Bjørnson, Bjørnstjerne BREV TIL: Houstrup, Jens Christian FRA: Bjørnson, Bjørnstjerne (1880-11)

Bjørnst. Bjørnson til C. Hostrup.
Amerika. Novbr. 1880

Nej, kære Hostrup, det går ikke an at kalde nogen del af vort liv for «en Kongegave» *), og allerminst en konstitution, således må der ikke længer tales; det er imod sanhed og imod god, styrkende opfatning af et folks liv. —

Hvor mange ganger, jeg har tænkt at takke Deres hustru for hænnes optræden i prostitutionssagen! Gør det nu ifra mig! — Især da Ploug angreb dem alle, tænkte jeg at skrive hænne til. s. 593Ploug er en dranker; ti det er ikke alene i brænnevin, at man kan drikke sig full; det er i had, bitterhed, fanatisme, og Ploug går full den halve dag. —

Den, som trænger til at styrke sin tro på mænneskeheden, det overvejende gode i den, dens fræmtid, bør komme hid.

Deres væn
Bj. Bjørnson.