Danmarks Breve

BREV TIL: Søren Nielsen Gade FRA: Niels Wilhelm Gade (1843-09-21)

Berlinden 21de September 1843.

Kjære Forældre!

Igaar Kl. 11 arriverede jeg hertil paa Jernbanen. Fra Stralsund kjørte jeg med Schnellpost fra Tirsdag Eftermiddag Kl. 3 til Kl. 2 om Natten til Passow, hvor Jernbanen fra Stettin løber forbi. — Jeg var endeel træt efter at have kjørt 9 Timer med Diligence over Stok og Steen (den kjører nemlig 2 Mil i Timen) og strax derpaa fare nogle Timer med Dampvognen; forresten er dette ganske morsomt og er aldeles ikke ængstende eller rædselsfuldt, som man tror, før man har prøvet det.

Mit første Ærinde her var naturligviis at opspørge Mendelssohn — dog nej, mit første Ærinde var at kjøbe mig en ny Hat, (den gamle lever nu ganske indgetogent paa sit Enkesæde „unter dem Ofen“) — da jeg frygtede, at Mendelssohn skulde dele sin Opmærksomhed mellem mig og min gamle — sont virkelig afgiver meget Stof til Speculation med Hensyn til: være sort eller ikke være sort — altsaa med ny Hat over Hovedet spurgte jeg efter Hr. Doctoren og fik det flaue Svar: Nej, han er i Morges tidlig reist til Leipzig. —

For at trøste mig, gik jeg Onsdag Eftermiddag i Concert i Garnisonskirken og hørte „Skabelsen“ ret godt udført af det kongelige Capel og Chor, samt Fräulein Marx, Dhr. Mantzius og Böttiger. Publicum lod til at kjende denne Musik meget godt og hørte til med stor Opmærksomhed. Torsdag Formiddag s. 41 drev jeg omkring i Byen, traf Thrun, besaa Musæet, en pragtfuld moderne Bygning med mange gode antikke Statuer og enkelte gode Malerier, dog interesserede Bygningen mig mest; her findes i Berlin udmærket smukke Palaiser og Huse, lange 1-a-n-g-e Gader, deilige Boutikker med helt Speilglas i Vinduerne og en uendelig Mængde Drosker. Folket lader til at være meget vakkert og ret livligt; hvad der gefalt mig meget i Theatret, — ved Opførelsen af Spohrs „Jessonda“ — var den Interesse, hvormed største Delen af Publicum! fulgte Stykkets Gang i den trykte Textbog. Her fik jeg tillige Lejlighed til at høre Louise Schlegel, som for Øjeblikket gjæster Berlin, hun har en snmk Stemme, men spiller ikke godt, lidt koldt, hvorimod Fr. Marx synger med meget Liv, som overhovedet alle Sangere, jeg endnu har hørt, lader til at have et ret musikalsk Indre og megen Varme, sommetider lidt tydsk Svulst og en Smule Vinterforraad (ɔ: Smør), men hellere lidt for meget end meget for lidt. — Jeg skal imorgen gjøre Bekjendtskab med Hr. Dehn, „ein Musikgelehrter“ og Hr. Taubert, „Concertmeister“; Meyerbeer er desværre reist til Paris. Paa Mandag reiser jeg rimeligvis til Leipzig, jeg maa snart see Mendelssohn, jeg længes meget efter ham. Dersom I skriver, da er Adressen saa:

Hr. Niels W. Gade

Musiker.
fr.
poste restante.
Leipzig.

s. 42 Jeg haaber, de alle have det vel, Moder er vel i sit gamle Es, da hun veed, at jeg morer mig godt og af mit første Brev har seet mit Solskinshumeur. Nu skal jeg igjen til at tænke paa Compositionen; de første Dage, man tilbringer i en fremmed By, er der saa meget man maa see og høre, at man ikke kan holde sine Tanker samlede, men det skal nu snart være forbi, naar jeg først slaar mig til Ro i Leipzig. Jeg bor meget godt her i Königsstrasse i „Zum Kronprinzen“, har et net lille Værelse og er meget tilfreds med alt, hvad jeg faar, jeg staar op Kl. 7½, spiller en Times Tid Violin, gaar ud i Byen og spiser til Middag; naar der gives noget i Theatret, jeg gider seet, gaar jeg derhen, hvorpaa jeg gaar hjem, ryger en Cigar, trækker Dynen over Ørene: Godnat! See saadan har jeg det. So ein Leben dat is\' ein Leben! Ikke sandt? Nu siger jeg Eder ret tusinde Levvel, baade min gode Fader og min rare lille Moder og beder Eder hilse alle mine gode Venner, Frederiksbergerne * ), Høedt, Helstederne, Wiehe, Lose, kortsagt alle Vennerne i mit gode, gamle Danmark. Levvel!

N. W. GADE.

Jeg har gjort Bekjendtskab med endeel pæne Mennesker; forresten er her for Øjeblikket ingen, der interesserer mig stort.

s. 43 Husk paa mit Portrait hos Melby. Hils ham med det samme fra Truhn i Berlin.