Danmarks Breve

BREV TIL: Søren Nielsen Gade FRA: Niels Wilhelm Gade (1843-09-19)

Her meddeles Gades Correspondance med Forældrene:
Stralsundden 19de September 1843.

Kjære Forældre!

Idag Morges Kl. 7 ankom jeg frisk og sund paa Sjæl og Legeme hertil, det deiligste Veir begunstigede Farten saavel Dag som Nat. I Ystad, hvor Dampskibet laa stille et Par Timer iaftes, gik jeg i Land og fik en Mundfuld svensk til Afsked fra Skandinavien. Jeg bor her i Hotel de Stockholm, hvor jeg ret snart skal spise til Middag for Kl. 3 at reise til Stettin og derfra imorgen Kl. 8 til Berlin (altsaa Onsdag Morgen). Naar jeg kommer til Berlin, skriver jeg strax til Eder og opgiver min Adresse, men før skal I ikke skrive.

Naada! hvad Stralsund angaar, da kan jeg ikke sige andet om den, end at den tager sig ud som en ærværdig gammel, bredskjødet sort Kjole med mange nye blaa Lapper. Jeg har spadseret omkring i Formiddag saavel i Byen som udenfor samme, hvor jeg forresten morede mig ypperligt, da det forekom mig aldeles hjemligt, det syntes mig at være Frederiksbergallee med Conditorier paa begge Sider, Træernes Susen forekom mig ogsaa bekjendt, og Solen — ja det var den gamle, gode Sol derhjemme fra. — See nu kan da min kjære lille Moder nok indsee, at naar Solen gaar paa Rejser med mig, er det intet Under, at jeg kan faa mit Lys til at skinne. — Man tør ikke ryge Tobak paa Gaden her, s. 39 thi det er en Fæstning, det vil sige: har været en Fæstning. Der staar endnu mange gamle, udhulede Stumper tilbage af fordums stærke Mure og gothiske Huse. Af Folkene her i Byen har jeg kun seet nogle Damer, som alle dreve til Vands udenfor Porten, thi der findes et Par Badehuse. Jeg har nogle Smaating at besørge endnu, før jeg ta’er afsted. Levvel! I see jo, at jeg begynder min Skribentbane ganske godt. To Sider, hvad? —

— Og fra Berlin et udførligt Brev. Levvel! Hils alle! — Jeg vilde ønske Jer et saa godt Humeur og Udsigt til saa mange Behageligheder, som jeg har. 10,000 Hilsener!

Jeres bestandige
N. W. GADE.

Jeg haaber at træffe F. Mendelssohn i Berlin, „vielleicht“ bliver jeg da noget længere der. Jeg ærgrer mig egentlig over, at jeg allerede begynder at tænke paa tydsk og er mit kjære danske Sprog utro, men om ogsaa Tungen taler imod, Hjærtet træffer dog altid sort!

Farvel mine kjære Forældre.

Alle være hilsede fra
N. W. G.

3*