Jacobsen, Peder Vilhelm BREV TIL: Adler, Peter Christian FRA: Jacobsen, Peder Vilhelm (1831-02-03)

3. Februar 1831.

.... Kære Ven! hvad mener Du, hvad tænker Du, hvad dømmer Du ! Vi, Du, jeg, Ribe, Kjøbenhavn og alle Danmarks Købstæder og Landsbyer faar efter al mulig Sandsynlighed med det allerførste en — Constitution. Jeg ser, hvorledes Du trækker Dig selv i Næsen etc. for at mærke, om Du ej skulde drømme, men Du drømmer ikke. Der er kommet et Reskript fra Kongen til det tyske Cancelli — jeg har seet det i Afskrift — indeholdende, at der skal indføres — berathende Stænder i Hertugdømmerne, hvert for sig, i det hele efter den preussiske Constitution fra 1823, at Cancelliet skal gøre nærmere Forestilling snarest muligt om de første Foranstaltninger i denne Henseende, saa og at det judicielle og magistrielle straks skal adskilles i Fyrstendømmerne,s. 143og en Overappellationsret for Holsten, Slesvig og Lauenburg oprettes. Et lignende skal være kommet til Stemann med Hensyn til Danmark; denne holder det vel i høj Grad hemmeligt; men da Møsting har sagt, at det forholder sig saa, og Steemann hos Rentekammeret har »til Oplysning ved en Sag, han som Cancellipræsident skal referere for Kongen«, forlangt Underretning om Antallet af de Sædegaarde, Ejernes Navne, Købstædernes Folkemængde m. m., og da det endelig er vist, at han, Ørsted, Kjerulff og Lange i Søndags Formiddags har arbejdet sammen hjemme hos ham i 4 Timer, synes der ikke nogen Tvivl at kunne finde Sted. Man mener iøvrigt, at Stemann og nogle af de andre have gjort eller ville gøre Remonstrationer sigtende til at vise Kongen de Vanskeligheder, selve Kongeloven kunde synes at frembyde imod en Eftergivelse af noget af den souveraine Magt. »Mere vil Tiden os lære«. Jeg afholder mig fra at anstille Betragtninger over, hvorvidt en saadan Forandring er god eller ikke ; det vil være tidsnok, naar selve Constitutionen kommer, saa meget mer, som hine Betragtninger maa for en stor Del komme an paa dennes Indhold. Men at vi faa en Constitution, naar Kongen først har gjort det ovenmeldte Skridt, tvivler jeg efter hans Karakter slet ikke paa. Rescripterne ere daterede d. 11. Jan.; han skal ikke have spurgt nogen til Raads om Sagen, før de udstedtes, men formodenlig betænkt sig længe derefter; thi de kom først længere Tid efter til Cancellipræsidenten. (NB. Dette er en Sag, som Du slet ikke maa fortælle til andre. Skønt hele Byen her taler derom, kunde jeg let ske en Ulykke, hvis ogsaa Ribe, foranlediget ved mig, begyndte at discourere derom) .... s. 144Abrahamson ¹J. N. B. Abrahamson, f. 1789, Militær og Skolemand, mest bekendt for sin Iver ved Indførelsen af »indbyrdes Undervisning«. Var i 1825 Medstifter af det kgl. nord. Oldskriftselskab, hvis Præsident han var i tre Aar.) siges at have skrevet 40 Ark Constitutions- Forslag til Kongen; dette er dog ikke saa sandt som at han har indgivet en allerunderdanigst Promemoria til Samme, om at Slesvig er en dansk Provins. Af samme Forfatter ligger der — jeg veed der — i Kongens Haandbibliothek en tyk Foliant indeholdende Fortegnelse over de historiske Personer, der forekomme i Ingemanns »Erik Menved« (Kongen ynder denne Bog, som Du veed), med Tilføjende af hvad den virkelige Historie melder om disse Personer ....