Houstrup, Jens Christian BREV TIL: Mynster, Christian Ludvig Nicolai FRA: Houstrup, Jens Christian (1880-03-10)

C. Hostrup til L. Mynster.
Hillerød. 10. Marts 1880

Kjære Ven!

Skjønt jeg endnu har en lille Beholdning Breve fra dig, fandt jeg ikke flere af Rejsebrevene end indlagte to. Jeg vilde ønske, at du heller ikke gjemte for godt paa mine Breve, da man aldrig veed, i hvis Hænder man kan falde. Dog maa du ikke tro, at jeg ikke har Fornøjelse af at læse 1 de af dig udgivne Brevsamlinger, og det er jo klart, at det kun kommer an paa, hvordan sligt gjøres; men jeg synes, at det af mig tilbagelagte Liv tilhører kun Gud og mig selv, og hvad Mennesker har at gjøre med deraf, er kun den Frugt, det afsætter. Jeg har vist aldrig skrevet noget s. 581Brev, som mere taaler at dvæles ved end alle de Ord, som hver Dag gaar over mine Læber i mit daglige Hjem, og dem vilde jeg dog meget nødig have stenograferede. Jeg siger, som det hedder i et af mine egne Vers:

«Grønnes kun, se det er Sagen,
leve med og være vaagen,
leve kort Tid eller længe,
blot man lyser op i Taagen.»

Saadan er det med Livet hernede; der er dog ingen, der samler paa de visne Bøgeblade fra itjor. Dette siger jeg imidlertid kun for mit eget Vedkommende; mig er det imod, at mine flygtige Udtalelser skal gjemmes andre Steder end i et Menneskehjerte, hvis noget af dem har fundet Vej dertil, men jeg vilde helst selv raade for, hvad jeg ansér for saa vel overvejet, at jeg kan betro det til Offentligheden. ^*)*) Se Efterskrift

Dog finder jeg det i sin Orden, at du, naar du er ifærd med at samle paa dine Minder, bruger dine egne Breve til Hjælp dertil, saa jeg vil egentlig med mine Ord kun føre et Forsvar for, at jeg ikke har passet bedre paa dem.

Din gamle Ven
C. Hostrup.