Danmarks Breve

BREV TIL: Peter Christian Adler FRA: Peder Vilhelm Jacobsen (1829-08-02)

2. August 1829.

Jeg skriver idag ikke af anden Grund end fordi jeg maa frygte for ellers en af Dagene at blive overfuset, som om jeg fordybet i Jærnbyrdvæsen og Forfattertanker havde glemt min Ven i Ribe. Ellers er der ingen Grund for mig til at ødsle saaledes paa Dig; thi s. 70 Du kan i denne Tid ikke trænge saa meget til Skrivelse fra mig, som jeg til Brev fra Dig. Der har Du nu, kan jeg tænke, i 2—3 Uger, hele Sommerferien, vandret afsted i fuldeste Frihed, og ageret en Fugl i Henseende til Ubundethed; hvor Du har snydt din Næse om Morgenen, har Du ikke spyttet om Middagen, og om Aftenen har Du igen røget din Pibe en Snes Mile borte fra dit Middagssted. Imidlertid har jeg kun nogle Dage vekslet mit Fængsel i Byen med et lignende, ved Uvejr, Torden, Regn og Lynild foraarsaget, paa Ørnegaarden. Nu, i denne Tid, kan jeg formode, har Du ret inderlig glædet Dig ved Nørre- og Sønder-Jyllands dejlige Egne og vide Udsigter, medens den hele Fornøjelse, jeg Stakkel har haft, har været at gaa paa Nationalgallerierne og se paa Landskaberne der; men hvad vil de malede Poussin’er, Ruysdaler, Hobbemaer sige imod det virkeligen Levende! — Disse Malerivisitter have imidlertid i den sidste Tid virkeligen været endel af min Beskæftigelse; jeg har isinde at lægge mig saa meget efter Maleri-Kundskab, at jeg kan agere en Art Kunstkender og holde Andre for Nar; en Snes Timer — og mere vil der ikke gaa med — gider jeg nok ofre for at faa Justitsraad Spengler 1 ) eller min Contoirchef eller andre Abekatter bildte ind, at jeg forstaar noget af de Dele; det er ubegribeligt, hvor let de tro, at Folk ere dygtige Kunstkendere, og hvor naragtigt de saa bære dem ad. Dernæst driver jeg op i denne Tid endel i »Athenæum« ; der er ligesaa stille og kedeligt, som tidligere; jeg er allerede temmelig ilde anseet der, fordi s. 71 jeg træder for stærkt, naar jeg gaar over Gulvet, og fordi jeg har Hoste. Det er et civiliseret Selskab ....

Prins Ferdinand og Caroline havde Bryllup igaar, og jeg, tilligemed alle andre, Lys i Vinduerne i den Anledning. Det var imidlertid mere en stille Glæde, der var over Folk, der ikke ytrede sig lydeligt, men, det er jeg overbevist om, boede i Enhvers Hjærte. Skade, at det øste Vande ned — Sligt svækker altid Enthusiasmen hos os svage Mennesker. Paa Tirsdag skulle Studenterne have et Fakkeltog, med Sang og Musik, ud til Frederiksberg. Chr. Winther er en af Anførerne. Ogsaa Kjøbenhavns tro Borgere vilde have gjort et lignende, efter Opfordring af Hr. Lieutenant Garbrecht, 1 ) den store Poete, men der bliver nok intet af. Alle ville yttre deres Glæde ved at deltage i Oprettelsen af Legater etc . . .

At Collin er gaaet af som Theaterdirektør, og Manthey 2 ) kommen i hans og Olsens Sted har Du vel set af Kjøbenhavnsposten. Collin var længe ked af det Væsen, og da han ikke kunde sætte Md. Nielsens og Md. Liebes Afsked igennem, samt oftere havde sagt, at naar disse ikke gik af, saa vilde han gaa — saa gik han. Mantheys Rygte kender Du vel. Jeg for min Part har ligesaa lidet som nogen af dem, jeg har talt med, nogensinde hørt nogetsomhelst godt om ham. Alt Liberalt vil naturligvis gaa bort; alle de ¼ frie Expressioner s. 72 paa Theatret blive undertrykkede, Hofsmagen fulgt ved Stykkers Antagelse (han er Medlem af Direktionen for Sibonis Conservatorium), gode Komedier satte i Blaataarn, og Vaudeviller jagede ud af Landet til Frankrig, hvor de kom fra. Chikane og Intrigue vil spille en dobbelt Rulle i Theateraffairer herefter. Han er nok fra første Færd kommen i Vejret ved Dronningens Faders Hjælp, som han understøttede i Guldmageriet. 1 ) Som Sekretær ved Ordenskapitlet har han nylig faaet en stor Gaard i Stormgaden til Beboelse; thi Kapitlets Archiv og Contoir krævede naturligvis en saadan ....