Danmarks Breve

BREV TIL: Søren Nielsen Gade FRA: Niels Wilhelm Gade (1843-10-27)

Leipzig27 October 1843.

Kjære Forældre!

Igaar Aftes gik min (1ste) Sinfonie for strygende Seil i „Gewandhaus“, og gjorde et ganske uhyre Spektakel. Man kan ikke erindre sig en Sinfonie, hvor Publicum i den Grad har været begeistret. — Jeg holdt 2 Prøver, (man siger, jeg er en prægtig Dirigent!! ) og gjennemgik alt meget nøiagtigt, saa at Udførelsen var udmærket, uden en eneste Feil fra Orchestrets Side, som spillede med Liv og Lyst. Efter den første Sats brød Publicum ud i et forfærdeligt Skraal (jeg bukkede pænt), efter Scherzo og Adagio ligesaa, (jeg bukkede med Hjertelighed) endelig efter den sidste Sats — en formelig Orkan, (jeg bukkede mig dybt og lod den fare med Velbehag over mit Hoved). Nu tænkte jeg, at alting var i Ro og gik omkring i Orchestret for at takke for den fortræffelige Udførelse, da brød det løs paany — jeg maatte nok en Gang frem og bukke for Publicum, der virkelig var begeistret og grebet — tror jeg ganske vist — af min Musik. En stolt Tanke! at være Componist for alle — forstaas s. 56 af alle — — — — Jeg følte en inderlig og stille Glæde — Alle kom mig imøde (Musikere og Ikke-Musikere) med hjertelige og oprigtige Lykønskninger, glade over mit Held. Mendelssohn ja ham skulde I have seet — Sjæleglad med funklende Øine kom han til mig og sagde: „Naa, nu den anden færdig, den maa vi ogsaa høre, Publicum har Ret at fordre at høre noget nyt af Dem. “ — Jeg er bekjendt med den halve By, tror jeg, og allerede ganske træt af at gaa i Aften- og Middagsgilder. Det er sandt, forleden Aften spillede Mendelssohn og David (i et Selskab, hvor vi vare sammen) min Duet ganske fortræffeligt. Det var en Lyst at høre paa, den var nemlig indstuderet paa det nøiagtigste. — Ja, jeg veed jo, at det morer Jer at høre alt godt, der møder mig, derfor fortæller jeg saameget om mig selv. Desuden har Mendelssohn paalagt mig at skrive Jer nøiagtig, hvorledes alting gik for sig i Concerten.

4*

Swane har nu overstaaet sin Examen i Conservatoriet, og jeg tror ganske godt, han begynder at blive ganske munter. Vi ere meget sammen om Dagen. A propos! Jeg har ikke faaet Brev fra Eder, siden det jeg fik med Swane, skulde det være gaaet feil? eller — er det mig der maa skjænde, fordi man ikke skriver. Naa, skriv altsaa med det første til N. W. Gade, Stadt Majland i Leipzig.

— Jeg har nylig faaet Brev fra Collin, hvori han skriver, at de vil opføre den Landsforviste. * ) Den s. 57 bliver ogsaa i næste Maaned opført i Breslau. — Glem ikke at underrette Dhrr. Lose og Olsen om, at jeg (efter vor Aftale den sidste Dag i Kjøbenhavn) har ventet i langsommelig Tid paa at faa sendt: Nogle Hæfter af Lindemanns norske Viser og Grønlands svenske ditto, uden hvilke jeg ikke kan gjøre noget ved Sagen. Hils dem derefter meget venskabeligt. Men lad dem dog snart besørge det. Tak Lose for hans Brev.

Høedt og Helstederne kunde I opmuntre til at skrive mig et Par Ord til. De veed, hvordan jeg (da de jo læser mine Breve) har det, men jeg gad dog gjerne høre lidt fra dem. — Til Andersen skriver jeg om et Par Dage angaaende den Sag, han i sit Brev har berørt. * ) Levvel! Kjære Fader og Moder! — Fortryder Du nu, at jeg gik til Søes lille Moder! Du leer — ja det vidste jeg nok! Sæt dig nu ned og tænk saa ret paa „den Søn, Du har“, er dog i Grunden en skikkelig Fyr, som det nok vil gaa godt i Verden.

Hils alle mine kjære Venner!!!! ** )

N. W. GADE.