Danmarks Breve

BREV TIL: Peter Christian Adler FRA: Peder Vilhelm Jacobsen (1833-12-27)

27. Decbr. 1833.

Naar det denne Gang har varet meget længe, inden jeg har efterkommet min Skyldighed at skrive Dig til, saa har jeg desværre haft fuldkommen tilstrækkelig Grund dertil; men Du forskaane mig for at tale nærmere derom!

s. 195 Den samme Grund, som hindrede mig i at skrive Dig til, har i lang Tid foraarsaget, at jeg ikke heller kunde søge Stof til Breve til Dig. Det er derfor rimeligvis kun Smaating, der kanske allerede tildels er Dig bekendt, som jeg herved kan byde.

Stændervæsenet, som Du nok i et tidligere Brev har spurgt om, er vel næppe for bestandigt gaaet i Staa, men for Øjeblikket staar det rigtignok stille her i Landet. Man havde i Slutningen af October og Begyndelsen af November meget travlt i Cancellierne og Statsraadet med at have de endelige Anordninger derom færdige. Alt blev ogsaa bragt til Ende, men, som der siges, kun for at de færdigblevne Forordninger i Tide kunde sendes til den østerrigske Kongres til Approbation eller Forandring. Vist er det i al Fald, at her røres ikke i Collegierne ved denne Sag, medens den dog fra deres Sider er tilendebragt indtil Forkyndelse. — At offentlige Højtideligheder ere frabedte i Anledning af det næste Aar indtræffende Jubilæum, vil Du have seet. At en Medaille, som Professorcs, Doctores, Magistri atque Licentiati samt Studenter skulde have ladet slaa til hin Anledning, nu gaar ind, synes rimeligt; iøvrigt har jeg ikke hørt Tale om de specielle Anslag til Højtideligheder, andre Corporationer etc. vare faldne paa; men det kan ikke omtvivles, at de jo allerede vare overtænkte.

En hel Del Commissioner — navnlig Examenscommissioner — ere i den senere Tid anordnede. Saaledes en Forstexamens-Commission. Videre en Cameralist-Examens-Commission. Kongen sendte ganske uformodet — sandsynligvis efter Collins Tilskyndelse — en Ordre til Universitets-Direktionen, indeholdende, at det var godt, om der blev indrettet en cameralistisk Examen for dem, som vilde ansættes i Rentekammeret, Toldkammeret, s. 196 Finantzerne etc.; til denne Examen kunde vel fordres: Statsøconomi, Nationaløconomi, Finantzvidenskab, Botanik, Zoologi, Mineralogi, Kyndighed i Forstvæsenet, Physik, Chemi, et Kursus i Jurisprudentsen m. m. Universitets-Directionen skulde bringe nogle Mænd i Forslag til at afgive Betænkning over denne Sag og affatte Udkast til nærmere Bestemmelser for en saadan Examen. Direktionen foreslog c. 9—10 Stykker og deriblandt Engelstoft og David; men disse sidste udstrøg Kongen og valgte de øvrige. Dette krænkede David dybt, og han, der for kort siden er antagen til at holde statsøconomiske Forelæsninger ved den militaire Højskole, indgav nu Ansøgning om Dimission herfra, eftersom han formodede, at det havde været Højskolens Foresatte, Abrahamson, der havde bevirket, at han blev udslettet af Directionens indgivne Liste. Nu havde man ingen til at holde Forelæsninger ved Højskolen, det var ogsaa galt; man indlod sig desaarsag i Capitulationer, og endelig lovede David et Halvaars-Cursus der mod saa at entlediges. Saaledes har Rygtet, der drejede sig om denne Sag i en Uges Tid, fortalt; med David har jeg ikke talt derom....

13*

Det vigtigste af de senest udkomne poetiske Skrifter er 3dje Del af den Anonymes Noveller. Foruden Lieutnantshistorien (her kaldet: »Familien Polonius«) og »Den lille Karen«, hvilken Du kender fra Flyveposten, findes i dette Bind en ny Novelle: »De lyse Nætter«, hvor især een kvindelig Karakter, Sara, er fortræffelig skildret. At denne Forfatter ogsaa er det af tvende, tidligere under Heibergs Navn opførte Skuespil: »Magt og List« og »Sproglæreren«, har Du vel alt set af »Kjøbenhavnsposten«. Disse med eet eller tvende andre skulle snart udkomme med en Fortale af Heiberg. Jeg læste hine s. 197 to Skuespil for en 3/4 Aarstid siden, engang da Heiberg havde laant dem til Hertz, og jeg ytrede da til denne, hvorledes de gjorde en Overgang fra de under den Anonymes Firma bekendte Arbejder til de Heibergske, blandt hvilke hine to da afgjort maatte regnes. Jeg tvivler næsten aldeles ikke om, at Heiberg selv er Forfatter af »Hverdagshistorien«, og at i al Fald hans Moder og Kone ikkun for saa vidt have nogen Del i den, som de muligen under fælles Samtaler meddeler enkelte Træk og Bemærkninger, han benytter i Novellerne. Da jeg havde faaet 3dje Del tilsendt, gik jeg ud til Heiberg for at bede ham takke Forfatteren for hans Høflighed imod mig. Uagtet han talte meget frit og tilsyneladende ugenert om Fortællingerne, forekom det mig dog, som denne Samtale maatte bestyrke den Tro, at han var Forfatteren. Det var saaledes, til Exempel, ikke nogen rolig og stadig vedvarende Undersøgelse, han indlod sig i, om Novellernes Fortrin og Mangler; men fragmentarisk gav og modtog han Bemærkninger over denne Genstand, hvilken han derpaa forlod med et aproposagtig Sidespring for siden at komme frem eller lede mig til at komme frem med nye Udsagn om dem. Det kan jo imidlertid desuagtet være, at jeg gør ham Uret.

Fra Hertz kan jeg hilse Dig. Han er nu i Rom og bestiller uden Tvivl ikke andet end at more sig. Flittigere sees derimod vor vakre Andersen at være, der ogsaa for Tiden opholder sig i Rom; hans »Agnete og Havmanden«, det er udkommen i disse Dage, har jeg ikke set, og haaber ej heller at faa den at se.

Øhlenschlæger har i disse Dage udgivet en Samling Digte »Norgesrejsen«; det er et slet Sidestykke til »Langelandsrejsen« og handler især om, hvilke Æresbevisninger der vederfores ham paa hans norske Rejse i s. 198 Sommer, — og lærer man deriblandt af et Vers, at Oscar bad ham besøge Stockholm. Han er rent ravgalforfængelig og prosaisk deri....