Danmarks Breve

BREV TIL: Peter Christian Adler FRA: Peder Vilhelm Jacobsen (1829-10-12)

12. Oktbr. 1829.

. . . . Jeg vilde have skrevet Dig tidligere til, hvis jeg ikke hver Postdag havde ventet Brev fra Dig, og hvis jeg havde haft Tid dertil. Det er aldrig før i mit Liv overgaaet mig, at jeg har manglet Tid til nogetsomhelst, naar jeg har villet det, men nu er det Tilfældet. Foruden mit sædvanlige, men forøgede Cancelliarbejde har Kollegiet anmodet mig — som jeg maaske tidligere har skrevet — om at gennemgaa endel gamle Registranter fra Tiden da Skaane var forenet med Danmark for deraf at skaffe nogle Oplysninger om nogle svenske Byers Jorder. Det tager mig forskrækkeligt megen Tid, og jeg faar Intet derfor, ligesom ogsaa Svenskerne ikke ville faa nogen Glæde af det, de faa. Imidlertid har det været mig højst interessant at gennemløbe disse gamle Bøger, som tildels ere skrevne i Concept af nogle af Danmarks dygtigste Mænd (f. Ex. Kansleren Johan Fries), tildels omtale disse eller vise dem, saa at sige i en Art Negligée. Det Hele giver et Billede af de Tider og en Anskuelse, som man ikke kan gengive, uden man var en Poet. Men anstrængende er det for Øjne og Sind at gennemgaa Bøgerne, og bandsat megen Tid tager det op.

Da jeg saaledes er kommen til at tale om mig selv, kunde det vel være passende her at indføre, at der i Morgen Aften holdes en Generalforsamling i Studenterforeningen, hvor der bl. mere skal vælges en s. 78 Senior i den fratrædende P. V. Jacobsens Sted. Jeg nedlægger saaledes mit Scepter de jure, hvad jeg alt i længere Tid de facto har gjort .... Theatret anbelangendes, da har jeg endnu ikke været der .... Et Lystspil er antaget, der hedder »Amors Geniestreger«, i 2 Akter, paa rimede, femføddede Jamber, som Folk, der har læst det, gør overhaands meget af, nemlig for den aldeles udmærkede Versifications Skyld. Det forekommer mig, og er altid forekommet mig, at det er en uheldig Idee at skrive Komedier paa Vers; der maa allenfals en Molière eller Delavigne til, for at det skal blive til noget, og selv med Hensyn til dem var det maaske bedre, om deres Komedier vare i Prosa. Dog kan jo dette Stykke derfor være ret godt . . . .

Af Miscellanea følgende: Den unge Prins (Fritz) maatte i Vinter gaa om og se paa alle offentlige Indretninger og derefter aflægge Beretning derom for Kongen. Da han nu en Dag kom hjem derfra, spurgte hans Gemalinde ham, om han havde aflagt sin Beretning, og »hvad Fader havde sagt derom.« »Aah! han sagde som sædvanligt, at det var snavst,« svarede Prinsen. Historien, der skal være ganske sand, karakteriserer alle 3 durchlautige Personer fortræffeligt .... Forleden var der Indtog her i Byen 1 ) om Formiddagen og Illumination om Aftenen. Jeg saa hverken det ene eller det andet, men blev i min Stue. Komediehusets Illumination + Marmorpladsens Murs have kostet 10,000 Rdlr. Der skal have været skrækkelig Vrimmel af Gaaende og Kørende paa Gaderne. En Mand havde lejet en Hyrevogn (de tog 2 Rdlr. for Timen) for 2 Timer, og s. 79 de halvanden af disse maatte han holde i Adelgaden udenfor en Spækhøker, da Passagen rent var spærret af Vogne. Hvad der mest opvakte Opmærksomheden ved Indtoget om Formiddagen, var et Alter, der var sat paa Skuret over Salomons Apotheks Dør af Apotheker og Assessor Hagen, en af de største Narre, der er i Kjøbenhavn. Hans Børn kom ud af Vinduerne paa dette Skur forklædte som Guder og Gudinder og kastede Blomster paa Alteret. Ved Ballet paa Skydebanen for nogen Tid siden til Ære for det nye Giftermaal kom samme Hagen hen til en af mine Bekendtere, et aldeles ubetydende Menneske, som han slet ikke kendte, og undskyldte sig, fordi han (Hagen) havde hvide Bukser paa, medens alle andre havde sorte. Ved samme Lejlighed sagde han, at han elskede Prins Ferdinand meget højt, fordi denne en Dag ude paa Landet hos en eller anden fornem Mand havde hele Dagen gaaet med hans (Hagens) Hat, som han fandt lettere end sin egen ; fremdeles, at han hidtil kun havde haft en eneste Ting mod Prins Ferdinand, og det var, at han ikke giftede sig med Caroline, og at han nu, da dette var sket, ikke havde det Allermindste at udsætte paa ham. — De franske Soiréer begynde nu ogsaa i Kjøbenhavn ; forleden var der et saadant Selskab hos den unge Kunstmaler Aumont, en dygtig Kunstner, men uden Tvivl stor Nar. Der concerteredes af den unge Bournonville (der danser, spiller, synger og digter), Consulatsekretær Bay, Marschallatssekretær Schønberg, Abrahams og desligeste Modens Personer. Det skal virkelig have været et højst forunderligt Selskab : Pairen St. Simon, 1 ) s. 80 Yoldi, 1 ) Skuespiller Hvid, Jfr. Pætges, Etatsraad Bugge, Dr. Larpent, Wexschall, Bankassistenter, Lærde, Malere etc., tilsammen henved 200 Mennesker i 2 maadelig store Værelser; dette Selskab gør stor Rumor i Byen, og Du faar derfor ogsaa tolerere disse Linjer om det.