Danmarks Breve

EFTERSKRIFT. At det er blevet mig mu...

s. 638 EFTERSKRIFT.

At det er blevet mig muligt at udgive denne Brevsamling, skyldes fornemmelig den Omstændighed, at Hostrups Breve til hans mangeaarige Ven, Ludvig Mynster, ved dennes Død blev ham tilbagesendte. Desuden skylder jeg Frøken Bolette Nicolaysen i Norge stor Tak, fordi hun efter sin Faders Død sendte mig Hostrups Breve til denne, og det er nærmest paa Grundlag af disse to Samlinger, at Bogen er bleven til. Ligeledes sender jeg min Tak til de Mange, som med stor Imødekommenhed har laant mig de Breve fra Hostrup, som vare i deres Eje, saavel som til dem, der har tilladt mig at benytte deres egne, hvorved Samlingen har vundet betydeligt. Desværre har Hostrup selv kun undtagelsesvis gemt de Breve, han modtog, og derved maa sikkert mangt et værdifuldt Blad være gaaet tabt.

Jeg har fulgt Brevskriverens egen Ortografi, skønt den ikke al Tid er ganske konsekvent, da det synes mig rigtigst at bevare den for Brevstilen ejendommelige Skødesløshed.

s. 639 Med Hensyn til Hostrups Udtalelser S. 581, som viser, at paa det Tidspunkt var den Tanke ham imod, at hans Breve skulde blive udgivne efter hans Død, kan jeg kun sige, at han i sine senere Aar, forudsat, at Sagen kom i mine Hænder, hvad jo ogsaa laa nærmest, frafaldt sin tidligere Modstand og gav mig heri, som i alt, hvad der angik hans Efterladenskaber, fuld Frihed til at handle, som jeg fandt det rigtigst.

Uagtet det vel al Tid er en betænkelig Sag at udgive Breve efter en Afdød, da de Udtalelser, som fremkomme i dem, som oftest kun er fortrolige Meddelelser til en Ven — ikke beregnede til at komme offentlig frem, saa besluttede jeg dog efter megen, alvorlig Overvejelse — ikke uden Ængstelse og i Følelsen af mit store Ansvar, at udgive en Dél af Hostrups efterladte Breve, da jeg ved Gjennemlæsningen af, hvad der forelaa, fandt, at et Udvalg af disse vilde kunne give et langt fyldigere Indtryk af hele hans Personlighed, lige fra hans tidlige Ungdom til hans Alderdom, end det under de daværende Forhold var muligt at frembringe, da han, svag og halv blind, skrev sine Livserindringer. Jeg fandt, at en stor Dél af Brevene indeholdt saa værdifulde Udtalelser i mange Hovedspørgsmaal og tegnede Hostrups Karaktér, Retning og Udvikling saa klart, saa jeg syntes, at jeg paa en Maade skyldte det Folk, han elskede saa inderligt, og som paa saa mange Maader har s. 640 vist sin Kærlighed til ham, og hvor højt det skattede ham, at overlevere det dette Minde.

Jeg har ved Udgivelsen af denne Samling ikke ladet mig lede af noget literaturhistorisk Hensyn, hvad sikkert ogsaa langt vilde have oversteget min Evne, men kun af Ønsket om at give en sand Skildring af Hostrup gennem hans egne Ord, som de uden Overvejelse frit strømmer fra hans Indre med Øjeblikkets Friskhed.

Med det inderlige Ønske, at det maa være lykkedes mig ved dette Udvalg at give et klarere og fyldigere Billede af Hostrup end hidtil er skét, overgiver jeg nu denne Bog til hans mange Venner — nærmere og fjernere, i Tillid til deres Hjertelag og Forstaaelse.

1897
Elisabeth Hostrup.