Gade, Søren Nielsen; Arentzen, Sophie Hansdatter BREV TIL: Gade, Niels Wilhelm FRA: Gade, Søren Nielsen; Arentzen, Sophie Hansdatter (1844-03-30)

Kjøbenh. d. 30 Marts 1844.

Kjære Søn!

Din Skrivelse af 10 Marts have vi bekommet den 22 Marts, hvoraf vi erfare, at Du haver ganske forandret din Reise, vi vare ganske i den Tanke, efter den Skrivelse fra Leipzig, at Du var paa Reisen til Paris, og da vi ikke havde hørt fra Dig saalænge, saa troede vi, at Du var bleven opholdt i Cassel hos Spohr, men dog havde vi ventet Brev derfra; men hvem Tiden blev mest lang og ængstelig for, det er vel let for Dig at tænke [var] vor kjære Moder, og oven i Kjøbet traf det sig saa meget mere uheldig, da Moder blev farlig syg af en nervøs Sygdom, som angreb hende saa voldsomt, at hun undertiden fantaserede; hun laa til Sengs i 4 Uger uafbrudt nemlig i Februar og hendess. 78Længsel i hendes Sygeleie efter Brev fra Dig, var vor Dags og Timers Tale; men nu er Moder, Gud være lovet, ved sin Helsen igjen paa det nær, at hun er temmelig afkræftet. Du behøver ikke at skamme Dig for at skrive til os, fordi Du endnu opholder Dig i Leipzig; thi Moder og jeg var ikke mere glad, end naar vi hørte, at Du var der endnu, hvor Du havde det saa godt, og hvor Grundsteenen er lagt til din Fremtid. Du kan vistnok ikke have nogen, som er Dig mere velment og hengiven end Dine Forældre, hvor der ikke gaar nogen Dag eller Time, hvor vi glemme Dig, uden man baade med Suk og inderlig Beden til Gud for Dig, at han holder sin Haand over Dig — Du skulde ikke skamme Dig for Dine gode Venner en anden Gang, for dem, Du tror er Dig bedst hengivne, er det modsatte, her ligger flere Breve, som de ikke en Gang har læst. Naar det skulde arrivere en anden Gang med Reiseforandringer, da skriv os et lidet Brev; Du kjender jo selv Moders Urolighed og Længsel at høre fra Dig; langt fra at vi siger Dig noget herved, som skulde være Dig til Bebreidelse — men det er blot at gjøre Dig opmærksom for vor elskelige Moders Skyld; vi kan jo ikke andet end med Glædestaarer i vort Øie for saa kjær en Søn, som gjør os sa amegen Glæde og Ære, som Du har overrasket os med, kjære Niels. Vi have læst i Bladene det, Du benævner i Din Skrivelse fra Leipzig angaaende Din Biografi, Din anden Sinfonie, Berømmelse om Dit Talent som Anfører, det hars. 79vi altsammen fuldstændig læst i Bladene. Her i Byen tales meget om den Stormand, Du er bleven, og den Ære, Du gjør Dit Fædreneland, alt dette maa nok glæde Forældres Hjerte. Fortæl os lidet om de Historier, som Du i Din Skrivelse talte om, er Dit Portrait udgivet i Leipzig, saa ønskede vi det gjerne; det vi skulde have fra Melbye, have vi endnu ikke bekommet og venter det heller ikke, jeg har flere Gange — som Du nok kan tænke Dig, at Moder ikke lader mig Ro for at anmode ham derom — han lover det bestandig, men vi har slaaet [det] af Tankerne. - - - - - nu veed jeg ikke mer at skrive om, da Klokken ogsaa er mange. — Nu beder jeg Dig hilse mange Gange af Dine kjære Forældre; Høedt er i dette Øjeblik hos os, han beder Dig hilset.