Ingemann, Bernhard Severin BREV TIL: Rosenørn, Ingeborg Christiane FRA: Ingemann, Bernhard Severin (1841-09-09)

D. 9de Scept. 1841.

Kjære Fru Roseuørn!

Dersom dette Brev træffer Dem, bringer det Dem min hjerteligste Tak for det venlige Brev fra Hamborg! At De ikke, som vi, har havt ftadig Regn i Thdskland 7 Uger efter Syvsoverdageu, fortalte Justrd. Nygaard, der havde været i Sachsen, og det glædede mig paa Deres Vegne. Den Syvjovervæde gjorde stort Afbræk i min Jyllandsreise og jeg saae kun Århuus- og Randers- Egnen. Steenalt var mit Hovedqoarteer; derfra besøgte jeg Støvringgaard Kloster, Løvenholm og Rosenholm, hvor jeg traf 2 af Moltke Rosenkrandses Døttre og blandt Andet havde den Fornøielse at høre Dem omtalt med Kjærlighed; det Samme var tilfældet i Århuus, som overalt hvor man kjender Dem.

Paa min mulige Forflyttelse vl Kjøbenhaon synes der endnu ikke at tænkes og i Vinter blive vi nok her for det Forste, ligesom det er meget uvist om der nogensinde andensteds vtl sindes en passende Plads vl mig. Esterhaandens. 22som de kjære gamle Venner og i den sidste tid felv Musen her forlader os, bliver Stedet dog meb al sin Skjønheb mere og mere trist. Det bar rart kunde vi see Dem her i October inden Bøgelødet ganske falder af Skoven. Min Musa haaber jeg kommer igjen vl Vinter; kunde saa Lucie tillige taale at male og funde vi af og til see Deres venlige deeltagende Øine vilde vi formodentlig sinde Vinterlivet her ligesaa behageligt som for nogle Aar siden — hvab ber ogsaa har gjort mig fjeb af det her er det Directorskab, jeg aldrig er sikker far og den — paa Hauch nær — næsten totale Mangel paa Jnteresse far Poesie og Konst. Pal.-Müller og Harber gjøre dog ogsaa heri Unbtagelse og for en Deel Adjunct Hansen, der har inbrettet en maaneblig Udstilling af Lithografier og Kobbere. — I det Hele finder jeg Tiden meb al dens nye Liv philisteragtig prosaist og jeg tvivler paa Poesien vil kunne trives i den. Her*es Eventyr-Drama vl Formælingen „Svanehammen" har vi dog nylig læst med Fornøielse, Pal.-Müllers „Benus" var ogsaa interessant; men Deeltagelsen derfor er nok ikke betydelig. Andersen er kommen hjem fra Constanvnopel og Grækenlanb, Han jager vistnok for meget efter Berømmclse men man har heller ikke glemt at fortrædige ham strax ved Hjemkomsten ved en skaanselløs Blottelse af alle Hans Skrøbeligheder.

Hermeb et lille grønt Blad fra det smukkeste Sted i Deres gamle Have. Tusind Levvel. Behold mig i venlig Erindring og hils Deres Reiseselskab fra

Deres hjertelig hengivne
Ingemann.