Ingemann, Bernhard Severin BREV TIL: Rosenørn, Ingeborg Christiane FRA: Ingemann, Bernhard Severin (1858-01-03)

Sorød. 3die Jan. 1858.

Kjære trofaste Veninde!

Det kjære Nytaarsaften-Brev udeblev heller ikke i Thorsdags. Vi greb det fom altid med Glæde; men vor Glæde blandedes med Vemod, medens vi dobbelt paaskjønnede den kjærlige Opoffrelfe af de endnu svage Reconvalescent-Kræfter, hvormed det var skrevet. Gud skee Lov, at Sygdommen dog nu forsaavidt er forvundet! Vi vidste Intet derom! Gid vi nu snart maae høre eller læfe, at De er fuldkommen ved Kræfter igjen, og glæder Dem med os over det nye Aar, der atter oprinder for os paa denne Planet! Er Paradiset paa den anden Side end tusinde Gange faa deiligt, og forstyrres Freden der end hverken af Politik eller Pengekrifer og alle de Skygger der med vore Athmosphære-Skyer fare hen over vor lille Planet — Guds Rige kan dog, Gud skee evig Tak, være her fom hist, baade i os og udenom os, hvor hans Navn lovprises og hans Engle har sjunget „Fred paa Jorden og i Menneskene en Velbehagelighed! ˮ

s. 104Vi glæde os nu til at see Dem og Deres kjærlige Sjæl i de kjære velbekjendte Legems-Øine igjen, naar Skoven grønnes og Særken hvirvler sig i Sky. Det store herlige Firmament, vi alt her kan see over os, og som De saa ofte har peget op paa og viist mig vei paa i de store Billeder, der blev mig til Åndeverdenens evige Symbolik — den store Billedskrift vilde jeg saa gjerne læse med Dem igjen i vore stille, stjerneklare Vinteraftner. Jo ældre jeg bliver jo klarere synes mig straaler Guds evige Tanker ned til os fra hans Himmel, og felv Mysteriet i det åbenbarede Ord fynes mig at klare sig.

Ved Psalmebogs-Revisionen kom jeg til at sige hvad jeg savnede i vor Afspeiling af den store evige Kirke i vore Kapeller — og der var Meget, vi skulde tale om sammen endnu i denne Verden, hvis vi som i gamle Dage saaes jævnlig. Dog det komme som Vorherre vil med alt Timeligt og Endeligt — det kommer visselig ogsaa kom han vil med det Evige og Uendelige, og der raader ene den Kjærlighed, der overgaaer al Forstand. Gud velsigne og bevare fremdeles Dem og alle Deres Kjære! Tak for Venskabet i de mange Aar! Lad det ikke alene vedblive baade her og hist, men voxe i altid klarere og skjønnere Lys til Dagens Ende!

Vor elskværdige Dronning glæder sig vist ogsaa med os over Deres Helbredelse. Gud give ogsaa hende Sjælefred og Glæde alle Dage!

Hils Deres Børn paa det Hjerteligste. Deres inderlig hengivne

B. S. Ingemann.