Danmarks Breve

BREV TIL: Peter Christian Adler FRA: Peder Vilhelm Jacobsen (1833-06-14)

14. Juni 1833.

.... Hvad mig selv angaar, da ere der i disse Dage foregaaede adskillige, ikke uvæsenlige Forandringer i min Stilling, Omgivelser etc. Den ene er, at jeg har forladt Cancelliet og er bleven »surnumerair Assessor i den Kgl. Lands-Overret samt Hof- og Stads-Ret i Kjøbenhavn«. Titlen — den fulde og formelige — er, som Du ser, saa lang som Fasten. Jeg vilde ønske, den var kortere; thi Meningen med det, for Thortsen uforstaaelige, Ord »surnummerair« er, at jeg kun har 500 Rdlr. i Gage, og at man ikke, ipso jure, men kun paa sædvanlig Ansøgning kan komme til at ascendere højere. Da jeg havde lige saa meget i Gage i Cancelliet og maa give mellem 2 og 300 Rdlr. for Bestalling og Uniform, tjener jeg ikke stort ved Byttet i pecuniair Henseende; men Stillingen er naturligvis langt behageligere, baade ved Forretningernes Beskaffenhed og ved den store Uafhængighed. — Den anden Forandring i mine Omgivelser er sket ved Hertz’s Afrejse, der effectueredes imorges. Da jeg har saare faa Bekendtere eller Venner, er et Tab iblandt dem — selv om det s. 192 kun er for nogle Aar — mig meget føleligt. Lad mig se, kære Adler, at Du snart kommer herover og saaledes erstatter mig Savnet saa længe. Jeg trænger højligen dertil. —

Der kunde maaske være et og andet — i det mindste af Rygterne — ang. acta publica, og navnligen Stændervæsenet, det kunde interessere Dig at høre; men den Tid, der er mig forundt til nærværende Skrivelse, er meget knapt tilmaalt. Man vilde formodenlig have det saa vidt i Stand, at Slesvig-Holstenerne ikke skulde have Grund til Fortrydelse, naar Kongen kom did. Der blev derfor drevet stærkt derpaa; Alt gjort færdigt fra Cancelliet, hvor den største Del af Personalet endogsaa maatte sidde oppe een eller to halve Nætter. Fremdeles var Sagen berammet at foretages i Statsraadet. Der blev imidlertid Intet af. De Fleste, som tillige vidste, at Anordningen dog alligevel ej skulde komme ud nu, men først til Efteraaret, naar Forandringerne med Overretterne, Toldvæsenet etc. vare skete, mente, at det Hele var foretaget paa Qvantsvis ; Andre troede, at Rusland og de andre Magter, der toge sig fredeligt af os, havde indgivet nye Insinuationer. Noget af alt dette var muligt; men efter hvad en Mand, som jeg kan have Tiltro til, fortalte mig, have adskillige af Statsraadets Medlemmer, og navnligen Møsting, protesteret imod at den Sag, som var saa vigtig, og som der hidtil var brugt et Par Aar til, nu skulde endeligen klappes af paa en halv Formiddag, og der ikke levnes Ministrene længere Tid end nogle faa Dage til at gennemgaa Forestillingen og Forslaget (hin udgjorde over 100 Ark). — Det blev derefter bestemt, at hver af Statsraadets Medlemmer skulde først særligen gennemgaa Sagen og hver afgive sit særskilte s. 193 skriftlige Votum til Kongen, inden den foretages i Statsraadet. —

En af de vigtigste Genstande for Samtalen i forrige Uge var Captain Tschernings af Kongen befalede Udenlandsreje. Han, der for endel Aar siden, da han var udenlands, forgæves søgte om Forlængelse af sin Rejse, erholdt nu, efter at han har skrevet saa meget, der ej klinger vel, og efter at han ved Constitutionsfester og andetsteds har talt meget, der ej heller klinger vel, pludselig Ordre til at begive sig paa en Rejse i Tyskland, Frankrig og England, for at se sig om i Artillerifaget, undersøge om man har gjort vel her hjemme ved at lade Artilleriet faa nye Metalkanoner, eller om det havde været bedre at give dem Jærnkanoner m. m. Han fik sin Afsked med Pension fra den militaire Højskole og gode Rejsepenge, men skulde rejse snarest muligt. Uagtet han ikke skal have været vel fornøjet hermed, takkede han H. Majst. allerunderdanigst og tilføjede, at denne Naade var ham saa meget mere behagelig, som han deri saa en Bevidnelse af H. Majsts. Tilfredshed med hans Bestræbelser. Iøvrigt forærer Højskolens Officerer m. m. ham Æressabler, gøre Afskedsgilder for ham m. m. —

Af Litteratur er der intet, som jeg i en saa kort Skrivelse kan ville anmelde. Hertz’s Vaar-Nytaarsgave har Du vel seet. I »Prometheus« rende Wilster og Øhlenschlæger efter ham med Knipler og Stave for at slaa ham æsthetisk ihjæl; Øhlenschlæger skælder ham derhos ud for en Jøde. Samme Øhl. har ogsaa indsat en Novelle i dette Tidsskrift; den hedder: »Den nye Uglspiel« og er mere bindegal end noget andet af ham. — Novellerne af Hverdagshistoriens Forfatter vil s. 194 jeg kun nævne af en dobbelt Aarsag. Den ene for at fortælle Dig det Rygte, der forresten maaske ogsaa har strakt sig til Ribe, at jeg skulde være Forfatter til dem, noget, som er et saa latterligt Digt — for dem, der kender mig - - at jeg ikke behøver at gendrive det. Den anden Aarsag er at fortælle Dig, hvorledes den anonyme Forfatter har gjort mig en særdeles cadeau ved at lade mig være en af de faa, som han forærede Mæcenat-Exemplarer. Ikkun Fru Heiberg, Conferensraad Collin, Hertz og jeg fik saadanne. I Fru Heibergs var Tilskriften skrevet med fordrejet Haand. Vi andre fik Skrivelser, dog kun i Copie ved Heiberg. I Brevet til mig var der, med endel Høfligheder, spaset med min, altfor overgivne, Ytring i Indledningen til den anonyme Nytaarsgave: at Samleren kendte den fortræffelige Forfatter af Hverdagshistorien. I Brevet til Hertz var blandt andet sagt, at de aldrig vilde mødes her i Livet. Jeg tvivler næsten ikke i mindste Maade paa, at det er Heiberg selv, der, nu og da med lidt forandret Pen, har skrevet disse Noveller, hvoraf Hverdagshistorien er udmærket i alle Maader, »Drøm og Virkelighed« med nogle Undtagelser særdeles god, og de øvrige vakre....

13