Houstrup, Jens Christian BREV TIL: Poulsen, Emil FRA: Houstrup, Jens Christian (1886-05-09)

C. Hostrup til E. Poulsen.
9. Maj 1886

Kjære Hr. E. Poulsen.

Det var efter en Bemærkning, jeg havde hørt af en anden, men ikke burde ændset, at jeg i Forgaars efter Prøven foreslog Dem at opgive Deres Nedknælen for Karen i Stykkets Slutning; men jeg følte ved Prøven igaar, at Scenen derved tabte meget af den concentrerede Inderlighed, som den maa have. Det er det eneste rette, at Garding, da han erfarer, at Karen strax vil følge ham, overvældet synker ned for hendes Fødder; — hvad bryder han sig om de forsamlede? ellers kunde han og Karen jo heller ikke falde i hinandens Arme. Sagen er den, at nu er Øjeblikket kommet, som han i Aarevis har sukket efter, til at knytte den afbrudte Traad igjen, og mens han saa famler efter, hvordan han skal komme i Gang dermed, siger hun: du har mig allerede hel og holden, — jeg er din.

Jeg er saa glad baade ved Fru Eckardt og Dem, saa jeg maa gjøre et Forsøg paa at oprette, hvad jeg har gjort galt i et filistrøst Øjeblik. De maa ikke tage mig det ilde op, at jeg overfalder Dem dermed lige i det sidste Øjeblik.

Deres forbundne
C. Hostrup.