Danmarks Breve

BREV TIL: Peter Christian Adler FRA: Peder Vilhelm Jacobsen (1831-06-03)

3. Juni 1831.

.... Det vil for Decorums Skyld være passende, at jeg sætter som Hoved for Nyhederne i min Dags- Correspondance til Dig Constitutionssagens Fremme. Efter at den, som jeg nok før har mældt Dig, havde ligget i et Par Maaneder hos Stemann, kom der, for omtrent 14 Dage siden, en forskrækkelig Ild (Hast mener jeg) i Papirerne, da Alt skulde være færdigt, inden Kongen rejste. Cancelliet havde derfor baade tidligt og silde Møder, en Dag endog fra Kl. 4½ om Eftermiddagen til Kl. 11 om Aftenen. Man siger — thi jeg har naturligvis dette som mere ikke fra de Vedkommende selv, men ellers fra velunderrettede Folk i Forbindelse med clamor publicus, — at der herskede stor Dissents og ikke liden Grovhed i disse Møder. Enden blev, at Ørsteds Forslag blev som det var, og det skal have været saadant, at Folk kunde være aldeles tilfredse dermed, men at de, eller den dissentierendes Votum (Stemanns) blev tilføjet; ligesom han og skal have brugt sig i den lange Tid, Forslaget laa hos ham. I Onsdags otte Dage refereredes det tyske Cancellies Forslag i Statsraadet; det skal have været ganske kort, kun angaaet Principerne (det danske Cancellies var derimod udarbejdet indtil Detaillen) og holdt sig næsten aldeles til det preussiske. Det discuteredes i Statsraadet kun ½ Time; derimod varede Statsraadet om Fredagen derefter, da det danske Forslag refereredes, fra om Formiddagen til Kl. 4½ om Eftermiddagen. Som det lader er det tyske i Forbindelse med Stemanns Votum til det danske taget til Følge. Derefter udarbejdedes Anordningerne, der fremsætte Hovedgrundsætningerne for Provindsial-Stændernes Indførelse i Danmark og Holsten. s. 154 Den med Hensyn til Schl.-Holsten har jeg ikke set endnu, men den anden for Danmark er udkommen idag ....

Det nye Ugeblad, som jeg før har skrevet om, kommer ikke saa snart; imidlertid tænker de dog vedholdende paa det. 1 ) Forleden talte jeg med David om det og ytrede, at det vilde være Redaktørerne vanskeligt at faa et ret Publikum, da Bladet paa engang skulde være for de Dannede og tillige omstyrte endel af de øvrige, slette Blade; der hersker nemlig endnu saa stor Afstand her mellem de Forstandigere og den store Mængde, at et almindeligt Blad for begge Klasser ikke vil lade sig tænke. Han mente dog det modsatte og spurgte mig blandt andet, om jeg ikke troede, at naar der leveredes politiske Oversigter, omtrent som de politiske Breve i forrige Aars Flyvepost om Julidagene (de vare af ham, men det lod han, som han troede, jeg ikke vidste), om disse da ikke vilde være behagelige for alle; jeg svarede: Jo. Det er overhovedet mærkeligt, hvor grov forfængelig David er; man kan fange ham med den mindste og plumpest fremsatte Ros, og jeg morer mig ofte, naar jeg taler med ham, med at gøre Experimenter i denne Henseende ; det er psychologisk-interessant. — Heiberg bestiller aldeles intet; han og Molbech ere som 2 røde Køer, saa gode Venner; men Heiberg benytter ene sin Indflydelse hos ham til at slippe for at bestille noget for Theatret. 2 ) De skulle s. 155 være meget lierede; saaledes kommer Heiberg aldrig i Maanedsskrift-Redaktionen, uden naar han og Molbech have sat hinanden Stævne der; naar saa Heiberg kommer, trække de hinanden hen i et Vindue, tale et Kvarterstid sammen, tage derpaa begge deres Hatte og gaa. — Af den gamle Heiberg er der udkommet et Bind Memoirer, som Du maaske har hørt tale om. De ere meget interessante, indeholde Anekdoter og Karaktertræk af franske berømte og uberømte Personer i Mængde og ere overhovedet skrevne højligen i den franske Memoire- Smag. Imidlertid har han selv berøvet sig en stor Del Troværdighed, idet han straks i Begyndelsen i Anledning af sin Forviisningsdom har fremsat en skammelig Løgn om Ørsted (Juristen), hvilken han vel retter paa sidste Blad i Bogen, men paa hvilken han dog i Bogen selv alt havde bygget en hel Slutning om, hvorledes Ørsted var kommen frem i Verden. Hvis Du vil læse disse Memoirer, skal jeg sende Dig dem, saafremt jeg kun selv igen kommer i Besiddelse af dem; jeg har nemlig maattet laane dem til Ørsted, og han er meget vanskelig at faa laante Bøger tilbage fra . . . .