Danmarks Breve

P. V. JACOBSEN BREVE BREVE FRA P. V....

s. I P. V. JACOBSEN BREVE

s. II

s. III

s. IV

s. V BREVE
FRA
P. V. JACOBSEN

UDGIVNE I ANLEDNING AF
HUNDREDAARSDAGEN FOR HANS FØDSEL

AF

JULIUS CLAUSEN

KØBENHAVN

DET SCHUBOTHESKE FORLAG

J. L. LYBECKER OG E. A. HIRSCHSPRUNG

1899

s. VI TRYKT HOS J. JØRGENSEN & Co. (M. A. HANNOVER)

s. VII De efterfølgende Breve ere Uddrag af en meget omfattende Korrespondance mellem Peter Vilhelm Jacobsen — f. 21. December 1799 — Skuespillet »Trolddoms« Digter, og hans jævnaldrende Ven Peter Christian Adler, Skolemand i Ribe siden 1827. Samtidig med Adlers Bortrejse fra København tager deres Brevveksling fat. Den fortsættes gennem en Snes Aar, skønt ikke med samme Energi i den sidste som i den første Halvdel. Aarene 1828—34 danner Kulminationspunktet.

Det Antal Breve, der blev vekslet mellem de to Venner, er i og for sig ikke særlig stort. Fra Jacobsens Haand foreligger ialt kun henved 70. Men til Gengæld er det saa omfangsrige Breve, at det ofte ikke har været muligt at gengive dem helt og ubeskaaret, skønt Indholdet hyppigst fortjener det. Jacobsen skrev paa store Kvart-Ark, og han skrev meget tæt og meget smaat. Gennemsnitlig tæller hver Brevside 40 Linjer med 15 Ord pr. Linje. For hvert enkelt Brevs Vedkommende svarer dette til mellem 10 og 12 trykte Sider i Oktav-Format ; thi Jacobsen fyldte næsten altid Papiret til sidste Linje, og ofte omfattede hans Breve til Adler halvandet eller to tætbeskrevne Ark.

s. VIII Det kan overraske et Nutids-Menneske, at en Mand som Jacobsen, der havde sin Dag stærkt optagen, kunde og vilde ofre saa megen Tid paa Brevskrivning. Af en tilfældig Ytring i et Brev erfarer man, at han ikke har kunnet skrive saadanne Vennebreve, som Talen her er om, paa mindre end tre à fire Timer. Paa dette Punkt er der en stor Forandring mellem før og nu. Medens vor Tid gærne bestræber sig for at skrive saa kort som muligt og oftest indskrænker sig til det rent forretningsmæssige, betyder Brevet noget andet og mere for de tidligere Slægter. Det er saa omfangsrigt som en Afhandling, og det vil være paafaldende, hvor meget f. Eks. Jacobsens Breve indeholder af, hvad vi nu vilde kalde »Nyheder«. Et moderne Menneske vil ikke medtage disse i sit Brev, thi han ved, at hans Korrespondent læser Aviser saavel som han selv. Men Forholdet var endnu i Tyverne og Trediverne i vort Aarhundrede et andet: de »Nyheder«, som Rigets faa og magre Aviser kunde og turde bringe, vare hverken friske eller synderlig interessante. Ven maatte da hjælpe Ven, og den agende Post maatte besørge alle de mere intime Efterretninger, som et Par Gange om Ugen transporteredes fra Hovedstad til Provinsby og Land, trods de dyre Postpenge.

Men med den egentlige Brevskrivnings Ophør er ogsaa Brevskrivningens Kunst ved at uddø. Det vil hurtigt ses, i hvor velordnede Perioder og Afdelinger alle Jacobsens Breve fremtræde. Først en Indledning af mere personligt Indhold, der jævnligt klager over Vennens altfor lange Tøven med Svar. Den er næsten traditionel i al Korrespondance fra Datiden og virker kedsommeligt, naar den ikke som her oplives ved Jacobsens Lune og ved de Udslag, hans ejendommelige Personlighed s. IX ogsaa her kan give sig. Efter Indledningen følger i Reglen tre Hovedafsnit: litterære Nyheder, Nyheder fra Theatrets Verden, og — hvad Jacobsen kalder — Miscellanea, og under hvilken Rubrik der virkelig ogsaa findes Nyheder af højst ulige Art og Værd. Litteraturen, Theatret, Anekdoten — stort andet forelaa der ud over de rent personlige Forhold ikke at skrive om i Tyvernes og Tredivernes København. Det er lige, at Forhandlingerne om Stænderforsamlinger bringer en svag Luftning fra Politikens Verden med ind.

Nogen Skildring af P. V. Jacobsen skal ikke forsøges her. Antagelig tegner han sig bedst selv gennem sine Breve. For de Læsere, der kunde ønske udførligere Oplysninger om hans Livsfata, skal jeg henvise til et lille Skrift: »Lidt om »Trolddoms« Forfatter, P. V. Jacobsen«, Kbh. 1889, forfattet af hans Dattersøn, cand. phil. B. Durloo.

Brudstykker af nogle enkelte af de foreliggende Breve have været offenliggjorte i »Tilskueren« 1889.

Jul. Clausen. s. X