20. Oct. 1830.
II.
En Mand, der som Du har Læsning i de bedste Tidsblade saasom »Flyveposten« og »Kjøbenhavnsposten« veed, hvad slige I, II etc. betyder, og jeg behøver kun at tilføje, at jeg igaar Aftes pludseligen blev afbrudt ved at Vægteren raabte 10, og Modehandlerinderne, der igaar ere komne til at bo paa vor 1 ste Sal i Stedet for den jødiske Præst, gave sig til at spille paa Harpe, Claver, synge dansk, fransk og engelsk og danse polsk i den Grad, at der ikke var til at tænke paa nogen Fortsættelse af Brevet for Tiden. Jeg har derfor begyndt paany idag.
Her er, naar jeg undtager nysnævnte Støj, ellers ganske roligt, højtidsfuldt og stille i disse Europas urolige Dage, og naar ikke de 70 Studenter forleden havde raabt Hurra og sjunget: »Længe leve Frederik« i Komediehuset, vilde man her ikke kunne have talt om politisk Larm. Du har vel læst i »Børsenhalle« og andetsteds s. 130om denne nye Action, hvormed de københavnske Studenter have indlagt sig udødelig Ære. Licentiat Hald, der havde faaet Billetterne fra Hegermann Lindencrone, uddelte dem til disse 70 Fortolkere af Folkets hellige Tanker. Jeg er, som Du veed, især i de senere Tider saa temmelig en Royalist; men det gaar virkelig her imellemstunder altfor broget til; idet man efter ikke saa faa Menneskers Tale at dømme, skulde tro, at Studenternes Hoveder, Borgernes Lommer og Bøndernes Maver ikke drømme om andet, end hvor lykkeligt Danmark er. — I Holsten, siges der, er man ikke slet saa glad. Efterat Holsten nu er den eneste Del af det tyske Rige, hvor der aldeles ingen Constitution er, begynde de igen at tænke paa at røre op i den Sag, og der vil nok snart komme ydmyge Petitioner herfra. Som Du veed, var der alt tidligere af Regeringen nedsat en Kommission til at gøre Forslag i denne Henseende, og dette Forslag, der gik ud paa, at Stænderne skulde tildeles et votum consultatorium, altsaa en Petitionsret, ligger endnu dybt nedgravet i en Pult oppe i det tyske Cancelli; om det syntes for meget at tilstaa, eller for lidet, veed jeg ikke. Man skal ej heller nu have været forsigtig i Henseende til Ditmarskerne ; disse have Ret til at foreslaa, i Tilfælde af Vacance af Landfogedposten, 3 indfødte Ditmarskere til Kandidater, hvoraf Kongen da vælger een. Men da, for noget siden, den forrige Landfoged døde, udvalgtes straks en ny, skønt indfødt Ditmarsker. Denne have de ikke villet modtage, men indgivet en, dog meget underdanig Protestation imod ham, til Overholdelse af deres Privilegier.
9
Det er en bedrøvelig Tidende, jeg har at melde Dig i Hens, til »Flyveposten«. Den gaar ind til Nyaar. Imidlertid skal der af dens Aske opstaa et Maanedsskrift.
s. 131Møhl, som bl. a. fortalte mig herom, sagde, at dette Maanedsskrift skulde blive som en Art »Minerva«, det faar vel altsaa ogsaa sin politiske Artikel ligesom Rahbeks i sin Tid; men da sagtens David skal skrive denne, er der ikke gode Udsigter. Unægteligt have de fleste af de faa Artikler, der i den senere Tid have udgjort det interessante i »Flyveposten« været saadanne, der mer passende burde staa i et Maanedsskrift. Men det meste af »Flyveposten« s Indhold i den sidste Tid har været lidet interessant og opbyggeligt .... — Det eneste, eller dog det, der formodentlig mest har tiltrukket sig din Opmærksomhed i sidste Maanedsskrift for Litteratur, er vel Heibergs Recension af »Amors Geniestreger«. Det er en smuk Recension, og jeg har ved at gennemlæse Bogen igen i disse Dage fundet Heibergs Roes fuldkommen grundet. Thortsens Recension om Hauch kommer om faa Dage i Maanedsskriftet; han har tidligere haft en ganske besynderlig Yndest for »Don Juan«, men er nu endelig gaaet over til vort, dadlende Parti. Det er Molbech, som vil kritisere »Hamadryaden« og den »Babyloniske Taarnbygning«, og hans Kritik skal blive meget grov, men kommer først i næstnæste Hæfte. Han skændes og kævles ligesaa stærkt i Redaktionen for Maanedsskriftet som ellers andetsteds; især er det Petersen, som han ej kan forliges med, og engang for kort siden røg de saaledes i hverandre, at Madvig maatte lægge sig imellem for at forebygge formeligt Slagsmaal .... Af danske Bøger er, i Baggesens samlede Værker, den 3 dje Del af »Labyrinthen« udkommen. Den er ikke nær saa god som 2den Del og altsaa endnu af meget ringere Værd end 1 ste Del. Det meste optages af en sentimental, saa affektert som muligt, ægte Baggesensk Kærlighedsaktion med Frk.
9*
s. 132Haller, der nok siden blev hans Kone, hvis jeg ikke fejler meget, og det øvrige hæver sig ikke stort over den af ham saa meget nedrevne »Ædereise«, men er en Hoben mer affektert end denne ....