Danmarks Breve

BREV TIL: Peter Christian Adler FRA: Peder Vilhelm Jacobsen (1831-08-15)

15. Aug. 1831.

.... At Du har begyndt at læse i Raadstue- Archivets Dokumenter, glæder mig meget, og de smaa Udtog af den ene Domsprotokol, Du taler om, have interesseret mig. Jeg har aldrig set nogen saadan, skønt jeg formoder, at der ere lignende hos Magistraten. Paa den Tid, Du taler om, maa der have været 2 Arter af slige offentlige Protokoller, nemlig Domsprotokollen, ført s. 156 paa Thinget af By- eller Kongens-Foged og Skriveren, og den egenlige Magistratsbog; Forskellen mellem disse, hvis de findes, maa Du vel agte paa; hvad Domsprotokollen angaar, da er det ogsaa ikke blot dens egenligste Indhold — selve Sagerne —, der frembyde Interesse, men ogsaa hvorledes hele Byens Thingvæsen har været indrettet, hvo der har siddet Dom (beklædt Retten) med Fogden, om Magistratens Medlemmer have gjort dette eller ikke, eller i hvilke enkelte Tilfælde de have gjort det; Formen af Forhørs Optagelse, Dokumenters Modtagelse og Dommes Affattelse, saaledes som der lejlighedsvis kan findes Spor af, skønt det, som noget sædvanligt, ikke findes med Flid beskrevet eller anført etc. etc.

.... Forinden jeg begynder paa at fortælle andre Nyheder, maa jeg dog tale, om end kun nogle faa Ord, om den Genstand, der formodenlig sætter Ribes og hele Jyllands Tunge i ligesaa stærk Bevægelse, som Tilfældet er her. Jeg mener Koleraen. Talen om denne Sygdom viser sig snart mere epidemisk end Sygdommen selv, og skønt der alt er gaaet saa lange Tider, siden den første Interesse for den begyndte at vise sig, har denne Interesse dog holdt sig vidunderligt godt. Der skrives mer og tales næsten ligesaa meget som tidligere om denne Sag. Naturligvis skrækkes Folk her hvert Øjeblik ved Rygter om, ikke blot at den nærmer sig, men endog at den er her; saaledes have Bager Hambroes Svende, der forspiste sig en Middag i Koldskaal, Flæskepandekage og Surmælk samt en Fisker i Nyboder, der drak sig ihjel, og flere Personer i noget lignende Tilfælde bragt hele Byen i Oprør, som om Koleraen nu virkelig var ankommen. Forresten er der Grund nok til at frygte, og Forseelser imod Quarantainevæsenet sker s. 157 nu og da. En af de groveste begik for kort siden en Skipper fra Riga, der ankom her paa Rheden, og da han angav sit Skib som ladet med Kornvare (sic), kun kom til at udholde den kortere Quarantaine; da han derefter kom ind i Nyhavn og lossede, befandtes det, at han havde et, skønt temmelig ubetydeligt Kvantum Hamp inde, midt i Lasten. Naturligvis blev han med Folk straks arresteret, og det tør letteligen koste ham hans Hoved. — At de to unge Læger, Thune og Ballin, bleve udsendte for at iagttage Koleraen, hvor den grasserer, veed Du uden Tvivl. Hvor megen Vægt man lagde herpaa, kan Du indse, naar Du hører, at Stemann, der ellers er saa overordenlig gnieragtig i Henseende til Udgifter for det Offenlige, gjorde dem det til Pligt ikke at spare i nogen Henseende, og erklærede, at de skulde erholde saa mange Penge, som de kun vilde forlange paa deres Rejse. —

.... Hvad Heibergs Virksomhed angaar, kan fortælles, at han for en 14 Dages Tid siden havde Bryllup i Slangerup med Jfr. Pätges, der, som jeg vel før har skrevet, alt en Tidlang havde været i Huset hos hans Moder. Hun bliver dog nok ved Theatret; imidlertid skal der dog være Kvakleri i Henseende til, at det, ifølge en gammel Bestemmelse eller Vane, ikke skal være nogen Actrice tilladt at føre Fruenavn paa Plakaten .... Fra Chr. Winther fik jeg forleden Brev fra Florenz; han var paa Hjemrejsen, til Paris. Italien syntes han ikke meget godt om, og Thorvaldsen var han ikke saa glad over, som Folk ellers pleje at være; han skrev blandt mere, at Prins Christians forrige Gemalinde 1 ) havde nødt alle de danske Kunstnere i s. 158 Rom til at gøre hende nogle Tegninger, og Winther og Bødtcher til at skrive Digte til hende, samt at hun for Resten prostituerer sig ved hvert Skridt, hun gør....