Hvorledes skal det da gaae, naar det, forladt af Alle, skal gives i Kløerne paa det værste af alle Rovdyr. Det stakkels Frankrig, det er ligesom en Verden skulde forgaae, og en af de klareste, største Stjerner slukkes. Saavidt man kan see med menneskelige Øine, saa er det alt slaget, før det store Slag skal staae; strategisk er det alt omgaaet af en uhyre Hær, selv den største Tapperhed vil neppe hjelpe mod en saa forfærdelig Overmagt og mod den preussiske Dressur. Frankrig synes aldeles at mangle Generaler. Jeg er ingen Militair og har ingen militaire Kundskaber, men saameget siger min Forstand, at man ikke — eller i det mindste ikke alene — skal angribe Oxen ved Hornene, men ogsaa, hvor man kan, i Flanken. Havde Frankrig rask grebet Øieblikket og kastet en Hær herhid og forenet sig med os, havde det ligeledes i Tide ved en hurtig Overrumpling lammet Sydtydskerne, saa var alt nok gaaet anderledes; men nu er det for seent, nu maa det vistnok concentrere al sin Styrke, og vil dog have en mindre Hær end Preusserne. Krigen er aabenbart begyndt, uden at man endnu var ret forberedt. Nu vil vi da vel snart see en ny tydsk Keiser, ikke som Karl den 5te, men som Karl den Store, og Napoleon maa flygte til Amerika, hvis man der vil taale ham. Og dog kan det vel endnu komme s. 562 anderledes; den Gamle af Dage lever dog end, og Nemesis kommer dog tilsidst om ogsaa langsomt.

Jeg vaagner hver Morgen med et Tryk paa mit Bryst, som jeg tidligere kun i de største Smertens Dage har kjendt. Det er ikke glædeligt at blive gammel; man føler hvert Aar sin Kraft forringes, og man oplever ofte de største Sorger, naar man har mindst Styrke til at bære dem.

Læssøe har ogsaa sendt mig et topografisk Værk over Rom; jeg skal skrive ham til og takke ham. Jeg ønskede ogsaa at skrive til Herholdt, hvis jeg vidste hans Adresse.

Tusinde Hilsener til Dem, Elisabeth ogalle Deres.

Deres tro Ven og Svigerfader
C. Hauch.