Høedt, Frederik Ludvig BREV TIL: Gade, Niels Wilhelm FRA: Høedt, Frederik Ludvig (1843-11-28)

Her følger Breve fra Vennerne Høedt og Helsted efter 1ste Symph. ’s Opførelse i Kjøbenhavn.
Kjøbenhavn d. 28 Novbr. 1843.
Brødr. Schoustrups Contoir. Kl. 11½ Aften.

Min egen, kjære Niels!

Endelig har Du da leveret Musikforeningens Administration det afgjørende Slag — „die ganze Armee ruinirt auf einmal“. Ja, det kalder jeg Musik, som jeg og andre Lægfolk kunne forstaa. — Du kan vel tænke, jeg var overordentlig spændt paa denne Opførelse. For ikke at slappe min musikalske Sands, indfandt jeg mig først i Concerten Kl. 8½, uagtet den begyndte en hel Time tidligere. Man havde givet en Psalme, Webers Jubeloverture og noget aandløst Violinspil af Hr. Hauser. Derpaa opførtes en Stump af Rossinis Comte d’Ory, som jeg hørte og fandt ret passabelt.

s. 62Endelig kom din Symphoni, Du Engel. Det vilde være ubilligt at rose Udførelsen. Fremfor alt tør jeg uden Overdrivelse paastaa, at Glæser aldeles ikke har forstaaet Dig. Men ligemeget. Symphonien gik uden Feil og henrev alle, som kunde og vilde henrives. Det er min Overbevisning, at Du kan være tilfreds med det Indtryk, den gjorde paa Publicum; thi den gjorde et øiensynligt Indtryk, hvilket da ogsaa er uundgaaeligt, naar man tænker paa dens dybe Poesi. Mig fortryllede den — jeg har bogstavelig talt aldrig hørt Musik, som i den Grad har tiltalt mig — jeg forstod hver Stavelse, hver Nuance, hver Tone — overalt fandt jeg Originalitet, Opfindelse, Geni, Skjønhed, Dybde og — fuldendt Konst. Dersom jeg havde havt Dig hos mig, havde jeg kysset Dig, jeg saae Dig i Tanken med Din gamle Kavai, Din gamle Hat og en Cigar, — saaledes var Du costumeret, da Du sidst var hos mig — og trykkede Din Haand saa varmt og inderligt, som jeg maaske aldrig har trykket den før. O, den Symphoni, den rørte mig forunderligt — jeg undseer mig ikke for at tilhviske Dig, at jeg havde Taarer i Øinene. Jeg kunde ikke gaa til Ro, før jeg havde skrevet Dig til. Alle vore Venner — især Eduard Helsted, føle som jeg. Den Eduard er en ædel Sjæl, ikke Spor af Misundelse. Hele Musikforeningens Administration fragaar paa det bestemteste at have forkastet den — kort sagt — alt gaar, som det skal. Jeg har hørt noget Tale om, at Du skulde have sluttet Accord med en engelsk Forlægger —s. 63jeg gratulerer, hvis det er sandt. Hils Swane og tænk paa

Din inderlig hengivne
FREDERIK [HØEDT].

Jeg kunde have Lyst til at skrive Dig en hel Afhandling, netop om det Poetiske i Symphonien, men i Aften har jeg ikke ret vel Tid dertil. Det kan maaske komme en anden Gang, Du poetiske Musiker!